Lån & Spar ATM

Tusindkronesedlerne udgår i 2025

Nationalbanken har besluttet at lancere en ny seddelserie og udfase tusindkronesedlen. Tusindkronesedlen og samtlige seddelserier før 2009 bliver derfor ugyldige efter den 31. maj 2025. 

Som borger og virksomhed har du fortsat mulighed for at bruge disse sedler til at betale med frem til den 31. maj 2025.

Læs mere om Nationalbankens udmelding.

Sådan indsætter du pengene på din konto

Større beløb i pengesedler er et risikoområde i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering, skatteunddragelse, social bedrageri og sort økonomi.

Som privatkunde i Lån & Spar har du mulighed for at indsætte tusindkronesedler og de ældre sedler fra før 2009 på din konto hos os. Det kan du enten gøre i en af KONTANTENS hæveautomater eller vores kasseafdeling på Højbro Plads. Når du indsætter kontante beløb via KONTANTENS hæveautomater, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan maksimalt indsætte 15.000 kr. pr. løbende 30 dage via KONTANTENS hæveautomater
  • Du kan kun indsætte kontanter på en konto, hvor du selv er kontohaver, medkontohaver eller har fuldmagt
  • Lån & Spar er ikke forpligtet til at tage imod pengesedler og indsætte værdien på en konto i banken
  • KONTANTENS hæveautomater kan kun tage imod sedler fra 1997-serien og frem
  • Lån & Spar kan altid anmode om dokumentation for, hvor kontanterne stammer fra.

Skal du indsætte kontanter i Lån & Spar på Højbro Plads?

Så er der en række ting, du skal være opmærksom på.

Hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne stammer fra. Kan du ikke det, kan vi ikke modtage dine kontanter. Derfor skal du huske at medbringe dokumentation for, hvor kontanterne stammer fra. 

Derudover skal du have udfyldt og underskrevet bankens tro- og loveerklæring.

Når du indsætter kontanter hos Lån & Spar på Højbro Plads, skal du desuden være opmærksom på følgende:

  • Du skal have din NemKonto i Lån & Spar 
  • Du kan kun indsætte kontanter på en konto, hvor du selv er kontohaver, medkontohaver eller har fuldmagt
  • Lån & Spar er ikke forpligtet til at tage imod pengesedler og indsætte værdien på en konto i banken
  • Du skal medbringe billedlegitimation. 

Når du skal dokumentere hvor kontanterne stammer fra, skal du f.eks. medbringe:

  • Kontoudskrifter, der dokumenterer kontante hævninger
  • Skifteretsattester ved arv 
  • Dateret og underskrevet kvittering
  • Slutseddel ved salg af bil

Læs mere her

Nationalbankens artikel ”Hvad skal jeg forberede mig på i banken?” 

Finanstilsynets hjemmeside

Se oversigten over KONTANTEN-hæveautomater her.

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.