
Så meget falder din bolig i værdi, når energipriserne stiger
Hvad giver dig varmen?
Tager man et kig ud over det danske boliglandskab, er det meget forskelligt, hvordan de forskellige boliger bliver varmet op. Og det er dermed også meget forskelligt, hvordan den enkelte boligejer bliver ramt af de stigende energipriser.
Fordelingen af de forskellige varmekilder i de danske hjem er, at fjernvarme er mest udbredt og dækker 55 % af alle boliger, mens naturgas står for opvarmning i knap 20 % af boligerne. Herefter er der henholdsvis 10 %, der har oliefyr, 6 % har el-varme og endeligt har godt 10 % varmepumpe eller anden opvarmningsform.
Hertil skal det også nævnes, at der er stor forskel på, hvilken boligtype (fritliggende parcelhus, rækkehus eller lejlighed), der er tale om, samt boligens størrelse og isoleringsforhold, når merudgiften af de stigende energipriser skal vurderes.
Sådan påvirker energipriserne din boligværdi
Det er som sagt forskelligt fra bolig til bolig, hvor meget indflydelse de stigende energipriser har. Men hvis man antager, at den samlede månedlige boligudgift skal være uændret for den enkelte boligejer, så må boligprisen nødvendigvis falde, i takt med at varmeudgifterne stiger. På den måde bliver din bolig mindre værd, jo dyrere dine varmeudgifter er.
Hvor meget falder min bolig egentlig i værdi?
I en lejlighed på 80 kvm., der i dag har varmeudgifter på 500 kr. om måneden, kan der let ske det, at varmeudgiften stiger til 800 kr. om måneden. Merudgiften betyder, at en kommende boligkøber ikke har råd til at låne helt så mange penge, som før stigningen i varmeudgiften, og hvis vi beregner effekten direkte, så kan priseffekten opgøres til et prisfald på knap 100.000 kr.
For et rækkehus på 120 kvm., der i dag har varmeudgifter på 800 kr. om måneden, vil et godt bud være, at varmeudgiften gennemsnitligt stiger til 1.300 kr. om måneden. Altså en stigning på 500 kr. om måneden. Merudgiften vil betyde, at boligejeren kan forvente en prisfaldseffekt på ca. 150.000 kr.
Den største effekt vil ganske givet komme på boliger, der kommer til at opleve de største stigninger i varmeudgifterne. Det kunne f.eks. være et fritliggende parcelhus, der har naturgas som varmekilde. Her vil de månedlige varmeudgifter kunne stige fra f.eks. 1.100 kr. om måneden til 3.000 kr. om måneden. I dette tilfælde vil der opstå en tilsvarende voldsom prisfaldseffekt på boligen, som kan anslås til knap 600.000 kr. Og med en gennemsnitlig pris på et fritliggende parcelhus på ca. 2,2 mio. kr., så er dette en meget betydelig effekt.
Det er således ikke ligegyldige beløb, som de forøgede varmeudgifter kan forventes at få på boligpriserne. Fra nogle få procent til ganske voldsomme prisreduktioner på op mod 25 % for de hårdest ramte boliger, hvis de voldsomme stigninger i energipriserne varer ved. På gennemsnittet må dog forventes et potentielt prisfald på ca. 5 %.
Seneste nyheder

Boligrenovering er ikke længere for alles pengepung
De seneste år har omkostningerne til boligrenovering steget parallelt med de gennemsnitlige lønninger. Nye tal peger dog på, at omkostningerne til boligrenovering stikker af fra lønningerne– og det vil sætte en stopper for mange danskeres drømme om boligrenovering.

Dyrere lån skaber dominoeffekt
Boligejerne har gennem længere tid vænnet sig til, at renterne var lave og stort set ikke rokkede sig ud af stedet. Men tiderne har ændret sig, og på bare halvandet år er renterne steget fra 1 % til 4 %. Med andre ord – det er blevet markant dyrere at låne penge. Og det er noget, der påvirker både boligpriser og privatforbrug.

Netop nu: indfri dit dyre banklån
Netop nu er der en åbning i markedet, der giver boligejere med lave, fastforrentede realkreditlån mulighed for at udnytte de stigende renter til at opkonvertere deres lån – og i samme omgang få indfriet deres dyrere banklån.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.