
Sådan kan du gøre en forskel med dine investeringer
Når du investerer gennem Lån & Spar, skal du kunne stole på, at vi investerer ansvarligt, så ansvarlighed og afkast går hånd i hånd.
Flere og flere investorer ønsker at tage ansvar, når de investerer – uden at gå på kompromis med afkastet. Hos Lån & Spar arbejder vi aktivt med at screene vores investeringer, så de både har et økonomisk potentiale og lever op til vores krav om ansvarlighed og bæredygtighed.
Men hvad betyder det så egentlig, at vi investerer ansvarligt?
Ansvarlighed og afkast skal gå hånd i hånd
Når vi sammensætter investeringsmuligheder, vurderer vi ikke kun økonomiske nøgletal – vi tager også hensyn til miljø, klima, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. Vi tager udgangspunkt i internationale konventioner fra FN, ILO og OECD, der betyder, at vi ikke investerer i selskaber, der overtræder menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
I investeringsforeningen Lån & Spar, som vi er rådgiver for, tager vi i sammensætningen af de globale aktieporteføljer udgangspunkt i indekset S&P Dow Jones Best-in-Class World. Indekset er sammensat af de 10% bedste selskaber fra hver branche målt på en såkaldt ESG-score. ESG står for Environment (klima og miljø), Social (sociale forhold som fx menneskerettigheder) og Governance (virksomhedsledelse, som fx forhold om anti-korruption). Derudover fravælger vi virksomheder, der producerer fossile brændstoffer, tobak, kontroversielle våben (som fx klyngebomber) og gambling.
“Gennem årene har vi vist, at investeringer med fokus på ESG kan give et solidt afkast til vores kunder, og vi tror på, at det også gavner samfundet, at vi som investor tager ansvar," fortæller Anders Storm, formuechef i Lån & Spar.
Vores vurdering af selskabernes ansvarlighed
Der stilles høje krav til de virksomhederne, der kvalificerer sig til at komme med i indekset “Best-in-Class World”. Analytikerne hos Standard & Poor's (S&P) har bl.a. fokus på:
- Miljøpåvirkning – Hvordan virksomhederne håndterer klimaudfordringer og ressourceforbrug.
- Social ansvarlighed – Om virksomhederne har ordentlige arbejdsforhold, respekterer arbejdstagerrettigheder og respekterer menneskerettigheder?
- God selskabsledelse – Gennemsigtighed i virksomheden og ansvarlighed i ledelse er ofte udgangspunktet for god ledelse.
"Det kræver grundig research, hvis man vil investere med ansvarlighed for øje, hvilket er både tidskrævende og svært som privatinvestor. Derfor er det også vigtigt, at vi som bank kan tilbyde at hjælpe vores kunder med at investere ud fra de præferencer, de har - uanset om det er klima eller menneskerettigheder, der optager den enkelte kunde mest,” fortæller Pernille Fogh Christensen, ESG-chef i Lån & Spar.
Vi investerer med omtanke
Ansvarlige investeringer er komplekse, og vi ønsker ikke at love mere, end vi kan stå inde for. Vores mål er at tage ansvar og sikre, at vores investeringer går i en mere ansvarlig retning.
“Investering og bæredygtighed er komplekse områder, og når vi kombinerer dem, kræver det grundighed. Vi bilder os ikke ind, at vi redder verden, men vi ønsker at sikre, at vores investeringer understøtter en miljømæssig og social udvikling af samfundet” fortæller Anders Storm, og afslutter:
“Vi arbejder hele tiden på at være på forkant, så vi kan forene ansvarlighed med afkast. Vi tilvælger ikke selskaber til aktieporteføljen alene på grund af en høj ESG-score, men vi fravælger de selskaber, der ikke lever op til vores krav og politikker."
Er du interesseret i at investere ansvarligt?
Hvis du vil høre mere om ansvarlig investering, så book et møde med din rådgiver i net- eller mobilbanken. Så kan I tage en snak om dine ønsker, muligheder og risikoprofil.
Seneste nyheder

9 gode råd til dig, der vil begynde at investere
Investering bliver mere og mere populært, men det kræver, at du kender din tidshorisont, din risikovillighed og dine muligheder.

Søg tilskud til energiforbedringer af dit hus
Energirenoveringspuljen er åben, og du kan nu søge om tilskud til at gøre din bolig mere energieffektiv.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.