Uændret inflationen i oktober

Inflationen var uændret på 2,2 % i oktober - samme niveau som i september måned. Det er især fødevarepriserne, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.

Kerneinflationen faldt yderligere til 1,7 % i oktober. Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, og isoleret set har det fået inflationen til at stige med ca. 0,7 procentpoint.

I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,2 % i forhold til samme måned året før.

Stigningen er som ventet, og det bekræfter billedet af en stigning i inflationen primært pga. stigende brændstofpriser og husleje. Kerneinflationen aftog yderligere til 1,7 %, og ligger således igen i oktober under Nationalbankens mål på ”lige under 2 %” efter at have ligget over dette niveau hen over sommeren.

Vi forventer fortsat, at de stigende energipriser vil holde både inflation og kerneinflation på så høje niveauer resten af 2026 og ind i 2027, at det vil tvinge ECB til at hæve renten én gang mere på mødet i december for at begrænse den inflationære effekt.

Krisen i Mellemøsten har skubbet inflationen i vejret. Fokus vil i den kommende tid naturligvis være rettet mod, om inflation og kerneinflation tiltager yderligere, samt udviklingen omkring våbenhvile og fredsaftale i Mellemøsten. ECB forventer at være blevet klogere til deres møde i december, og markedet har da også indregnet tæt på 100 % sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse.

Set over de seneste 12 måneder er det prisstigninger på husleje og brændstof, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse to grupper alene bidrager med godt 1,2 % af den samlede inflation. Modsat trækker afviklingen af elafgiften, samt faldet i fødevarepriserne inflationen ned med 0,4 %.

Fødevarepriserne faldt som nævnt igen i oktober og ligger nu hele 2,5 % lavere end samme måned sidste år. Fødevarepriserne er dog steget meget kraftigt de senere år og ligger 30 % højere end prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket.

Det globale fødevareprisindeks er begyndt at stige igen, hvilket desværre kan forventes også at smitte af på de danske fødevarepriser i de kommende måneder.

Fjernvarmen er steget med bare 0,4 % det seneste år, men flere forsyningsselskaber varsler prisstigninger i 2027. Prisen på elektricitet er faldet med 3,8 % (lavere elafgift), mens gasprisen ligger 35 % højere i forhold til oktober 2025.

Brændstofpriserne er steget voldsomt og ligger 33 % højere end for et år siden. Brændstofpriserne er særdeles afhængige af, hvordan situationen i Mellemøsten udvikler sig.

Hvis det lykkes at indgå en aftale om genåbning af Hormuzstrædet, vil det – som vi har set flere gange – drive brændstofpriserne delvis ned igen, mens fornyet uro og angreb får brændstofpriserne til at stige.

Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen faldt yderligere til 1,7 % i oktober. Meget tyder dog på stigninger i de kommende måneder, men også dette afhænger af udviklingen i energipriserne og dermed af situationen i Mellemøsten.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling lidt over 2 % i de kommende måneder, men en forlængelse og/eller forværring af konflikten i Mellemøsten vil selvsagt skubbe inflationen yderligere i vejret.

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget.

Samlet set er leveomkostningerne steget ca. 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere.

Det er tydeligt at mærke de højere priser – ikke mindst, når man køber fødevarer.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.