Når den første løn tikker ind
At få sin første “rigtige” løn efter studiet er noget helt særligt. For mange er det første gang, der er luft i økonomien – og det åbner både for nye muligheder og nye valg.
Hos Lån & Spar ved vi, at det kan være svært at finde balancen mellem at nyde friheden nu og samtidig tænke fremad. Derfor har vi samlet en række gode råd fra vores rådgiver, Anders Caprani Winkel.
Start med at skabe overblik
Det første skridt er at få styr på dit budget. Et budget er i bund og grund en plan for dine penge – og det giver dig ro i maven at vide, hvad du har at gøre med.
”Det første man bør overveje, når man får sin første rigtige løn, er at lægge en klar budgetplan, så man har et indblik i, hvad ens penge bruges på. Har du eventuelle fremtidsplaner, som indebærer boligkøb, rejser eller familieforøgelse, skal der være plads i budgettet til disse drømme,” fortæller Anders Caprani Winkel, personlig rådgiver.
Du kan med fordel prøve vores budgetberegner og se, hvor mange penge du har til rådighed hver måned.
Pas på de klassiske begynderfejl
Når der pludselig kommer flere penge ind på kontoen, kan det være fristende at bruge løs. Det er helt naturligt – men det kan også spænde ben for dine planer.
”Mange nyuddannede bruger størstedelen af deres løn på forbrug, fordi de pludseligt står med flere penge, end de førhen har været vant til. Det må man naturligvis godt, men kan bremse processen for eventuelle fremtidige drømme som køb af bolig,” forklarer Anders Caprani Winkel, personlig rådgiver.
Et godt tip er at beslutte på forhånd, hvor meget der skal gå til forbrug – og hvor meget der skal gå til opsparing.
Tænk opsparing og investering ind fra start
Jo tidligere du går i gang, jo bedre. Selv små beløb kan vokse sig store over tid.
”Investering bør nøje overvejes allerede fra første løn, da mange penge bliver til flere. Her opnår man det fulde potentiale af renters rente-effekten, og sikrer samtidig, at pengene ikke mister sin værdi på lang sigt. Opsparing skal altid overvejes – både til drømme men også som et sikkerhedsnet til uforudsete udgifter,” fortæller Anders Caprani Winkel, personlig rådgiver.
Find balancen – det er nøglen
Det handler ikke om enten at spare op eller leve livet. Det handler om at finde en god balance.
”Prioritér en balance mellem forbrug og opsparing. Lav et realistisk budget, der giver plads til oplevelser, men sørg for at investere i både kortsigtede og langsigtede mål som opsparing og pension, så man kan realisere sine drømme. Det giver både økonomisk frihed og sikkerhed på længere sigt,” forklarer Anders Caprani Winkel, personlig rådgiver.
Har du brug for sparring?
Du behøver ikke finde ud af det hele selv. Hos Lån & Spar står vi klar til at hjælpe dig med at lægge et budget, komme i gang med opsparing eller forstå dine muligheder.
Du er altid velkommen til at kontakte os – sammen finder vi en løsning, der passer til dig og dine drømme.
Seneste nyheder

Når den første løn tikker ind
Det kan være noget helt særligt at få sin første “rigtige” løn efter studiet. For mange er det første gang, der er luft i økonomien – og det åbner både for nye muligheder og nye valg.

5 vejrdilemmaer, du kan møde som boligejer
Her får du 5 almindelige vejrdilemmaer og løsningsforslag, der kan inspirere dig til at beskytte din bolig bedre.

Drømmer du om en andelsbolig? Her er 4 gode råd, før du skriver under
At købe andelsbolig kan være en god og billig måde at få din egen bolig. Her er 4 ting, du bør overveje, før du skriver under.

Se, hvad du har tjent i renter som MedlemsKunde i vores nye Fordelsunivers
I vores nye Fordelsunivers kan du nu se alle dine særlige fordele, og hvad de konkret har betydet for dig og din økonomi.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
