Lån & Spars persondata- og cookiepolitik

EU's persondataforordning - som forkortet hedder GDPR - skal forebygge misbrug af personlige oplysninger, og den giver dig derfor større kontrol over dine egne data.

 

Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger er data, andre kan bruge til at identificere dig som person - det kan være alt fra dit navn og CPR-nummer til oplysninger om din religiøse og politiske overbevisning.

Nogle personoplysninger er særligt følsomme og skal være ekstra beskyttede. Det er de oplysninger, som går helt tæt på dig som menneske og f.eks. beskriver dit helbred, din etnicitet og dit medlemskab af en fagforening.

 

Sådan sikrer du dig mod misbrug af dine data

I Lån & Spar vil vi gerne beskytte dig mod misbrug af dine personfølsomme data - også når du selv kontakter os. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os via sikre kanaler:

 

For kunder

  • Som privatkunde kan du skrive til os i netbanken, bag login
  • Du kan også downloade Lån & Spar appen 'Zapp' og skrive sikkert til os der
  • Er du erhvervskunde - kan du fortsat skrive til din rådgiver på e-mail, hvis du sætter kode på dokumenter med personfølsomme oplysninger

Er du ikke kunde?

  • Så kan du bruge vores kontaktformularer på lsb.dk eller skrive til os i 'Zapp'

Henvendelser med personfølsomme data vil blive afvist, hvis de ikke er sendt sikkert - og vi vil derfor ikke modtage oplysningerne.

 

Hvilken information indsamler Lån & Spar Bank om dig?

Som bank indsamler vi en række personoplysninger om vores kunder - både almindelige og personfølsomme - som vi altid behandler fortroligt.

I vores kontaktformularer registrerer vi bl.a. ikke-personfølsomme oplysninger som navn, adresse, by, m.m. og oplysninger om dit rådgivningscenter.

Desuden indsamler vi ofte information om fagforeningsmæssige tilhørsforhold, da vi tilbyder særlige fordele til medlemmer af en række fagforeninger. Vi spørger altid om dit samtykke, og du kan efterfølgende trække dit samtykke tilbage.

Vi indsamler udelukkende oplysninger, der er beskrevet i vores persondatapolitik. Du kan til enhver tid bede om at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har om dig.

Læs om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her (PDF).

Kundeservice

Kontakt

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående retningslinjer, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

3378 2000

Lån & Spar Banks brug af cookies på www.lsb.dk

På forskellig vis registrerer vi digitale oplysninger om dit besøg på lsb.dk. Ingen af disse oplysninger er mulige at spore til dig som person, men alene til den computer, hvorfra du har opnået adgang.

De digitale oplysninger, der registreres er b.la. hvilken side du kom fra, hvilke sider på lsb.dk du har kigget på og hvornår.

 

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille stump data, som bruges af næsten alle hjemmesider til at genkende din computer fra gang til gang. En cookie er ikke et program og kan ikke sprede virus.

På lsb.dk benytter vi cookies som kan læses af enten lsb.dk eller vores leverandører af netstatistik (SiteImprove og Google Analytics). De får ikke kendskab til personlige oplysninger om dig. Vi bruger de indsamlede oplysninger til viden om den generelle adfærd på lsb.dk.

 

Afvisning af cookies

Ønsker du at afvise brugen af cookies på din computer, kan du vælge at gøre det under indstillinger i din browser. Du skal være opmærksom på, at uden cookies vil flere funktioner, herunder netbanken, ikke være mulig at bruge.

 

Din accept

Når du besøger lsb.dk uden at have afvist eller slettet cookies, har du accepteret ovenstående retningslinjer.

 

Tilbagekaldelse af accept

Ønsker du at tilbagekalde din accept til lsb.dk, kan du gøre det ved at slette cookien under Indstillinger i din browser.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov