Bomstærkt boligmarked - færre boliger til salg end i 2010’erne
Antallet af boliger til salg ligger rimelig konstant på et niveau, der fortsat er lavere end i 2010’erne. Godt 31.000 huse var til salg i juli 2025. Det er et ganske lavt niveau. Ejerlejlighedsmarkedet i København er til gengæld brandvarmt.
Inflationskrisen og de kraftigt stigende renter medførte, at boligmarkedet oplevede en markant opbremsning igennem 2022, mens perioden siden da har budt på en pæn bedring. Priserne dykkede, men stiger nu igen. Antallet af boliger til salg er steget efter Corona-tiden, men ligger fortsat lavere end op igennem 2010’erne.
Antallet af boliger til salg er steget med godt 14.000 stk. siden boligudbuddet nåede bunden i starten af 2022. Det svarer til en stigning på 50 %. Det er fortsat er relativ lavt niveau, men vi nærmer os mere normale tilstande. Det giver helt naturligt langt flere valgmuligheder for køberne, når de kigger efter bolig.
I figuren fremgår antal boliger til salg i hele landet, og den store stigning igennem 2022 er tydelig. Efter en kortvarig stabilisering igennem 2023, så har boligudbuddet nu stabiliseret sig igen, så der i juli måned var godt 43.000 boliger til salg. Især markedet for parcel- og rækkehuse begynder at nærme sig et niveau, hvor antallet af boliger til salg kan være med til at forlænge liggetiderne, hvilket igen kan begynde at presse boligpriserne ned.
Udviklingen herfra er således præget af en del usikkerhed. Hvis stigningen i antallet af boliger til salg fortsætter, kan det begynde presse boligpriserne lidt ned igen i de dele af landet, hvor boligudbuddet er størst. Det gælder ikke mindst Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvor antallet af boliger til salg ligger højere nu end i sidste halvdel af 2010’erne. Hvis derimod antallet af boliger til salg ikke stiger yderligere, så vil boligpriserne formentlig fortsætte den nuværende stigning på 2-4 % om året.
Anderledes forholder det sig for ejerlejligheder i København By, hvor antallet til salg er ekstremt lavt – faktisk er der tale om det laveste niveau i over 20 år. Det giver helt naturligt et stort pres på boligkøberne, da de ikke har meget at vælge mellem. Samtidig er liggetiderne lave, hvilket giver en cocktail, der presser priserne på ejerlejligheder i København op og mod nye rekorder.

Seneste nyheder

Lavt boligudbud presser priserne yderligere i vejret
Antallet af boliger til salg steg i marts, men ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025 og ind i 2026. Godt 26.000 huse var til salg i marts 2026. Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden perioden op til finanskrisen. Ejerlejlighedsmarkedet i København er også nærmest rødglødende.

Få tilskud til varmepumpe
Du kan søge om 27.000 kr. i tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe gennem den offentlige varmepumpepulje. Puljen er stadig åben, men der er stor efterspørgsel, og midlerne er ved at være opbrugt.

Renteforhøjelser er rykket tættere på
Den lange realkreditrente svingede en del i april, men sluttede måneden i stort set uændret niveau. Det er fortsat 4 %-lånet, der er det toneangivende lån.

6 gode råd til din sommerferie
Klar til sommerferie? Her er 6 gode råd, du bør pakke med
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
