En smilende kvinde iført et sort halstørklæde sidder udendørs i en gårdhave på en kølig dag.

Tjener du for meget ved siden af SU?

Har du et godt studiejob med mange timer på dit arbejde, kan du risikere at tjene mere end dit fribeløb. Det kan betyde, at du efterfølgende skal betale en del af din SU tilbage.

Men inden du siger nej til ekstra timer eller vagter, kan det derfor være værd at undersøge, om en del af lønnen kan indbetales til pension gennem din arbejdsgiver.

 

Hvor meget må du tjene ved siden af SU i 2026?

I 2026 er månedsfribeløbet for studerende på en videregående 20.749 kr. i de måneder, hvor du modtager SU. Modtager du SU hele året, svarer det til et årsfribeløb på 248.988 kr.

 

Pension gennem arbejdsgiveren kan være en mulighed

Hvis du forventer at tjene mere end årsfribeløbet, kan du undersøge, om din arbejdsgiver vil indbetale en del af din løn på din pension.

Når din arbejdsgiver indbetaler en del af din løn til en pensionsordning, hvor indbetalingen giver skattefradrag, tæller beløbet som udgangspunkt ikke med i den indkomst, der afgør, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.

På den måde kan du i nogle tilfælde både undgå at betale SU tilbage – og så får du samtidig kickstartet din pensionsopsparing.

Til gengæld bliver pengene bundet til din pension og kan normalt først udbetales, når du når pensionsalderen.

 

Det er vigtigt, at pensionen går gennem arbejdsgiveren

En ekstra indbetaling på en privat pension giver ikke samme fordel i forhold til SU.

Hvis målet er at reducere den indkomst, der tæller med ved beregning af SU, skal indbetalingen derfor ske via en fradragsberettiget pensionsordning gennem din arbejdsgiver.

 

Kontakt din arbejdsgiver i god tid

Hvis du ønsker at indbetale ekstra af lønnen til din pension, skal aftalen normalt være på plads, før lønnen udbetales. Det kan derfor være en god idé at tale med din arbejdsgiver i god tid. 

Husk også, at pengene bliver bundet til pension og typisk først kan udbetales om mange år. 

Beregn dit fribeløb hos SU her

Har du spørgsmål til pension eller din studieøkonomi, er du altid meget velkommen til at kontakte din rådgiver direkte i net- og mobilbanken.


Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.