Kvinde sidder ved computer

Ledigheden stort set uændret de seneste 6 måneder

Fra maj til juni faldt antallet af ledige med 300 til 82.000 personer. Ledigheden har således ligget stort set uændret de seneste 6 måneder. Ledighedsprocenten er tilsvarende uændret på 2,8%. Under den første corona-nedlukning for 3 år siden var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Selvom det er tydeligt, at ledigheden er steget lidt over det seneste halvandet år, så er det glædeligt, at stigningen fortsat er ganske beskeden. Juni måned bød endda på et lille fald i antallet af ledige. 82.000 personer var registreret som ledige i juni måned. Det er et meget lavt niveau, og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet tæt på at være det laveste siden starten af 1970’erne. Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den igangværende økonomiske nedtur. Når det er sagt, så er den generelle bevægelse i ledigheden stigende, og vi ser ind i en periode, hvor ledigheden forventes at stige yderligere.

 

Tallene er overraskende

Tallene for ledigheden er overraskende, da en række andre indikatorer peger på en igangværende opbremsning i dansk økonomi. Den lave ledighed er formentlig også en stakket frist, da vi forventer, at ledigheden vil stige i de kommende måneder. Omvendt understreger den nuværende lave ledighed, at dansk økonomi er rigtig godt rustet til en økonomisk nedtur.

Tallene bekræfter nemlig samtidig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af høj inflation, høje renter og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Især inflationen har gjort ondt på rigtig mange, men den lave ledighed vidner om stor robusthed hos de danske forbrugere.

Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Virksomhederne melder ikke om mangel på arbejdskraft i samme grad som tidligere. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder. Så vi vil formentlig også se, at beskæftigelsen vil begynde at falde i de kommende måneder.

 

Spændende at følge udviklingen

Vi står samtidig i en periode, hvor overenskomstforhandlingernes pæne lønstigninger kommer til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen ved at falde tilbage, men det går langsomt, og kerneinflationen ser desværre ud til at bide sig fast i længere tid end forventet. Men lønningerne stiger nu igen kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket forbedrer reallønnen. Dette er selvsagt positivt, men det kan også være med til at forlænge perioden med høj inflation.

Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om ledigheden kun vil stige langsomt eller pludselig begynder at stige kraftigt. Der er ingen tvivl om, at udviklingen i 2022 og første halvdel af 2023 har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende økonomiske skyer i horisonten, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne tvinge virksomhederne til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?

 

Bruttoledighed (omregnet til fuldtid)

 

Seneste nyheder

En mor og hendes datter sidder sammen i køkkenet og smiler, mens de kigger på noget på en smartphone.
Daglig økonomi
16.12.2025

Lille stigning i producentpriserne, som dog alligevel ligger lavere end for et år siden

I november måned steg producentpriserne med 1,7 % i forhold til oktober måned. Priserne ligger dog alligevel 1,5 % lavere end samme måned sidste år. De store stigninger ser således ud til at være sat på pause for nu. Producentpriserne ligger godt 3 % lavere end toppen fra februar 2025.

Par står ved en blomsterbod og kigger på blomstergrene. Kvinden holder en buket tulipaner, og manden peger på pink blomster.
Daglig økonomi
11.12.2025

Fødevarepriserne falder yderligere

Årsstigningen i forbrugerprisindekset var uændret på 2,1 % i november måned. Det er primært husleje og fødevarer, der trækker op årsstigningen, mens el, gas og nye biler trækker lidt ned. Kerneinflationen var ligeledes uændret på 2,3 % i november. Både inflation og kerneinflation udvikler sig fortsat tilfredsstillende.

Et ungt par handler sammen i supermarkedets grøntafdeling, mens de deler en gul indkøbskurv.
Daglig økonomi
09.12.2025

De globale fødevarepriser er begyndt at falde

De globale fødevarepriser er faldet med 3,8 % de seneste tre måneder. Faldet er ganske kraftigt, og bør ligeledes forplante sig i de danske fødevarepriser i de kommende måneder. Faldet er bredt, men kommer især fra mejerivarer og sukker, mens prisen på kornprodukter ligger stabilt.

En ung mand bærer flyttekasser udenfor, mens han ser fokuseret ud.
Bolig
09.12.2025

Bomstærkt boligmarked – færre boliger til salg end i 2010’erne

Antallet af boliger til salg falder igen og ligger på et niveau, der er lavere end i 2010’erne. Godt 28.000 huse var til salg i november 2025. Det er et ganske lavt niveau. Ejerlejlighedsmarkedet i København er samtidig brandvarmt.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.