Fødevarepriserne falder yderligere

Årsstigningen i forbrugerprisindekset var uændret på 2,1 % i november måned. Det er primært husleje og fødevarer, der trækker op årsstigningen, mens el, gas og nye biler trækker lidt ned. Kerneinflationen var ligeledes uændret på 2,3 % i november. Både inflation og kerneinflation udvikler sig fortsat tilfredsstillende.

I november steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 % i forhold til samme måned året før. Stigningen er som ventet, og det bekræfter billedet af, at inflationen har stabiliseret sig omkring de 2 %. Det samme kan man sige om kerneinflationen, som med 2,3 % dog ligger en anelse for højt. Vi forventer – ikke mindst pga. lavere elafgift -, at både inflation og kerneinflation vil aftage lidt igen i starten af 2026, så den samlede inflation i 2026 vil lande under 2 %.

Inflationen ligger dermed og balancerer lige omkring centralbankernes mål om under, men tæt på 2 %. Vi kommer formentlig også til at se inflationen svinge tæt på 2 % i de kommende måneder. Der er ingen tvivl om, at den tårnhøje inflation endegyldigt ligger bag os. Det primære fokus er fortsat på kerneinflationen i Euro-området, som – dog i et langsomt tempo - fortsætter den nedadgående tendens.

Set over de seneste 12 måneder er det især prisstigninger på husleje og fødevarer, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse grupper bidrager alene med godt 0,8 % af den samlede inflation. Modsat trækker el, gas og køb af biler inflationen ned med 0,4 %.

Fødevarepriserne oplevede dog endnu et tiltrængt fald i november, men er alligevel steget med 3,1 % det seneste år. Fødevarepriserne er steget meget kraftigt de senere år og ligger godt 30 % højere end prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket. Vi kan håbe på, at faldet i fødevarepriserne vil fortsætte, da de globale fødevarepriser pt. også ser ud til at fortsætte faldet.

Fjernvarmen er steget med 3,3 % det seneste år. Prisen på elektricitet er faldet med hele 12,1 %, mens gasprisen er faldet med 17,5 % i forhold til november 2024.
Brændstofpriserne er steget med 4,5 % i forhold til for et år siden, hvor det især er diesel, der er steget i pris. Brændstofpriserne toppede hen over sommeren 2022, men ligger noget lavere nu, drevet af de lavere oliepriser.

Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen – ligger uændret på 2,3 % i november, og dermed ligger på det højeste niveau i godt halvandet år. Meget tyder på en aftagende udvikling i de kommende måneder. Det betyder, at vi i Danmark fortsat forventer at ligge under både ECB’s og Nationalbankens målsætning. Men vi skal formentlig et stykke ind i 2026, før vi kan forvente, at kerneinflationen i det samlede Euro-område også kommer ned under niveauet omkring 2 %.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder, og at både inflation og kerneinflation i Euro-området også vil fortsætte tilbagefaldet.

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget ca. 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Det er tydeligt at mærke de højere priser – ikke mindst, når man køber fødevarer.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.