Digital medarbejdersignatur i ny erhvervsnetbank

I løbet af oktober 2022 får Lån & Spar ny erhvervsnetbank. I den nye erhvervsnetbank kan du enten logge ind med MitID Privat eller digital medarbejdersignatur med nøglefil. Her på siden kan du læse mere om, hvad I skal gøre, hvis I ønsker at bruge digital medarbejdersignatur i netbanken. 

Ændringen skyldes, at NemID lukker den 31. oktober 2022, og at Digitaliseringsstyrelsen endnu ikke er klar med dens afløser – MitID Erhverv.

Sådan får I digital medarbejdersignatur 

Ønsker I at bruge digital medarbejdersignatur med nøglefil i den nye erhvervsnetbank, og har I ikke før benyttet digital medarbejdersignatur, skal I oprette jeres virksomhed på www.nemid.nu. Husk, at I skal tilføje cpr-nummer til aftalen, når I opretter jer.

Har I ikke tidligere brugt medarbejder NemID i Lån & Spars netbank, skal I kontakte os i erhvervsafdelingen, når I modtager jeres medarbejdersignatur. Så hjælper vi jer med at få adgang til netbanken.  

 

Har I allerede digital medarbejdersignatur? 

Har I allerede digitalt medarbejdersignatur (tilknyttet cpr.nr.), og har I normalt logget på erhvervsnetbanken i Lån & Spar med et Medarbejder NemID, skal I ikke foretage jer andet. Når der åbnes op for, at I kan logge ind med digitalt medarbejdersignatur, vil I kunne anvende det til at logge på erhvervsnetbanken.

 

Har I tidligere brugt privat NemID?

Har I tidligere brugt jeres private NemID i erhvervsnetbanken, men ønsker nu at bruge digitalt medarbejdersignatur, skal I oprette jer på www.nemid.nu. Når I har modtaget og aktiveret jeres digitale medarbejdersignatur, skal I kontakte os i erhvervsafdelingen. Så hjælper vi jer med at få adgang til erhvervsnetbanken.

 

Ønsker I at bruge MitID Privat?

Har du før brugt Medarbejder NemID i erhvervsnetbanken, men ønsker fremadrettet at logge ind med dit private MitID, så kontakt os i erhvervsafdelingen. Så ændrer vi opsætningen, så I kan logge på.

Kontakt os

Kontakt os og få hjælp af en rådgiver, der kender din branche