100 mia. ekstra i kassen og mere på vej

2021 endte med et statsoverskud på 110,7 mia. Virksomhederne øgede deres overskud med 100 mia., og lønnen steg med omkring det samme i 2021. 100 mia. er voldsomt mange penge. Faktisk svarer det til 10% af statens samlede indtægter. Fordelt ud på husstande svarer det til godt 37.000 kr.

Forventningerne til 2022…

Forventningen er et statsoverskud på knapt 50 mia., men meget taler allerede nu for, at det er alt for pessimistisk. Pensionsafkastskatten, som skal betales her i februar er budgetteret til 35 mia., men kan meget vel ende på 60-70 mia.

Finansloven indregner, at selskabernes overskud falder med 100 mia. i år, og at lønningerne skulle falde med omkring 50 mia. Holder det ikke stik, så vil statsfinanserne være 50 mia. bedre end forventet.

Tradition for fejlskøn

Overskuddet i 2021 er svimlende 122 mia. højere end ventet, da man lavede finansloven for 2021 - og 164 mia. større end Finansministeriet forventede i maj måned, og 139 mia. større en forventet i august.

En sammenligning mellem skøn og den faktiske udvikling viser, at det først og fremmest var i 4. kvartal - men også i 3. kvartal- at pengene begyndte at vælte ind i statskassen.

Foreløbige tal for statsregnskabet 2021 viser noget om, hvor de mange penge kommer fra, og dermed noget om hvad vi kan forvente os af 2022.

Udgifterne voksede med 17,4 mia. Heraf tæller refusioner til kommuner og regioner rigtigt meget op. Det er primært coronaudgifter, som staten refunderede. I 2020 var udgiften under ordinære udgifter, som ses klart faldende næsten tilsvarende, jf. tabellen forneden.

Udgifterne vil blive langt lavere i 2022. Indtægterne steg derimod med 30 mia., fordelt med 33 mia. fra højere beskæftigelse samt 22 mia. i højere selskabsskatter - og så et fald på 17 mia. i andre skatter, bl.a. et lavt bilsalg.

Stigningen i selskabsskatterne betyder, at selskabernes skattepligtige indkomst steg med 100 mia. i 2021 - et niveau, der ikke umiddelbart ser ud til at falde i 2022.

De højere personskatter dækker over den betydelige stigning i beskæftigelsen og medhørende fald i ledighed samt personer udenfor arbejdsmarked og på overførselsindkomster. Selv om personaleforbruget til coronatest, vaccine og smitteopsporing må antages at falde i den kommende tid, så er efterspørgslen på arbejdskraft nu så stor, at der ikke er udsigt til nedgang i beskæftigelsen og dermed skatteindtægterne.