
Positiv fremgang i toplinjen
I de første seks måneder af 2022 skaber Lån & Spar en fremgang i basisindtjeningen på godt 42 mio. kr. Det gode resultat skyldes stor kundeaktivitet i banken og tilgang af nye kunder.
I første halvår af 2022 skaber banken et resultat før skat på 99 mio. kr. og forrenter egenkapitalen med 8,8% før skat.
Væksten i indtjeningen er drevet af mange realkreditkonverteringer, køb og salg af vores investeringsprodukter og en fortsat kundetilgang. Rådgivningen og aktiviteterne afspejler sig i Lån & Spars basisindtjening, der er opgjort til 159,8 mio. kr. i første halvår af 2022.
Lån & Spars adm. direktør John Christiansen er tilfreds med resultatet for første halvår af 2022 og siger:
”Resultatet, som vi har præsenteret i dag, er tilfredsstillende. Vi har et stort fokus på at give vores kunder en god oplevelse og kvalitetsrådgivning, når de besøger banken. Derfor er det også meget tilfredsstillende, at de stigende indtægter til banken blandt andet kan henføres til rådgivning omkring boligøkonomien og de potentielle fordele, som kunderne har ved at omlægge deres boliglån. Det er kompleks rådgivning, og derfor er det også ekstra glædeligt, at kunderne kvitterer med stor glæde for samarbejdet. Det er senest dokumenteret ved, at vi i foråret blev kåret som Danmarks bedste bank i forbindelse med Loyalty Groups årlige rundspørge,” siger adm. direktør John Christiansen.
Læs hele pressemeddelelsen her
Seneste nyheder

Bemærkelsesværdig hurtig genopretning på boligmarkedet
Tallene fra Boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal 2023 viser et boligmarked, der bemærkelsesværdig hurtigt er ”kommet tilbage på sporet” med jævne prisstigninger og flere handler.

Forbrugerprisstigningerne rammer fortsat forskelligt
De årlige forbrugerprisstigninger var i august måned på 2,4%. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.