Hvorfor klimasikre boligen?
Næsten 60.000 private ejerboliger er i risiko for oversvømmelse fra enten havet eller vandløb - og dertil kommer så alle dem, der er i risiko ved fx skybrud. Vi må forvente, at vejret bliver mere uforudsigeligt de kommende år, og derfor er det en rigtig god idé at vide, om ens bolig kan og bør sikres mod oversvømmelser, skybrud og andet – for det er oftest billigere at forebygge end at reparere.
Med de rette klimasikringer kan du bl.a.:
- Mindske risiko for vandskader
- Få færre uforudsete udgifter
- Øge tryghed i hverdagen – også ved skybrud
- Opleve et sundere og tørrere indeklima
- Bevare din boligs værdi
Hvordan kan du klimasikre din bolig?
Der er mange måder at klimasikre en bolig, og det afhænger af netop de udfordringer, du oplever, eller vil sikre dig mod i din bolig.
Typiske klimasikringer:
- Installation af faskiner, inkl. nedsivningstest
- Etablering og renovering af pumper, pumpeanlæg og pumpebrønd
- Dykpumper, grundvandspumper og pumpebrønde
- Etablering og renovering af kloakker inkl. Kloakseparering, der giver yderligere klimasikring
- Højvandslukke/tilbageløbsstop
- Omfangsdræn
- Nedsivningsanlæg, højvandslukke og pumpebrønd

Kom godt fra start med din klimasikring
Klimasikring behøver ikke være kompliceret. Men det kan være svært at vide, hvor man skal starte – og hvad der bedst kan betale sig. Måske har du allerede oplevet vand eller fugt i kælderen? Eller også har du lige købt boligen og bemærket, at terrænet skråner mod dit hus, eller at der er dårlig kloakering?
Vi anbefaler altid, at du får et Klimatjek, hvor en konsulent fra NRGi gennemgår din bolig og giver dig konkrete forslag til klimasikringer. På den måde får du ekspertise, der kan hjælpe dig med at vælge og prioritere dine klimasikringstiltag.
Hvis du også overvejer at energirenovere dit hjem, kan NRGis konsulent også kigge på det.
Vi tilbyder Klimatjekket som en del af vores samarbejde med Totalkredit.
Sådan kan du finansiere dine klimasikringer
Afhængig af din økonomi er der forskellige muligheder for at finansiere din klimasikring.
Vi tilbyder et Energi- og Klimalån, der er dedikeret til klimasikring og energirenovering. Her får du lav rente og en løbetid på op til 15 år.
Hvis du har friværdi i dit hus, kan din rådgiver beregne, om det kan give mening at omlægge dit lån, så du låner til klimasikringen gennem dit realkreditlån.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.