Det seneste år er priserne på både olie, gas og el steget markant. Det er således ingen nyhed, at de store stigninger på energipriser kan mærkes ude i de danske hjem. Men hvad de færreste måske tænker på, er, at det også har betydning for værdien af deres bolig. Energipriser og boligværdi hænger nemlig uløseligt sammen, og vigtigere end nogensinde før er det måske værd at overveje, hvad der varmer dit hjem op. 

Hvad giver dig varmen? 

Tager man et kig ud over det danske boliglandskab, er det meget forskelligt, hvordan de forskellige boliger bliver varmet op. Og det er dermed også meget forskelligt, hvordan den enkelte boligejer bliver ramt af de stigende energipriser.

Fordelingen af de forskellige varmekilder i de danske hjem er, at fjernvarme er mest udbredt og dækker 55 % af alle boliger, mens naturgas står for opvarmning i knap 20 % af boligerne. Herefter er der henholdsvis 10 %, der har oliefyr, 6 % har el-varme og endeligt har godt 10 % varmepumpe eller anden opvarmningsform.

Hertil skal det også nævnes, at der er stor forskel på, hvilken boligtype (fritliggende parcelhus, rækkehus eller lejlighed), der er tale om, samt boligens størrelse og isoleringsforhold, når merudgiften af de stigende energipriser skal vurderes.

Sådan påvirker energipriserne din boligværdi

Det er som sagt forskelligt fra bolig til bolig, hvor meget indflydelse de stigende energipriser har. Men hvis man antager, at den samlede månedlige boligudgift skal være uændret for den enkelte boligejer, så må boligprisen nødvendigvis falde, i takt med at varmeudgifterne stiger. På den måde bliver din bolig mindre værd, jo dyrere dine varmeudgifter er.

 

Hvor meget falder min bolig egentlig i værdi?

I en lejlighed på 80 kvm., der i dag har varmeudgifter på 500 kr. om måneden, kan der let ske det, at varmeudgiften stiger til 800 kr. om måneden. Merudgiften betyder, at en kommende boligkøber ikke har råd til at låne helt så mange penge, som før stigningen i varmeudgiften, og hvis vi beregner effekten direkte, så kan priseffekten opgøres til et prisfald på knap 100.000 kr.

For et rækkehus på 120 kvm., der i dag har varmeudgifter på 800 kr. om måneden, vil et godt bud være, at varmeudgiften gennemsnitligt stiger til 1.300 kr. om måneden. Altså en stigning på 500 kr. om måneden. Merudgiften vil betyde, at boligejeren kan forvente en prisfaldseffekt på ca. 150.000 kr.

Den største effekt vil ganske givet komme på boliger, der kommer til at opleve de største stigninger i varmeudgifterne. Det kunne f.eks. være et fritliggende parcelhus, der har naturgas som varmekilde. Her vil de månedlige varmeudgifter kunne stige fra f.eks. 1.100 kr. om måneden til 3.000 kr. om måneden. I dette tilfælde vil der opstå en tilsvarende voldsom prisfaldseffekt på boligen, som kan anslås til knap 600.000 kr. Og med en gennemsnitlig pris på et fritliggende parcelhus på ca. 2,2 mio. kr., så er dette en meget betydelig effekt.

Det er således ikke ligegyldige beløb, som de forøgede varmeudgifter kan forventes at få på boligpriserne. Fra nogle få procent til ganske voldsomme prisreduktioner på op mod 25 % for de hårdest ramte boliger, hvis de voldsomme stigninger i energipriserne varer ved. På gennemsnittet må dog forventes et potentielt prisfald på ca. 5 %.