
Detailsalget fortsætter den faldende tendens
I september 2022 lå detailsalget 5,7% lavere end samme måned sidste år. Det fortsætter den igangværende tendens til fald. Niveauet for detailsalget er dog fortsat højere end før Covid-19. Dansk økonomi er godt rustet til en nedgang.
Detailsalget udviste i september et mindre fald i forhold til august på 0,4%. Det forstærker udviklingen og det faktum, at detailsalget ligger 5,7% lavere end september 2021. Kigger man på et glidende gennemsnit, så er niveauet faldet med 1,4% de seneste tre måneder. Detailsalget er således på vej ned.
Tendensen begyndte i slutningen af 2021
Tendensen til fald i detailsalget begyndte i slutningen af 2021 – altså nogenlunde samme tidspunkt, som forbrugerpriserne begyndte at skyde i vejret herhjemme. Meget tyder dermed på, at danskernes måde at håndtere den stigende inflation på er ved at forbruge mindre. Måske af lyst og måske af nød pga. de kraftigt stigende priser.
Dansk økonomi godt rustet til en nedgang
Detailsalget ligger fortsat pænt over niveauet i 2019 - før den voldsomme stigning og de store udsving i corona-tiden. Og fortsat en del over niveauet i årene før 2019.
Detailsalget og dansk økonomi er således godt rustet til en nedgang, som vi ikke undgår i den kommende tid. Både beskæftigelsen og lønningerne er historisk høje. Boligpriserne har toppet og er begyndt at falde. Inflation og renter er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer. Så selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi særdeles fornuftigt. Det fastholder troen på, at vi kan komme nogenlunde helskindede gennem den forestående krise.
Seneste nyheder fra Lån & Spar

Boligmarkedet er startet 2025 ganske solidt
Bevægelsen mod lavere renter er aftaget, og meget tyder på, at renterne i denne om-gang ikke skal meget længere ned.

Beskæftigelsen stiger igen og sætter ny rekord
Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg kraftigt i april. Godt 5.400 flere i beskæftigelse i april i forhold til marts måned.

Lille bedring i forbrugertilliden
Forbrugertilliden er opgjort til -15,1 i juni måned. Der er tale om en forbedring i forhold til forårets meget lave niveauer.

Producentpriserne er faldet de seneste måneder, men ligger alligevel højere end for et år siden
I maj måned faldt producentpriserne med 1,4 % i forhold til april måned. Den faldende tendens er nu ganske markant og fortsætter den udvikling, som vi har set siden februar.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.