Staten sluttede 1. kvartal med 116 mia. i plus, en forbedring på 50 mia. i forhold til forventningerne ved starten af kvartalet. Der er derfor ingen grund til umiddelbar frygt for, at udgifterne i forbindelse med krigen i Ukraine vil slå bunden ud af statsfinanserne.

Hvad er forventningerne til 2022?
Forventningerne var er et statsoverskud på knapt 50 mia., men med tallene for første kvartal taler meget allerede nu for, at det bliver på mere end 100 mia. 
Meget tyder på, at det var omkring 5 mia. ekstra i selskabsskatter i marts og 35-40 mia. ekstra i PAL-afgift for 2021, som blev indbetalt i februar som ligger bag forbedringen i 1. kvartal, sammen med fortsat lav ledighed og deraf følgende lave statslige udgifter.

Tradition for fejlskøn 
Overskuddet i 2021 var svimlende 122 mia. højere end ventet, da man lavede finansloven for 2021, og 164 mia. større end Finansministeriet for¬ventede i maj måned og 139 mia. større end forventet i august.
Forbedringen på 50 mia. i 1. kvartal er dermed fuldt ud i tråd med tidligere erfaringer.

Varsler brud med budgetloven
At Finansministeriet netop har varslet brud med budgetloven, er nok mest for at lukke spekulationer om nye skatter, offentlige besparelser, nedskæringer eller lignede. Faktum er nemlig, at statsfinanserne lige nu ser langt bedre ud en forventet for blot nogle måneder siden.

Det store overskud kommer samtidig med betydelige stigninger i leveomkostningerne, som udhuler værdien af lønningerne. Pris¬stig¬nin-gerne gavner i sig selv statsfinanserne, fx som følge af større momsindtægter. 

I den private sektor må forårets lokale overenskomstforhandlinger forventes at give større lønstigninger, ikke mindst i betragtning af den udmeldte store mangel på arbejdskraft. Offentlige ansatte må afvente overenskomstforhandlingerne i 2024, og det kan derfor blive endnu vanskeligere at fastholde og tiltrække offentligt ansatte.