Gasprisen fortsætter ned
Gasprisen er i dag kommet under 36 EUR pr. MWh. Det er det laveste niveau siden juni 2021. Prisen toppede i august med over 300 EUR pr. MWh. Faldet vil lægge yderligere en dæmper på inflationen i den kommende tid.
Gaspriserne og udviklingen i gaspriserne har fyldt rigtig meget i den offentlige debat det sidste års tid. Det er berettiget. Gaspriserne har udvist ekstremt store udsving siden slutningen af 2021 og nåede i sommeren 2022 hidtil usete niveauer.
Ikke mindst krigen i Ukraine og et stop for russisk olie har fået skylden for de stigende gaspriser. Og det fremgår utvetydigt af figuren, at dagene efter Ruslands invasion af Ukraine bød på markante stigninger i gaspriserne. Ligeledes bød sommeren 2022 – hvor fokus var på den kommende vinter – på voldsomme stigninger i gaspriserne. Priserne steg med over 200 % i løbet af bare 2½ måned og toppede med over 300 EUR pr. MWh i slutningen af august.
Fald siden slutningen af august
Siden slutningen af august 2022 har gaspriserne dog været faldende. Og det i en sådan grad, at gaspriserne nu er lavere end før krigen i Ukraine. Fokus på at sænke forbruget især i den kolde tid, og at vi har kunnet klare os med 20 grader hjemme i stuen i stedet for 21 grader, har virket, og det har haft en meget markant indvirkning på priserne.
Mange danskere, der har naturgas som varmekilde oplevede i sensommeren og efteråret at få tilsendt ekstremt høje gasregninger, som satte mange privatøkonomier under pres. Den tid ser heldigvis ud til at være slut – i hvert fald for nu.
Inflationen er på vej tilbage
Det seneste halve års prisfald vil komme alle husholdninger, der benytter gas, til gode. Samtidig har gaspriserne også spillet en væsentlig rolle i den voldsomme stigning i inflationen, som vi så især i den første del af 2022. Inflationen er nu på vej tilbage mod et mere moderat niveau, og udviklingen i gasprisen bidrager selvsagt til dette. Udviklingen de seneste måneder vil trække inflationen yderligere ned.
Det betyder reelt, at bidraget fra gaspriserne til forbrugerpriserne lige nu er negativt, og alt tyder på, at den situation også vil fortsætte i de kommende måneder.

Seneste nyheder

De globale fødevarepriser stiger desværre igen
De globale fødevarepriser er steget med 4,2 % de sidste tre måneder. Stigningen kommer efter en periode i efteråret, hvor fødevarepriserne faldt knap 5 %. Hvis stigningen fortsætter, kan vi forvente, at det også vil forplante sig til de danske fødevarepriser. Udviklingen dækker over, at især priserne på kød, olier og sukker nu igen stiger.

Reallønnen har nu endelig indhentet det tabte efter inflationschokket i 2022
De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 1. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før. Reallønnen har nu endelig indhentet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation. Købekraften er således nu på et nyt all-time-high niveau.

Faldende lang rente i maj, men renteforhøjelser lurer
Den lange realkreditrente svingede en del igen i maj, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med ca. 1 kurspoint til kurs 98,5. Det er fortsat 4 %-lånet, der er det toneangivende realkreditlån. De korte renter faldt med ca. 0,05 % i maj, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 1,90 %. ECB forventes at hæve renten d. 11. juni som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst.

April bød på endnu en lille stigning i ledigheden
Fra marts til april steg antallet af ledige med godt 600 personer til 93.000 personer. Stigningen fortsætter den igangværende trend med jævnt stigende ledighed. Ledigheden er steget med ca. 700 personer om måneden i gennemsnit de sidste seksmåneder. Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
