Lån & Spar Bank flag

Lån & Spar ændrer renten på ind- og udlån

Den 27. november 2023 ændrer Lån & Spar renten på ind- og udlån for vores privat- og erhvervskunder. Det gør vi på baggrund af Nationalbankens renteforhøjelse på henholdsvis den 8. maj, den 16. juni, den 28. juli og den 15. september 2023. Alle fire gange med 0,25 procentpoint.

Den 27. november hæver vi renten på vores løn- og opsparingskonti med op til 1,00 procentpoint, så du fremover får mere ud af at have penge stående på dine konti hos os. Samtidig hæver vi renten på en række banklån og kreditter med op til 1,00 procentpoint. Nogle lån stiger mindre i forbindelse med renteændringen. Er dit lån påvirket af ændringen, får du et brev fra os i e-Boks eller i din postkasse, hvor du kan læse, hvad ændringen betyder for dig. I brevet kan du se din nye rente, og hvor meget du fremover skal betale om måneden.

Få overblik over ændringerne

Du kan få overblik over nogle af renteændringerne i figuren her på siden. Fra den 27. november, når ændringerne træder i kraft, kan du se alle de nye rentesatser i vores renteliste.

Konto Tidligere rente  Ny rente
 Danmarks bedste lønkonto  5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1% - for alt derover er renten 1,5%.   5% på de første 50.000 kr. Fra 50.000-500.000 kr. er renten 1,5% - for alt derover er renten 2,5%.
 Opsparingskonto for medlemmer  1% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,5%.  1,5% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2,5%.
 Studiekonto  5% for de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 1%.  5% på de første 20.000 kr. - for alt derover er renten 1,5%.
 Studieopsparing  1%  1,5%.
 Alm. lønkonto budgetkonto 0,00%  0,25%.
 Almindelig opsparingskonto  0,75% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,25%.   1% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,5%.
 Børneopsparing  1,75%  2,5%.
 Konti til børn og unge 1,5%  1,75% 
 Pensionskonti 1% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 1,75%. 
1,5% på de første 500.000 kr. - for alt derover er renten 2%.

 

Lån og kreditter Tidligere rente  Ny rente
Andelsprioritet 4,95%-6,95% 5,20%-6,95%
Billån til el- og plug-in hybrid 3,75% 4,5%
Andre billån 5,95% - 11,95% 6,95% - 12,95%
Studiekredit 6,95% 7,95%
Øvrige lån og kreditter Alle andre lån og kreditter stiger med 1,00%  

Hvorfor ændrer I renten?

Der er flere årsager til, at vi hæver renten. For det første har Nationalbanken hævet renten hele fire gange i 2023, henholdsvis den 8. maj, den 16. juni, den 28. juli og den 15. september. Alle fire gange med 0,25 procentpoint. Når vi bestemmer renten på vores produkter, følger vi i mange tilfælde Nationalbanken.

For det andet følger vi den generelle udvikling af renteniveauet i Danmark og Europa. I 2023 har renteniveauet generelt været stigende.

Nationalbanken og det generelle renteniveau er dog ikke det eneste, der bestemmer, hvordan vi sætter renten. Vores ønske om at kunne tilbyde vores kunder bestemte produkter, spiller også i høj grad ind.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.