Glædelig jul og godt nytår
Kære kunde
Nu er det snart jul, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske dig en glædelig jul samt et godt nytår.
I Lån & Spar glæder vi os over, at vi i 2022 har budt velkommen til mange nye kunder og haft travlt med gode rådgivningsmøder. Det er en tillidserklæring. Vi arbejder hver dag på at give jer personlig og kvalificeret rådgivning, uanset om vi mødes fysisk eller virtuelt.
Desværre ser vi også tilbage på et 2022, der i høj grad har været præget af uro i verden. Det har medført høj inflation, svingende energipriser og stigende renter. Det giver naturligvis udfordringer for mange danskere. Meget tyder på, at flere kommer til at mærke, at økonomien strammer til i den kommende tid.
Det er vigtigt for os, at vi tager ansvar og giver økonomisk støtte – både i gode og mindre gode tider. Alle kan havne i en situation med en trængt økonomi, og derfor tilbyder vi rådgivning til alle vores kunder, der skulle komme i den situation. Hvis du er bekymret over din økonomi, så husk, at der er hjælp at hente hos os. Tag fat i din rådgiver så hurtigt som muligt, så I sammen kan se på dine muligheder.
I Lån & Spar tror vi på, at stærke fællesskaber er til gavn for alle. Som medlem af en forening, der ejer Lån & Spar, får du derfor særlige fordele – blandt andet Danmarks højeste rente på lønkontoen. Det er en af vores måder at give tilbage til dig og fællesskabet i vores ejerkreds.
Tak for at være kunde hos os og tak for året, der er gået.
De bedste julehilsener
John Christiansen
Adm. direktør
Seneste nyheder
Både de korte og de lange renter faldt i september
De lange realkreditrenter faldt yderligere i september, og 4 %-lånet ligger nu og balancerer omkring kurs 100.
Uændret ledighed i august
Fra juli til august steg antallet af ledige med bare 44 personer, og er således stort set uændret.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.