Hav flere betalingsmuligheder klar
2 betalingskort og omkring 250 kr. pr. person i husstanden. Det er en del af Nationalbankens nye anbefalinger, som kommer efter sommerens Nets-nedbrud.
I Danmark har vi et robust og sikkert betalingssystem. Alligevel kan der, som vi så under Nets-nedbruddet i juli, opstå tekniske problemer. Derfor anbefaler Nationalbanken, at vi alle har flere måder at betale på.
Nationalbankens anbefalinger
I bund og grund handler Nationalbankens anbefalinger om at være så godt forberedt som muligt, hvis der kommer et nedbrud.
Nationalbanken anbefaler, at du har:
- mindst to fysiske betalingskort fra forskellige udbydere, fx Visa/Dankort og Mastercard.
- et mindre beløb i kontanter til rådighed. Hvor meget afhænger af dit forbrug, men som pejlemærke omkring 250 kr. pr. person i husstanden.
- en betalingsløsning på mobilen, fx MobilePay eller mobilbank.
Hav mere end ét betalingskort
Nationalbanken anbefaler, at du har mindst 2 forskellige betalingskort, fx Dankort og Mastercard. Mange kort kan du bruge offline, så længe du har kortet fysisk og kan din pinkode.
Hos Lån & Spar kan du nemt tjekke, hvilke kort du har, finde din pinkode, og bestille et ekstra betalingskort i Mobilbanken. Hvis du bestiller et Mastercard, kræver det dog, at vi kan kreditgodkende dig.
Hav lidt kontanter liggende
Nationalbanken anbefaler, at hver husstand har 250 kr. Pr. Person liggende – gerne i små sedler og evt. mønter.
Som kunde i Lån & Spar, kan du bruge alle KONTANTENS 300 pengeautomater i hele landet. I alle vores rådgivningscentre kan du finde en pengeautomat, hvor du kan hæve pengesedler. Vi har ikke mulighed for at udlevere mønter eller veksle sedler til mønter i vores filialer.
Opsæt en betalingsløsning på din telefon
Du kan ofte bruge MobilePay, selvom kortsystemerne er nede, fordi det bygger på kontooverførsel.
Derfor anbefaler Nationalbanken, at du opsætter MobilePay eller andre digitale betalingsløsninger på telefonen.
Seneste nyheder

Stigende renter i juli, og endnu en renteforhøjelse fra ECB lurer i september
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i maj. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Knap 2.300 flere i beskæftigelse i maj i forhold til april måned.

Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere
Fra maj til juni steg antallet af ledige med godt 500 personer til 94.000 personer.Udviklingen fortsætter den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Juni måned bød på en stigning i detailsalget på 0,5 %. Detailsalget er steget med hele 4,8 % i forhold til samme måned sidste år.

Uændret forbrugertillid på et meget lavt niveau
Forbrugertilliden er opgjort til -14,7 i juli måned.Der er tale om et uændret niveau i forhold til sidste måned.Oplevelsen af Danmarks økonomiske situation i dag er steget markant, men ligger stadigvæk på -23,8.Forbrugertilliden har nu været negativ uafbrudt i over fire og et halvt år.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
