Søg tilskud til at energirenovere din bolig
Drømmer du om et mere energivenligt hus? Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til dig, der drømmer om at lave energibesparende forbedringer på dit hus. Men skynd dig. Puljen lukker den 30. november.
For to ud af tre parcelhusejere er der noget at spare på både varmeregningen og klimakontoen, hvis de energiforbedrer deres hus.
Med energirenoveringspuljen kan du for eksempel søge om tilskud til nye vinduer, isolering eller nyt tag.
Lever du op til de 5 krav?
For at søge om tilskud, skal du og dit hus leve op til fem krav:
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt
- Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn.
- Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
- Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.
Er der penge at spare? Beregn din energibesparelse
Med denne beregneren kan du få en idé om, hvilke energiforbedringer der bedst kan betale sig i netop dit hjem. Start blot med at indtaste din adresse, og så bliver du guidet igennem.
Seneste nyheder

Ekspertens råd: Sådan får du mere ud af din opsparing
Har du penge stående på en opsparing? Så bliver de langsomt mindre værd, fordi inflationen er højere end renten. Her får du cheføkonomens gode råd om at sikre og måske endda øge værdien af din opsparing.

Glædelig jul og godt nytår
Året er ved at gå på hæld, og vores administrerende direktør, John Christiansen, vil gerne ønske dig en glædelig jul og et godt nytår.

8 gode råd til en jul uden minus på kontoen
Udover sommerferien, så er julen den dyreste tid på året. Vi skruer ikke kun op for hyggen, men også for forbruget. Derfor har vi samlet 8 gode råd til dig her, så du undgår minus på kontoen.

Nye åbningstider fra 1. januar 2026
Vi justerer åbningstiderne i vores rådgivningscentre fra den 1. januar 2026, så du får flere muligheder for at mødes med din rådgiver, både tidligt og sent på dagen.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
