Forbrugertilliden falder yderligere
Forbrugertilliden er opgjort til -19,5 i oktober måned. Der er tale om endnu et fald i forhold til sidste måned. Forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er tæt på det laveste niveau siden 1980’erne. Forbrugertilliden har nu været negativ uafbrudt i fire år.
I oktober måned blev forbrugertilliden opgjort til -19,5. Det er endnu et fald og et voldsomt lavt niveau for forbrugertilliden. Det lave niveau viser, at forbrugernes oplevelse af økonomien og forventningerne til udviklingen det kommende år slet ikke er kommet ud af negativt territorium efter inflationskrisen. Det er ikke så overraskende, idet meget fokus pt. er på de fortsat stigende fødevarepriser, samt massefyringer i nogle af Danmarks største virksomheder. En stor del skyldes formentlig også danskernes bekymring over den geopolitiske usikkerhed, der præger verden i denne tid.
Det lave niveau for forbrugertilliden vidner også om, at danskerne fortsat oplever både deres egen økonomi, men også Danmarks samlede økonomi ganske negativt og derudover har et meget pessimistisk syn på fremtiden. Der er tale om negative niveauer for stort set alle underkomponenterne, og med endnu et fald i oktober fortsat med høj grad af pessimisme.
Forbrugertilliden ligger således meget lavt, og det skyldes især forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på -25,0. Det er tæt på det laveste niveau siden slutningen af 1980’erne, hvilket vidner om et ekstraordinært lavt niveau. Derudover er familiernes økonomi stadigvæk presset. Både indikatoren for situationen i dag i forhold til et år siden og forventningen til udviklingen i det kommende år er i negativt territorium, – også selvom de store lønstigninger er slået igennem, og reallønnen er tilbage på niveauet fra før den stigende inflation.
Derudover forventer forbrugerne kun også stigende arbejdsløshed i det kommende år, og desværre også at inflationen vil tiltage lidt igen, og at priserne således vil stige yderligere i det kommende år.
Lidt færre familier regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder, og en hel del oplever fortsat, at pengene ikke slår til i det daglige forbrug.
Tallene for oktober måned bekræfter, at der fortsat er lang vej til en normalisering af forbrugertilliden, og at positive tal for forbrugertilliden formentlig ligger langt ude i fremtiden. Den positive udvikling i dansk økonomi ser desværre endnu ikke ud til at smitte af på forbrugertilliden.

Kilde: dst.dk og egne beregninger
Seneste nyheder

Ekspertens råd: Sådan får du mere ud af din opsparing
Har du penge stående på en opsparing? Så bliver de langsomt mindre værd, fordi inflationen er højere end renten. Her får du cheføkonomens gode råd om at sikre og måske endda øge værdien af din opsparing.

Glædelig jul og godt nytår
Året er ved at gå på hæld, og vores administrerende direktør, John Christiansen, vil gerne ønske dig en glædelig jul og et godt nytår.

8 gode råd til en jul uden minus på kontoen
Udover sommerferien, så er julen den dyreste tid på året. Vi skruer ikke kun op for hyggen, men også for forbruget. Derfor har vi samlet 8 gode råd til dig her, så du undgår minus på kontoen.

Nye åbningstider fra 1. januar 2026
Vi justerer åbningstiderne i vores rådgivningscentre fra den 1. januar 2026, så du får flere muligheder for at mødes med din rådgiver, både tidligt og sent på dagen.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
