Ordbogsliste - komplet samling

Formål: Udvidet ordbog til Lån & Spar Bank’s AI-chat i mobilbanken. Alle definitioner er skrevet i LSB’s tone-of-voice: personlig, jordnær, i øjenhøjde med kunden. Korte sætninger, “du”-form, hverdagsord.

Indhold: ~579 begreber fordelt på 15 kategorier, med parallelle definitioner på dansk.

Kilder: Definitionerne er udarbejdet af Claude (AI) ud fra almen viden om dansk bank-, finans-, forsikrings-, skatte- og pensionsterminologi og formuleret i Lån & Spar Banks tone-of-voice. De bør gennemgås af en fagperson inden publicering som kundevendt materiale.

Anvendelse: Egner sig til at lægge ud som skjult indhold på lsb.dk (fx via noindex på en /ordbog-udvidet/-side), så RAG-træningen fanger det, og chatten kan svare bredt på kundespørgsmål.

Lån og kredit

Hovedstol

Dansk
Hovedstolen er det beløb, du låner til at starte med — altså selve lånet, før renter og gebyrer. Når du betaler af, går en del af din ydelse til at sænke hovedstolen.

Eksempel: Låner du 100.000 kr., er hovedstolen 100.000 kr.

1. Løbetid

   Dansk
   Løbetiden er den tid, du har til at betale lånet tilbage. Jo længere løbetid, jo lavere bliver den månedlige ydelse — men til gengæld betaler du mere i renter samlet set.

   Eksempel: Et boliglån kan have en løbetid på 30 år.

    

    

2. Ydelse

   Dansk
   Ydelsen er det beløb, du betaler hver måned (eller kvartal) på dit lån. Den dækker både renter, afdrag og ofte også gebyrer.

    

    

3. Annuitetslån

   Dansk
   Et annuitetslån er et lån, hvor du betaler det samme beløb hver måned i hele løbetiden. I starten er størstedelen renter, og til sidst er det mest afdrag. Det er den mest almindelige låntype i Danmark.

    

    

4. Serielån

   Dansk
   På et serielån afdrager du det samme beløb hver måned. Det betyder, at ydelsen er høj i starten og bliver lavere med tiden, fordi du betaler mindre i renter, jo mindre du skylder.

    

    

5. Stående lån

   Dansk
   På et stående lån betaler du kun renter undervejs. Hele lånet — altså hovedstolen — skal betales tilbage på én gang til sidst. Bruges mest til erhverv og særlige situationer.

    

    

6. Blancolån

   Dansk
   Et blancolån (også kaldet “blanco lån”) er et lån uden sikkerhed. Du stiller altså ikke din bolig eller bil som pant. Til gengæld er renten typisk højere end på et lån med sikkerhed.

    

    

7. Lån med sikkerhed vs. lån uden sikkerhed

   Dansk
   Et lån med sikkerhed betyder, at du stiller noget som pant — for eksempel din bolig eller bil. Kan du ikke betale, kan banken tage pantet. Et lån uden sikkerhed er baseret på din økonomi alene, og renten er derfor højere.

    

    

8. Samlelån

   Dansk
   Et samlelån er ét stort lån, du bruger til at betale flere mindre lån ud. Så har du kun én regning og én rente i stedet for mange. Det kan give overblik — og nogle gange en lavere samlet rente.

    

    

9. Kviklån

   Dansk
   Et kviklån er et lille lån, du kan få hurtigt — ofte online. Renten er typisk meget høj, og gebyrer kan være store. Vi anbefaler, at du kigger grundigt på ÅOP, før du tager et kviklån.

    

    

10. SMS-lån / Mobillån

    Dansk
    SMS-lån og mobillån er en type kviklån, du kan få ved at sende en sms eller bruge en app. De er hurtige, men dyre — renten er ofte meget høj. Tænk dig godt om, før du vælger denne løsning.

     

     

11. Mikrolån / Minilån

    Dansk
    Et mikrolån eller minilån er et meget lille lån — typisk under 10.000 kr. — med kort løbetid. Det er en form for kviklån, og omkostningerne kan være høje. Tjek altid ÅOP, før du låner.

     

     

12. Studielån

    Dansk
    Et studielån er et lån, du tager, mens du studerer — enten via staten (SU-lån) eller din bank. Du begynder først at betale tilbage, når du er færdig med studiet. Renten er typisk lav.

     

     

13. Crowdlending / Peer-to-peer-lån

    Dansk
    Crowdlending (også kaldet peer-to-peer-lån) er, når private personer låner penge til hinanden via en online platform — uden om banken. Det kan give højere afkast til långiver, men også højere risiko.

     

     

14. Låneomlægning

    Dansk
    Låneomlægning betyder, at du skifter dit nuværende lån ud med et nyt — for eksempel for at få en lavere rente eller ændre løbetiden. Der er ofte gebyrer, så tjek om det kan betale sig.

     

     

15. Refinansiering

    Dansk
    Refinansiering betyder, at du tager et nyt lån for at betale et gammelt ud. Det kan give dig en lavere rente eller bedre vilkår. Vi hjælper dig gerne med at se på, om det er en god idé for dig.

     

     

16. Tilbagebetalingsplan

    Dansk
    En tilbagebetalingsplan er en oversigt, der viser, hvornår og hvor meget du skal betale på dit lån. Den viser også, hvor meget der går til renter, og hvor meget der er afdrag.

     

     

17. Amortisering / Amortiseringsplan

    Dansk
    Amortisering er den måde, du gradvist betaler dit lån ud på. En amortiseringsplan viser præcis, hvor meget af hver ydelse der går til afdrag og til renter gennem hele løbetiden.

     

     

18. Førtidig indfrielse

    Dansk
    Førtidig indfrielse betyder, at du betaler hele dit lån ud, før løbetiden er slut. Det kan spare dig renter, men der kan være et gebyr. Vi forklarer dig gerne, hvad det koster i din situation.

     

     

19. Indfrielsesgebyr

    Dansk
    Et indfrielsesgebyr er det, du skal betale, hvis du vil gøre dit lån op før tid. Det dækker bankens omkostninger ved at afslutte lånet tidligere. Størrelsen står i din låneaftale.

     

     

20. Oprettelsesgebyr / Stiftelsesomkostninger

    Dansk
    Et oprettelsesgebyr (også kaldet stiftelsesomkostninger) er det, du betaler, når du opretter et nyt lån. Det dækker papirarbejdet og behandlingen. Det er en engangsudgift, som kommer oven i selve lånet.

     

     

21. Etableringsomkostninger

    Dansk
    Etableringsomkostninger er alle de udgifter, du har ved at oprette et lån — fx oprettelsesgebyr, tinglysning og vurdering af sikkerhed. De regnes med i den samlede pris for lånet.

     

     

22. Kreditaftale

    Dansk
    En kreditaftale er den skriftlige aftale mellem dig og banken om dit lån eller din kredit. Den viser rente, løbetid, ydelse og alle andre vilkår. Læs den grundigt igennem, før du skriver under.

     

     

23. Kreditbeløb

    Dansk
    Kreditbeløbet er det beløb, du har ret til at låne eller trække på. På et almindeligt lån er det det samme som hovedstolen. På en kredit er det det maksimale, du kan bruge.

     

     

24. Kreditomkostninger (samlede kreditomkostninger)

    Dansk
    Kreditomkostninger er alt det, du betaler ud over selve lånebeløbet — altså renter, gebyrer og andre udgifter tilsammen. Det viser dig, hvad lånet reelt koster dig.

     

     

25. Samlet tilbagebetaling

    Dansk
    Den samlede tilbagebetaling er det totale beløb, du ender med at betale til banken — altså hovedstolen plus alle renter og gebyrer. Det tal viser, hvad lånet koster dig fra start til slut.

     

     

26. Kreditramme

    Dansk
    En kreditramme er det maksimale beløb, du må trække på din kredit eller kassekredit. Du betaler kun renter af det, du faktisk bruger — ikke af hele rammen.

    Eksempel: Din kreditramme er 50.000 kr., men du bruger kun 10.000 kr. Så betaler du kun renter af de 10.000 kr.

     

     

27. Kredit (generelt)

    Dansk
    Kredit betyder, at du får lov at bruge penge nu og betale tilbage senere. Det kan være et lån, en kassekredit eller et kreditkort. Der er som regel renter eller gebyrer forbundet med det.

     

     

28. Ansvarlig kreditgivning

    Dansk
    Ansvarlig kreditgivning betyder, at vi kun låner dig penge, hvis vi vurderer, at du kan betale dem tilbage uden at komme i klemme. Det er både en lovpligt og noget, vi tager alvorligt i Lån & Spar.

     

     

29. SECCI-skema

    Dansk
    Et SECCI-skema er et standardark, banken skal give dig, før du tager et forbrugslån. Det viser rente, ÅOP, løbetid, ydelse og alle gebyrer — så du kan sammenligne lån på tværs af banker.

     

     

30. ÅOP-loft / Omkostningsloft

    Dansk
    ÅOP-loftet er en lovbestemt grænse for, hvor høj en ÅOP et forbrugslån må have. I Danmark må ÅOP’en ikke overstige 25 %. Det skal beskytte dig mod alt for dyre lån.

     

     

31. Ågerrente

    Dansk
    Ågerrente er en urimeligt høj rente — så høj, at den udnytter låntageren. Det er ulovligt i Danmark. Er du i tvivl, om en rente er lovlig, må du gerne kontakte os eller Forbrugerombudsmanden.

     

     

32. Morarente

    Dansk
    Morarente er den ekstra rente, du skal betale, hvis du ikke betaler din regning til tiden. Den kommer oven i den almindelige rente. Betaler du til tiden, slipper du for den.

     

     

33. Rentesats

    Dansk
    Rentesatsen er den procentdel, banken tager for at låne dig penge — eller giver dig for at have penge stående. Den står altid i din aftale.

    Eksempel: En rentesats på 5 % betyder, du betaler 5 kr. for hver 100 kr., du låner på ét år.

     

     

34. Fast rente

    Dansk
    Fast rente betyder, at renten på dit lån er den samme i hele låneperioden — eller i en aftalt periode. Du ved altid, hvad du skal betale, og er ikke påvirket af, at renten stiger.

     

     

35. Variabel rente

    Dansk
    Variabel rente betyder, at renten kan stige og falde i løbetiden. Den kan være lavere end fast rente lige nu — men hvis renten stiger, stiger din ydelse også.

     

     

36. Renters rente

    Dansk
    Renters rente er, når du får rente af de renter, du allerede har tjent (eller betaler rente af rente, du skylder). Det får din opsparing — eller din gæld — til at vokse hurtigere over tid.

    Eksempel: 100 kr. med 5 % rente i 10 år bliver til ca. 163 kr. med renters rente.

     

     

37. Udlånsrente

    Dansk
    Udlånsrenten er den rente, banken tager, når du låner penge. Den er typisk højere end indlånsrenten (det du får, når du har penge stående). Forskellen er en del af bankens indtjening.

     

     

38. Referencerente

    Dansk
    En referencerente er en officiel rente, som banker bruger som udgangspunkt, når de sætter renten på variable lån. Eksempler er DESTR og CITA. Din rente ligger typisk et stykke over referencerenten.

     

     

39. DESTR

    Dansk
    DESTR (Danish Short-Term Rate) er den danske referencerente for korte lån mellem banker. Den afløste Cibor som officiel kort rente og bruges bl.a. som grundlag for variabel rente på lån.

     

     

40. CITA-rente

    Dansk
    CITA-renten er en dansk referencerente baseret på rentesatsen for swap-aftaler mellem banker. Den bruges bl.a. som grundlag for nogle variable boliglån. Stiger CITA-renten, stiger din ydelse typisk også.

     

     

41. Benchmark-rente

    Dansk
    En benchmark-rente er en rente, man bruger som sammenligningsgrundlag. Den fortæller, hvad “markedsrenten” er lige nu, så din låne- eller opsparingsrente kan måles op imod den.

     

     

42. Rentestigning

    Dansk
    En rentestigning betyder, at renten bliver sat op. Har du et lån med variabel rente, bliver din ydelse højere. Har du opsparing, får du mere i rente. Vi sender dig altid besked, hvis din rente ændrer sig.

     

     

43. Rentemarginal

    Dansk
    Rentemarginalen er forskellen mellem den rente, banken låner penge for, og den rente, du betaler. Det er en del af bankens indtjening — og det, der dækker risiko og drift.

     

     

     

1. Gældshåndtering

1. Forfaldsdag

   Dansk
   Forfaldsdagen er den dag, din regning eller ydelse senest skal være betalt. Betaler du efter forfaldsdagen, kan du få morarenter og gebyrer oveni.

    

    

2. Restance

   Dansk
   En restance er et beløb, du skylder, men endnu ikke har betalt til tiden. Er du i restance, så tag endelig fat i os — vi finder som regel en løsning sammen.

    

    

3. Henstand

   Dansk
   Henstand betyder, at du får lov til at vente med at betale — for eksempel en låneydelse — i en periode. Ring til os, hvis du har brug for det; vi ser på, hvad der kan lade sig gøre.

    

    

4. Fordring

   Dansk
   En fordring er et beløb, som én person eller virksomhed har ret til at få fra en anden. Hvis du skylder banken penge, har banken en fordring på dig.

    

    

5. Debitor

   Dansk
   En debitor er den, der skylder penge. Hvis du har et lån, er du debitor i forhold til banken. Begrebet bruges mest i juridiske og officielle sammenhænge.

    

    

6. Kreditor

   Dansk
   En kreditor er den, der har penge til gode. Når du låner i banken, er banken kreditor. Hvis du har en faktura fra en håndværker, er håndværkeren kreditor, indtil du betaler.

    

    

7. Gældsbrev

   Dansk
   Et gældsbrev er et dokument, der viser, at du skylder nogen et bestemt beløb. Det er et juridisk bevis på gælden og er ofte nødvendigt, hvis kreditor skal inddrive pengene.

    

    

8. Solidarisk hæftelse

   Dansk
   Solidarisk hæftelse betyder, at I hæfter for hele gælden hver især — ikke bare jeres del. Kan den ene ikke betale, kan kreditor kræve det fulde beløb af den anden. Tænk dig godt om, før du skriver under.

    

    

9. Kaution / Kautionist

   Dansk
   En kautionist er en person, der lover at betale et lån, hvis låntageren ikke kan. At kautionere er altså at stille sig selv som sikkerhed. Det er et stort ansvar — gå aldrig med til det uden at forstå risikoen.

    

    

10. Selvskyldnerkaution

    Dansk
    Selvskyldnerkaution betyder, at kreditor kan gå direkte til dig som kautionist, så snart låntageren ikke betaler — uden først at prøve at inddrive pengene hos låntageren. Det er den mest bindende form for kaution.

     

     

11. Simpel kaution

    Dansk
    Simpel kaution betyder, at kreditor først skal forsøge at få pengene fra låntageren — fx gennem fogedretten. Kan det ikke lade sig gøre, kan de gå til dig som kautionist.

     

     

12. Pant

    Dansk
    Pant er noget af værdi, du stiller som sikkerhed for et lån — typisk din bolig eller bil. Kan du ikke betale lånet, har banken ret til at tage og sælge pantet for at få pengene.

     

     

13. Sikkerhedsstillelse

    Dansk
    Sikkerhedsstillelse er, når du stiller noget som garanti for, at banken får sine penge — for eksempel pant i bolig eller en kaution. Det giver banken en tryghed og dig typisk en lavere rente.

     

     

14. Udlæg

    Dansk
    Et udlæg er, når fogedretten beslutter, at en kreditor må tage noget af dine værdier (fx din bil eller din løn) for at dække en gæld. Det sker først, når andre forsøg på at få dig til at betale er slået fejl.

     

     

15. Fogedretten

    Dansk
    Fogedretten er den del af retssystemet, der hjælper kreditorer med at få deres penge, hvis du ikke betaler. Her kan der fx laves udlæg i dine ting eller din løn. Får du et brev fra fogedretten, så tag det alvorligt.

     

     

16. Frivilligt forlig

    Dansk
    Et frivilligt forlig er en skriftlig aftale mellem dig og din kreditor om, hvordan du betaler din gæld tilbage. Den er juridisk bindende, så læs den grundigt, før du skriver under.

     

     

17. Akkord

    Dansk
    En akkord er en aftale, hvor dine kreditorer går med til, at du kun betaler en del af din gæld — resten bliver slettet. Det kræver, at de fleste kreditorer er enige.

     

     

18. Gældsordning

    Dansk
    En gældsordning er en ordnet aftale om, hvordan du betaler din gæld tilbage — enten privat eller gennem skifteretten. Målet er, at du kommer ud af gælden på en realistisk måde.

     

     

19. Gældssanering

    Dansk
    Gældssanering er en retslig ordning, hvor en del af din gæld bliver slettet, og resten skal betales over typisk 3-5 år. Det er en mulighed, hvis du har varige økonomiske problemer og ikke kan betale din gæld.

     

     

20. Gældskonsolidering

    Dansk
    Gældskonsolidering er, når du samler flere gældsposter i ét lån — for eksempel et samlelån. Så har du kun én ydelse og én rente at holde styr på. Det kan give overblik og ro i økonomien.

     

     

21. Gældsrådgivning

    Dansk
    Gældsrådgivning er hjælp til at få styr på din gæld. Du kan få gratis gældsrådgivning hos fx Forbrugerrådet Tænk eller Røde Kors. Vi hjælper dig også gerne i Lån & Spar — ring til os, så finder vi ud af det sammen.

     

     

22. Gældsfaktor

    Dansk
    Din gældsfaktor viser, hvor stor din samlede gæld er i forhold til din årlige bruttoindkomst. Banken kigger på den, når du fx skal låne til bolig. En gældsfaktor under 4 anses typisk som sund.

    Eksempel: Tjener du 400.000 kr. og skylder 1.200.000 kr., er din gældsfaktor 3.

     

     

23. Gældssnebold-metoden

    Dansk
    Gældssnebold-metoden er en måde at betale gæld af på, hvor du starter med den mindste gæld først. Når den er væk, går du videre til den næste. Det giver hurtige sejre og motivation til at fortsætte.

     

     

24. Lavinerente-metoden

    Dansk
    Lavinerente-metoden (eller gældslavine-metoden) er, når du betaler den dyreste gæld af først — altså den med højest rente. Det sparer dig flest penge i renter samlet set.

     

     

25. Insolvens

    Dansk
    Insolvens betyder, at du ikke kan betale din gæld, når den forfalder — og heller ikke har udsigt til at kunne det. Er du insolvent, så tag fat i os eller en gældsrådgiver hurtigst muligt.

     

     

26. Konkurs

    Dansk
    Konkurs betyder, at en virksomhed (eller en person) ikke kan betale sin gæld, og retten afvikler deres værdier for at betale så meget som muligt til kreditorerne. Angår mest erhverv.

     

     

27. Personlig konkurs

    Dansk
    Personlig konkurs er, når en privatperson (ofte med en virksomhed) erklæres konkurs. Din økonomi bliver gjort op, og dine værdier kan blive solgt for at dække gælden. Gælden er dog ikke automatisk slettet.

     

     

28. Forældelse af gæld

    Dansk
    Forældelse betyder, at en kreditor mister retten til at kræve gælden betalt, hvis der er gået en vis tid — typisk 3 eller 10 år afhængigt af gældstypen. Kreditor kan dog afbryde forældelsen ved fx at sende et rykkerbrev.

     

     

29. Betalingsanmærkning

    Dansk
    En betalingsanmærkning er en notering hos et kreditoplysningsbureau om, at du ikke har betalt en regning til tiden. Den gør det sværere for dig at låne, leje bolig eller få mobilabonnement. Den forsvinder typisk efter 5 år.

     

     

30. Kreditværdighed

    Dansk
    Din kreditværdighed er bankens vurdering af, om du kan betale et lån tilbage. Den bygger på din indkomst, dine faste udgifter, din gæld og din betalingshistorik. God kreditværdighed giver typisk bedre lånevilkår.

     

     

31. Kreditscoring

    Dansk
    Kreditscoring er en metode, hvor banken bruger tal og data til at vurdere, hvor stor en risiko det er at låne dig penge. Resultatet er ofte en score, der hjælper os med at give dig et fair tilbud.

     

     

32. Kreditoplysningsbureau

    Dansk
    Et kreditoplysningsbureau er en virksomhed, der samler oplysninger om folks økonomi — for eksempel betalingsanmærkninger. Banker og butikker bruger dem, når de skal vurdere din kreditværdighed. Det mest kendte i Danmark er RKI / Experian.

     

     

33. Gældsstyrelsen

    Dansk
    Gældsstyrelsen er den danske myndighed, der inddriver gæld til det offentlige — for eksempel ubetalt skat, licens eller SU-lån. Hvis du skylder det offentlige penge, er det dem, du skal tale med.

     

     

     

1. Privatøkonomi og budget

1. Disponibel indkomst

   Dansk
   Din disponible indkomst er det, du har tilbage, når skat og faste udgifter er betalt. Det er de penge, du frit kan bruge på mad, tøj, oplevelser og opsparing.

    

    

2. Faste udgifter

   Dansk
   Faste udgifter er de regninger, der kommer hver måned og er nogenlunde ens — fx husleje, forsikring, strøm og abonnementer. De er svære at ændre fra måned til måned.

    

    

3. Variable udgifter

   Dansk
   Variable udgifter er dem, der svinger fra måned til måned — fx mad, tøj, oplevelser og benzin. Det er typisk her, du selv har mest indflydelse, hvis du vil spare op.

    

    

4. Nødopsparing

   Dansk
   En nødopsparing er penge, du har stående, hvis der sker noget uventet — fx en regning, du ikke havde set komme, eller hvis du mister dit job. Vi anbefaler, at du har 3 måneders faste udgifter på kontoen.

    

    

5. Bufferkonto / Pengetanke

   Dansk
   En bufferkonto (eller pengetank) er en ekstra konto, hvor du lægger penge til side til bestemte formål — fx ferie, nye dæk eller tandlæge. Du deler din opsparing op, så du ikke blander beløbene sammen.

    

    

6. 50/30/20-reglen

   Dansk
   50/30/20-reglen er en simpel måde at dele din løn op på: 50 % til faste udgifter, 30 % til dig selv og hverdagen, 20 % til opsparing eller afdrag. En nem tommelfingerregel, hvis du vil i gang med et budget.

    

    

7. Lønseddel

   Dansk
   En lønseddel er den oversigt, du får fra din arbejdsgiver hver lønperiode. Den viser, hvad du har tjent, hvad der er trukket i skat, pension og ATP — og hvad du får udbetalt.

    

    

8. Aconto

   Dansk
   Aconto betyder “på forhånd”. Det er en slags forudbetaling — fx på el eller varme, hvor du betaler et fast beløb hver måned. Til sidst bliver det regnet ud, om du har betalt for meget eller for lidt.

    

    

9. Kontoudtog

   Dansk
   Et kontoudtog er en oversigt over alle bevægelser på din konto i en periode — ind og ud. Du kan altid finde dine kontoudtog i netbank og mobilbank.

    

    

10. Kontooversigt

    Dansk
    En kontooversigt viser dig alle dine konti og deres saldo — altså hvor mange penge du har, hvor. I Lån & Spars netbank og app ser du den, så snart du logger ind.

     

     

11. Årsoversigt fra banken

    Dansk
    Årsoversigten er den samlede oversigt, banken sender dig hvert år. Den viser dine konti, lån, renter og gebyrer for hele året — og den bruges bl.a. til din skat. Vi sender den automatisk.

     

     

12. Girokort / Indbetalingskort

    Dansk
    Et girokort (eller indbetalingskort) er den gammeldags papirblanket, du bruger til at betale en regning. De fleste regninger kommer i dag digitalt som fx FI-betaling i netbanken eller via Betalingsservice.

     

     

13. Faktura

    Dansk
    En faktura er en regning, du får fra en virksomhed for en vare eller ydelse. Den viser, hvad du skal betale, til hvem, og hvornår. Husk at tjekke beløb og betalingsfrist, før du betaler.

     

     

14. Delbetaling

    Dansk
    Delbetaling er, når du deler en regning eller et køb op i flere mindre betalinger i stedet for at betale det hele på én gang. Der kan være renter eller gebyrer — tjek altid prisen, før du siger ja.

     

     

15. Likviditet

    Dansk
    Likviditet er et ord for, hvor hurtigt du kan få fat i penge, hvis du har brug for dem. Penge på en lønkonto er meget likvide. Er pengene bundet i fx bolig, er de mindre likvide.

     

     

16. Passiv indkomst

    Dansk
    Passiv indkomst er penge, du tjener uden at arbejde aktivt for dem her og nu — for eksempel renter fra opsparing, udbytte fra aktier eller leje fra en bolig. Det kan være en fin ekstra pengestrøm.

     

     

17. Bruttoindkomst

    Dansk
    Bruttoindkomsten er det, du tjener, før der er trukket skat og andre ting. Det er det tal, der står øverst på din lønseddel.

     

     

18. Nettoindkomst

    Dansk
    Nettoindkomsten er det, du får udbetalt, efter skat, pension og andre faste fradrag er trukket fra. Det er de penge, du reelt har at leve for.

     

     

19. Forbrugerbeskyttelse

    Dansk
    Forbrugerbeskyttelse er de regler, der sikrer dig som kunde — fx mod urimelige aftaler, vildledende reklamer eller alt for høje renter. I Danmark står Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet i spidsen for det.

     

     

     

     

1. Skat og fradrag

1. Skattekort

   Dansk
   Dit skattekort fortæller din arbejdsgiver eller bank, hvor meget skat der skal trækkes af din løn eller pension. Skat laver det automatisk ud fra din forskudsopgørelse.

    

    

2. Hovedkort

   Dansk
   Hovedkortet er dit vigtigste skattekort. Det bruges der, hvor du tjener mest — typisk hos din arbejdsgiver. Her får du dit personfradrag med.

   Eksempel: Har du ét fuldtidsjob, bruger din arbejdsgiver dit hovedkort.

    

    

3. Bikort

   Dansk
   Et bikort bruges til ekstra indkomst — fx et bijob eller pension ved siden af din løn. Her får du ikke personfradrag, så der trækkes mere i skat.

    

    

4. Frikort

   Dansk
   Et frikort betyder, at du kan tjene op til en bestemt grænse uden at betale skat. Det bruges typisk af unge under 18 og studerende med lav indkomst.

   Eksempel: Frikortgrænsen er for tiden ca. 48.000 kr. om året.

    

    

5. Trækprocent

   Dansk
   Trækprocenten er den del af din løn, der går til skat, før du får den udbetalt. Den står på dit skattekort og afhænger af din kommune og indkomst.

    

    

6. Topskat

   Dansk
   Topskat er en ekstra skat, du betaler af den del af din indkomst, der ligger over topskattegrænsen. Det er staten, der opkræver den.

   Eksempel: Topskatten er for tiden 15 % af indkomsten over grænsen.

    

    

7. Mellemskat (historisk, udfaset)

   Dansk
   Mellemskatten var en ekstra skat, der lå mellem bundskat og topskat. Den blev afskaffet i 2010, så du møder den ikke længere i dag.

    

    

8. Bundskat

   Dansk
   Bundskat er en statsskat, alle med indkomst over personfradraget betaler. Den er den samme, uanset hvor du bor i landet.

   Eksempel: Bundskatten er for tiden omkring 12 %.

    

    

9. Topskattegrænse

   Dansk
   Topskattegrænsen er det beløb, du må tjene, før du begynder at betale topskat. Tjener du under grænsen, slipper du for den ekstra skat.

   Eksempel: Grænsen er for tiden ca. 640.000 kr. om året efter AM-bidrag.

    

    

10. Skatteloft

    Dansk
    Skatteloftet er den højeste skattesats, du kan komme til at betale af din løn. Selv hvis du tjener meget, kan din samlede skat ikke overstige loftet.

    Eksempel: Skatteloftet er for tiden 52,07 %.

     

     

11. Bundfradrag

    Dansk
    Bundfradrag er et beløb, du må tjene eller trække fra, før en bestemt skat eller afgift tæller med. Det bruges i mange sammenhænge — fx aktieindkomst.

     

     

12. Progressionsgrænse

    Dansk
    En progressionsgrænse er det beløb, hvor du begynder at betale en højere skattesats. Tjener du over den, stiger skatten af det næste, du tjener.

     

     

13. Kommuneskat

    Dansk
    Kommuneskat er den del af din skat, der går til din kommune. Satsen er forskellig fra kommune til kommune, så hvor du bor, har betydning.

    Eksempel: Kommuneskatten ligger for tiden mellem ca. 22 % og 27 %.

     

     

14. Kirkeskat

    Dansk
    Kirkeskat betaler du kun, hvis du er medlem af Folkekirken. Den går til din lokale kirke og trækkes automatisk over skatten.

    Eksempel: Kirkeskatten er for tiden typisk under 1 %.

     

     

15. Sundhedsbidrag (historisk)

    Dansk
    Sundhedsbidraget var en skat, der gik til sundhedsvæsenet. Det er blevet udfaset over flere år og findes ikke længere som selvstændig skat.

     

     

16. A-skat

    Dansk
    A-skat er den skat, din arbejdsgiver eller bank trækker automatisk, før du får lønnen eller pensionen udbetalt. Du skal ikke selv gøre noget.

     

     

17. A-indkomst

    Dansk
    A-indkomst er penge, hvor der bliver trukket skat automatisk, før du får dem. Det er fx løn, pension og dagpenge.

     

     

18. B-indkomst

    Dansk
    B-indkomst er penge, hvor der ikke trækkes skat på forhånd. Du skal selv sørge for at betale skatten. Det gælder fx honorarer og overskud fra selvstændig virksomhed.

     

     

19. Aktieindkomst

    Dansk
    Aktieindkomst er det, du tjener på aktier — både udbytte og gevinst ved salg. Den beskattes med en lavere sats end almindelig løn.

    Eksempel: For tiden 27 % under bundfradraget og 42 % derover.

     

     

20. Kapitalindkomst

    Dansk
    Kapitalindkomst er fx renter på dine opsparinger og afkast fra visse investeringer. Både positiv og negativ kapitalindkomst påvirker din skat.

     

     

21. Personlig indkomst

    Dansk
    Personlig indkomst er løn, pension, dagpenge og overskud fra selvstændig virksomhed. Det er det, du tjener som person, før fradrag.

     

     

22. Befordringsfradrag

    Dansk
    Befordringsfradrag er et fradrag, du kan få for at køre mellem hjem og arbejde. Det er afstanden i kilometer, der tæller — ikke hvad du kører i.

    Eksempel: Du kan trække fra, hvis din tur er over 24 km om dagen tur/retur.

     

     

23. Kørselsfradrag

    Dansk
    Kørselsfradrag er et andet ord for befordringsfradrag. Det er det samme — et fradrag for vejen mellem hjem og arbejde.

     

     

24. Håndværkerfradrag

    Dansk
    Håndværkerfradraget gav dig ret til at trække en del af lønnen til håndværkere fra i skat. Ordningen er afviklet, men du støder stadig på navnet.

     

     

25. Servicefradrag

    Dansk
    Servicefradraget er et fradrag for hjælp i hjemmet — fx rengøring, vinduespudsning eller børnepasning. Det er arbejdslønnen, du kan trække fra.

    Eksempel: Grænsen er for tiden ca. 11.900 kr. pr. person.

     

     

26. Beskæftigelsesfradrag

    Dansk
    Beskæftigelsesfradraget får du automatisk, hvis du har arbejdsindkomst. Det bliver regnet ud af Skat og trukket fra, før din skat regnes ud.

     

     

27. Jobfradrag

    Dansk
    Jobfradrag er et ekstra fradrag til dig med en bestemt arbejdsindkomst. Det kommer oven i beskæftigelsesfradraget og regnes automatisk ud.

     

     

28. Rentefradrag

    Dansk
    Rentefradrag betyder, at du kan trække en del af dine renteudgifter fra i skat. Det gælder fx renter på dit boliglån eller billån.

     

     

29. Personfradrag

    Dansk
    Personfradraget er et beløb, du må tjene hvert år uden at betale skat af det. Det får alle voksne automatisk.

    Eksempel: Personfradraget er for tiden ca. 51.600 kr. for voksne.

     

     

30. AM-bidrag

    Dansk
    AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag. Det er en skat på 8 % af din løn, som trækkes først — før al anden skat regnes ud.

     

     

31. Ejendomsværdiskat

    Dansk
    Ejendomsværdiskat er en skat, du betaler for at eje din egen bolig. Den bliver beregnet ud fra boligens offentlige vurdering.

     

     

32. Grundskyld

    Dansk
    Grundskyld er en skat på den grund, din bolig ligger på. Det er kommunen, der opkræver den, og satsen er forskellig fra kommune til kommune.

     

     

33. Forskudsopgørelse

    Dansk
    Forskudsopgørelsen er Skats bud på, hvad du kommer til at tjene i år. Den bestemmer, hvor meget skat der trækkes løbende. Tjek den, hvis din økonomi ændrer sig.

     

     

34. Årsopgørelse

    Dansk
    Årsopgørelsen er det endelige regnestykke for et helt år. Den viser, om du har betalt for meget eller for lidt i skat — og laves typisk i marts.

     

     

35. Restskat

    Dansk
    Restskat er det, du skylder, hvis du har betalt for lidt i skat i løbet af året. Du kan betale den i rater eller få den trukket året efter.

     

     

36. Overskydende skat

    Dansk
    Overskydende skat er de penge, du får tilbage, hvis du har betalt for meget i skat. Beløbet bliver sat ind på din NemKonto.

     

     

37. Skattefradrag

    Dansk
    Et skattefradrag er et beløb, der trækkes fra din indkomst, før skatten regnes ud. Jo flere fradrag, desto mindre skat skal du betale.

     

     

38. Skat.dk / TastSelv

    Dansk
    Skat.dk er Skats hjemmeside, og TastSelv er den selvbetjening, hvor du ser og retter din forskuds- og årsopgørelse. Du logger ind med MitID.

     

     

39. eSkatData

    Dansk
    eSkatData er en ordning, der lader banker og andre hente dine skatteoplysninger direkte fra Skat — kun med dit samtykke. Det gør fx en låneansøgning hurtigere.

     

     

40. Virk.dk

    Dansk
    Virk.dk er den offentlige selvbetjening for virksomheder. Her registrerer du fx en virksomhed, indberetter moms og ordner andre erhvervsting.

     

     

41. Boafgift

    Dansk
    Boafgift er den skat, der betales af en arv. Nære familiemedlemmer betaler mindre end fjernere slægtninge og venner.

    Eksempel: Ægtefæller betaler ingen boafgift. Børn betaler for tiden 15 %.

     

     

42. Gaveafgift

    Dansk
    Gaveafgift er en afgift på større gaver mellem fx forældre og børn. Du må give op til en grænse skattefrit hvert år.

    Eksempel: For tiden må forældre give ca. 76.900 kr. pr. barn om året uden afgift.

     

     

43. Moms

    Dansk
    Moms er en afgift på varer og ydelser, der lægges oven i prisen. I Danmark er momsen 25 %, og den er allerede regnet med i prisen i butikken.

     

     

44. Lagerbeskatning

    Dansk
    Lagerbeskatning betyder, at du betaler skat af dit afkast hvert år — også selvom du ikke har solgt. Stiger værdien, skal du betale; falder den, får du fradrag.

     

     

45. Realisationsbeskatning

    Dansk
    Realisationsbeskatning betyder, at du først betaler skat, når du faktisk sælger og tjener penge. Så længe du beholder investeringen, er gevinsten skattefri.

     

     

46. PAL-skat

    Dansk
    PAL-skat er en skat på afkastet af din pensionsopsparing. Den trækkes automatisk hvert år af dit pensionsselskab.

    Eksempel: PAL-skatten er for tiden 15,3 %.

     

     

     

1. Investering

1. Afkast

   Dansk
   Afkast er det, du tjener på din investering — enten som udbytte eller som stigning i værdien. Det kan også være negativt, hvis værdien falder.

    

    

2. Realiseret afkast

   Dansk
   Realiseret afkast er det afkast, du faktisk har fået i hånden — typisk ved at sælge. Indtil du sælger, er pengene kun “på papiret”.

    

    

3. Urealiseret afkast

   Dansk
   Urealiseret afkast er den værdistigning, du har på papiret, men endnu ikke har solgt. Det kan stige eller falde, indtil du gør noget ved det.

    

    

4. Benchmark

   Dansk
   Et benchmark er en målestok, du sammenligner din investering med. Det kan fx være et aktieindeks, så du kan se, om du klarer dig bedre eller dårligere end markedet.

    

    

5. Diversificering

   Dansk
   Diversificering betyder at sprede dine penge på flere forskellige investeringer. Så rammer det ikke lige hårdt, hvis én ting falder i værdi.

   Eksempel: Læg ikke alle æggene i samme kurv.

    

    

6. Portefølje

   Dansk
   Din portefølje er samlingen af alle dine investeringer — aktier, fonde, obligationer og så videre. Det er det samlede billede af, hvad du har investeret i.

    

    

7. Allokering

   Dansk
   Allokering handler om, hvordan du fordeler dine penge mellem forskellige typer investeringer — fx aktier og obligationer. Fordelingen bestemmer både risiko og forventet afkast.

    

    

8. Risikospredning

   Dansk
   Risikospredning betyder det samme som diversificering — du spreder dine penge, så du ikke er afhængig af én enkelt investering.

    

    

9. Volatilitet

   Dansk
   Volatilitet er et tal for, hvor meget en investering svinger op og ned i værdi. Høj volatilitet betyder større udsving — både op og ned.

    

    

10. Tracking error

    Dansk
    Tracking error viser, hvor tæt en fond følger sit benchmark. Jo lavere tal, desto mere ligner fondens afkast det indeks, den prøver at efterligne.

     

     

11. Aktiv fond

    Dansk
    En aktiv fond styres af en forvalter, der selv vælger, hvilke aktier og obligationer der skal købes. Målet er at slå markedet — men det koster typisk mere i gebyrer.

     

     

12. Passiv fond

    Dansk
    En passiv fond følger bare et indeks, fx C25. Der er ingen, der vælger aktierne manuelt, så gebyrerne er lavere end i en aktiv fond.

     

     

13. Indeksfond

    Dansk
    En indeksfond er en passiv fond, der køber aktierne i et bestemt indeks — fx de 25 største danske virksomheder. Du får markedets afkast til en lav pris.

     

     

14. ETF

    Dansk
    En ETF er en slags fond, der handles på børsen ligesom en aktie. Den følger typisk et indeks, og du kan købe og sælge den i løbet af dagen.

     

     

15. REIT

    Dansk
    En REIT er et selskab, der ejer og udlejer ejendomme — fx kontorer eller boliger. Du kan købe aktier i den og få del i lejeindtægterne.

     

     

16. Akkumulerende fond

    Dansk
    En akkumulerende fond geninvesterer afkastet selv i stedet for at udbetale det til dig. Det betyder, at din opsparing vokser hurtigere — men du skal stadig være opmærksom på skatten.

     

     

17. Udloddende fond

    Dansk
    En udloddende fond udbetaler afkastet til dig en eller flere gange om året. Så får du penge ind på kontoen, som du selv kan bruge eller investere videre.

     

     

18. Investeringsforening vs. kapitalforening

    Dansk
    En investeringsforening er åben for alle og er under strenge regler. En kapitalforening er typisk for professionelle investorer og har friere rammer. Skattereglerne er også forskellige.

     

     

19. Derivater

    Dansk
    Derivater er finansielle produkter, hvor værdien afhænger af noget andet — fx en aktie eller en valuta. De kan bruges til at afdække risiko eller spekulere, men er ofte komplekse.

     

     

20. Optioner

    Dansk
    En option giver dig retten — men ikke pligten — til at købe eller sælge en aktie til en bestemt pris inden en bestemt dato. Den koster en præmie.

     

     

21. Futures

    Dansk
    En future er en aftale om at købe eller sælge noget til en fast pris på et bestemt tidspunkt i fremtiden. Begge parter er bundet af aftalen.

     

     

22. Warrants

    Dansk
    En warrant minder om en option — den giver dig ret til at købe en aktie til en bestemt pris i en periode. Warrants udstedes typisk af virksomheden selv.

     

     

23. Certifikater

    Dansk
    Certifikater er værdipapirer, hvor afkastet følger fx et indeks eller en råvare. Nogle har gearing og kan give store gevinster — men også store tab.

     

     

24. CFD

    Dansk
    En CFD er en aftale om at tjene eller tabe på forskellen i prisen på fx en aktie — uden at du ejer den. De er risikable og ofte gearede, så tabene kan blive store.

     

     

25. Strukturerede produkter

    Dansk
    Strukturerede produkter er investeringer, der er sat sammen af flere dele — fx en obligation plus en option. De er ofte svære at gennemskue, så læs altid det med småt.

     

     

26. Shorting

    Dansk
    Shorting er, når du tjener på, at en aktie falder i værdi. Du låner en aktie, sælger den, og håber at kunne købe den billigere tilbage. Det er risikabelt — tabet kan blive stort.

     

     

27. Gearing

    Dansk
    Gearing betyder, at du investerer for lånte penge. Det kan øge dit afkast, men også dit tab — og du skal betale renter af det, du låner.

     

     

28. Margin

    Dansk
    Margin er den sikkerhed, du skal stille, når du handler med gearing. Falder din investering for meget, kan du blive bedt om at lægge flere penge — eller få positionen lukket.

     

     

29. Kurtage

    Dansk
    Kurtage er det gebyr, du betaler banken for at købe eller sælge værdipapirer. Det kan være et fast beløb, en procent — eller begge dele.

     

     

30. Depotgebyr

    Dansk
    Depotgebyret er, hvad det koster at have dine værdipapirer liggende i banken. Nogle banker tager gebyr pr. år, andre slet ikke.

     

     

31. Bid-ask spread

    Dansk
    Bid-ask spread er forskellen mellem den højeste pris en køber vil give og den laveste pris en sælger vil tage. Jo mindre forskel, desto billigere er det at handle.

     

     

32. Likviditetsrisiko

    Dansk
    Likviditetsrisiko er risikoen for, at du ikke kan sælge din investering hurtigt — eller kun til en dårlig pris. Det er typisk værst for små eller specielle værdipapirer.

     

     

33. Valutarisiko

    Dansk
    Valutarisiko er risikoen for, at udenlandsk valuta ændrer sig og påvirker din investering. Du kan tjene eller tabe, selvom selve investeringen ikke har bevæget sig.

     

     

34. Markedsrisiko

    Dansk
    Markedsrisiko er risikoen for, at hele markedet falder — fx i en krise. Selv en god investering kan falde i værdi, hvis alt andet også gør det.

     

     

35. Renterisiko

    Dansk
    Renterisiko er risikoen for, at renten ændrer sig og påvirker værdien af dine investeringer — især obligationer. Stiger renten, falder obligationskurserne typisk.

     

     

36. Kreditrisiko (investering)

    Dansk
    Kreditrisiko er risikoen for, at den, du har lånt penge til gennem en obligation, ikke kan betale tilbage. Jo dårligere kreditvurdering, desto højere risiko — og normalt højere rente.

     

     

37. Inflationsrisiko

    Dansk
    Inflationsrisiko er risikoen for, at dine penge mister købekraft, fordi priserne stiger. Selv hvis beløbet vokser, kan du faktisk få mindre for pengene.

     

     

38. ESG-investering

    Dansk
    ESG-investering handler om at vælge virksomheder, der tænker på miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Du investerer med øje for mere end bare afkast.

     

     

39. Bæredygtig investering

    Dansk
    Bæredygtig investering er, når du vælger investeringer, der også er gode for klima, mennesker eller samfund. Det kan være tæt på ESG, men ofte med endnu skrappere krav.

     

     

40. SFDR

    Dansk
    SFDR er et EU-regelsæt, der kræver, at investeringsselskaber fortæller, hvor bæredygtige deres produkter er. Det gør det lettere for dig at sammenligne.

     

     

41. Artikel 8 / Artikel 9 fond

    Dansk
    En Artikel 8-fond tager hensyn til bæredygtighed. En Artikel 9-fond går længere og har direkte bæredygtighed som mål. Begge kommer fra SFDR-reglerne.

     

     

42. Impact investing

    Dansk
    Impact investing er, når du investerer for at gøre en konkret positiv forskel — fx for klimaet eller fattigdom. Du vil både tjene penge og skabe en effekt.

     

     

43. Aktiesplit

    Dansk
    Et aktiesplit er, når en virksomhed deler sine aktier op i flere. Du ejer pludselig flere aktier, men den samlede værdi er den samme. Aktien bliver bare billigere pr. stk.

     

     

44. Omvendt aktiesplit

    Dansk
    Et omvendt aktiesplit er det modsatte — flere aktier slås sammen til færre. Du ejer færre aktier, men de er dyrere. Den samlede værdi ændrer sig ikke.

     

     

45. Aktieklasser A/B

    Dansk
    Aktieklasser A og B er forskellige typer aktier i samme virksomhed. A-aktier har ofte flere stemmer end B-aktier, men giver samme andel af overskuddet.

     

     

46. Udbytte

    Dansk
    Udbytte er den del af virksomhedens overskud, der betales ud til aktionærerne. Du får pengene ind på kontoen — typisk én eller to gange om året.

     

     

47. Børsnotering / IPO

    Dansk
    En børsnotering — eller IPO — er, når en virksomhed for første gang sælger aktier til offentligheden på børsen. Efter det kan alle købe og sælge aktien.

     

     

48. First North

    Dansk
    First North er en markedsplads for mindre virksomheder, som endnu ikke er klar til den store børs. Kravene er lempeligere, men risikoen er typisk højere.

     

     

49. Emission

    Dansk
    En emission er, når en virksomhed udsteder nye aktier for at rejse penge. Det kan være til vækst, til at betale gæld eller til noget helt tredje.

     

     

50. Fortegningsemission

    Dansk
    En fortegningsemission giver de nuværende aktionærer ret til at købe nye aktier før alle andre. Så du kan beholde din ejerandel, hvis du vil.

     

     

51. Rettet emission

    Dansk
    En rettet emission er, når nye aktier sælges til en bestemt gruppe — fx en stor investor — i stedet for at være åben for alle. Det fortynder ejerandelen for de andre.

     

     

52. Tegningsretter

    Dansk
    Tegningsretter giver dig ret til at købe nye aktier i en virksomhed, du allerede ejer aktier i. Du kan bruge dem selv eller sælge dem videre.

     

     

53. Prospekt

    Dansk
    Et prospekt er et officielt dokument, der beskriver en aktie, en fond eller et andet værdipapir. Her finder du al den vigtige info om risiko, afkast og omkostninger.

     

     

54. Generalforsamling

    Dansk
    Generalforsamlingen er det årlige møde, hvor aktionærerne træffer vigtige beslutninger i en virksomhed. Som aktionær kan du typisk stemme og stille spørgsmål.

     

     

55. Insiderhandel

    Dansk
    Insiderhandel er, når nogen handler aktier med viden, som offentligheden ikke har. Det er ulovligt og kan give bøder eller fængsel.

     

     

56. ISIN-kode

    Dansk
    En ISIN-kode er et internationalt ID-nummer på et værdipapir. Den sikrer, at du køber præcis den aktie eller fond, du tror — også på tværs af lande.

    Eksempel: En dansk ISIN starter med “DK”.

     

     

57. Ticker

    Dansk
    En ticker er et kort bogstavkode-navn for en aktie på børsen. Det gør det hurtigt at finde og handle aktien.

    Eksempel: Novo Nordisks ticker er NOVO-B.

     

     

58. Indeks

    Dansk
    Et indeks er en samling af aktier, der måler, hvordan en del af markedet udvikler sig. Det bruges fx som benchmark, når du sammenligner afkast.

     

     

59. C25

    Dansk
    C25 er indekset over de 25 mest handlede aktier på den danske børs. Det giver et hurtigt billede af, hvordan det går for de største danske virksomheder.

     

     

60. MSCI World

    Dansk
    MSCI World er et globalt aktieindeks med store virksomheder fra de udviklede lande i verden. Mange verdensfonde følger det.

     

     

61. S&P 500 / NASDAQ / DAX

    Dansk
    S&P 500, NASDAQ og DAX er store aktieindeks. S&P 500 og NASDAQ er amerikanske, DAX er tysk. De viser, hvordan store virksomheder i de lande udvikler sig.

     

     

62. Emerging markets

    Dansk
    Emerging markets er lande, hvor økonomien vokser hurtigt, men endnu ikke er lige så stabil som i de rige lande. Du kan få højere afkast — men også større risiko.

    Eksempel: Kina, Indien og Brasilien.

     

     

63. Defensive aktier

    Dansk
    Defensive aktier er aktier, der typisk er mere stabile — også når det går dårligt i økonomien. Det er ofte virksomheder, der sælger noget, vi altid har brug for, fx medicin eller mad.

     

     

64. Cyklisk aktie

    Dansk
    En cyklisk aktie svinger meget i takt med økonomien. Når det går godt, stiger den typisk — men den falder også hurtigere, når det går ned.

    Eksempel: Bil- og byggefirmaer.

     

     

65. Value-investering

    Dansk
    Value-investering handler om at lede efter aktier, der handles billigere, end de egentlig er værd. Målet er at købe dem, før resten af markedet opdager det.

     

     

66. Growth-investering

    Dansk
    Growth-investering er at satse på virksomheder, der vokser hurtigt. De er ofte dyrere målt på resultater — men håbet er, at væksten fortsætter.

     

     

67. Fundamental analyse

    Dansk
    Fundamental analyse er, når du kigger på en virksomheds tal og forretning — fx indtjening, gæld og ledelse — for at vurdere, om aktien er en god investering.

     

     

68. Teknisk analyse

    Dansk
    Teknisk analyse handler om at bruge grafer og mønstre i kursudviklingen til at forudsige, hvor en aktie er på vej hen. Den kigger på markedet — ikke på selve virksomheden.

     

     

69. P/E

    Dansk
    P/E viser, hvor meget du betaler pr. krones overskud i en virksomhed. Et højt tal kan betyde, at aktien er dyr — eller at der forventes stor vækst.

     

     

70. EPS

    Dansk
    EPS står for indtjening pr. aktie. Det viser, hvor meget virksomheden tjener for hver aktie, der er udstedt. Et højere tal er som regel bedre.

     

     

71. EBITDA

    Dansk
    EBITDA er virksomhedens indtjening, før renter, skat og afskrivninger trækkes fra. Det bruges til at sammenligne, hvor godt driften går — uden støj fra finanser og skat.

     

     

72. CAGR

    Dansk
    CAGR er den gennemsnitlige vækst pr. år over flere år. Det er en god måde at sammenligne, hvor hurtigt forskellige investeringer eller virksomheder vokser.

     

     

73. Payout-ratio

    Dansk
    Payout-ratio viser, hvor stor en del af overskuddet en virksomhed betaler ud som udbytte. Et højt tal betyder meget udbytte nu — men mindre til vækst.

     

     

74. Free Float

    Dansk
    Free float er den del af en virksomheds aktier, der faktisk er handlet frit på børsen. Resten kan fx være ejet af stiftere eller storaktionærer, der ikke sælger.

     

     

75. Markedsværdi

    Dansk
    Markedsværdien er prisen på alle virksomhedens aktier lagt sammen. Den viser, hvad børsen mener, hele virksomheden er værd lige nu.

     

     

76. GAV (Gennemsnitlig anskaffelseskurs)

    Dansk
    GAV er den gennemsnitlige pris, du har betalt for dine aktier i samme selskab. Den bruges, når din gevinst eller dit tab skal regnes ud ved salg.

     

     

77. Investeringsprofil

    Dansk
    Din investeringsprofil beskriver, hvordan du gerne vil investere — fx hvor meget risiko du kan leve med, og hvor lang tid dine penge skal være bundet. Vi bruger den til at foreslå den rigtige løsning.

     

     

78. Risikoprofil

    Dansk
    Din risikoprofil siger, hvor store udsving du kan holde til på din investering. Vil du sove roligt om natten, eller er du okay med, at det går op og ned?

     

     

79. Månedsopsparing

    Dansk
    En månedsopsparing er, når du sætter et fast beløb ind på en opsparing eller investering hver måned. Det er en nem måde at bygge formue op over tid.

    Eksempel: 1.000 kr. hver måned til en investeringsfond.

     

     

80. Dollar-cost averaging

    Dansk
    Dollar-cost averaging er en engelsk betegnelse for det samme som en månedsopsparing. Du investerer det samme beløb hver måned — så køber du flere aktier, når de er billige, og færre, når de er dyre.

     

     

81. Egnethedstest

    Dansk
    En egnethedstest er en række spørgsmål, vi stiller, før vi rådgiver dig om investering. Den sikrer, at løsningen passer til din økonomi, mål og risiko. Den er lovpligtig.

     

     

82. Hensigtsmæssighedstest

    Dansk
    Hensigtsmæssighedstesten tjekker, om du forstår det produkt, du vil købe — uden at vi rådgiver dig. Den bruges typisk, når du investerer selv.

     

     

83. Detailinvestor

    Dansk
    En detailinvestor er en almindelig privatkunde, der investerer. Du er automatisk detailinvestor hos os — og har ret til ekstra beskyttelse efter loven.

     

     

84. Professionelle investorer

    Dansk
    En professionel investor er typisk en virksomhed eller en meget erfaren investor med store beløb. De har mindre lovbeskyttelse, fordi de forventes at kunne selv.

     

     

85. MiFID II

    Dansk
    MiFID II er et sæt EU-regler, der beskytter dig, når du investerer. De handler om rådgivning, gebyrer og åbenhed. Det er derfor, vi spørger dig om så meget, før vi rådgiver.

     

     

86. Realrente

    Dansk
    Realrenten er den rente, du får — når du har trukket inflationen fra. Den viser, hvor meget dine penge faktisk vokser i købekraft.

    Eksempel: 3 % i rente minus 2 % inflation = 1 % realrente.

     

     

     

     

1. Realkredit og bolighandel

1. Kurs (obligationskurs)

   Dansk
   Kursen er den pris, en obligation bliver handlet til. Kurs 100 betyder, at den koster lige så meget, som den lyder på. Når du optager et realkreditlån, sælges obligationer – og kursen afgør, hvor mange penge du faktisk får udbetalt.

   Eksempel: Låner du 1 mio. kr. til kurs 98, får du 980.000 kr. udbetalt.

    

    

2. Kurstab

   Dansk
   Et kurstab er forskellen mellem det, du låner (på papiret), og det, du rent faktisk får udbetalt, når kursen er under 100. Det er ikke en direkte udgift, men betyder, at du skal betale mere tilbage, end du fik.

   Eksempel: Du låner 1 mio. kr. til kurs 97 – kurstabet er 30.000 kr.

    

    

3. Kursgevinst

   Dansk
   Det modsatte af et kurstab. Hvis du indfrier eller omlægger et lån, mens kursen er under 100, kan du slippe med at betale mindre tilbage, end restgælden lyder på. Det kaldes en kursgevinst.

    

    

4. Obligation

   Dansk
   En obligation er et gældsbevis. Når du optager et realkreditlån, udsteder realkreditinstituttet obligationer, som investorer køber. Du betaler renter og afdrag, der går videre til dem, der ejer obligationerne.

    

    

5. Obligationsrente

   Dansk
   Den rente, der knytter sig til obligationen bag dit realkreditlån. Det er den rente, investorerne får. Din samlede pris på lånet er obligationsrenten plus bidragssats og eventuelle gebyrer.

    

    

6. Kuponrente

   Dansk
   Kuponrenten er den faste årlige rente, der står på obligationen. Den fortæller, hvor meget obligationsejeren får i rente. På et fastforrentet lån er det også den rente, du betaler i hele lånets løbetid.

    

    

7. Differencerente

   Dansk
   Hvis du indfrier et fastforrentet lån før tid uden at opsige det korrekt, kan du komme til at betale differencerente. Det er forskellen mellem din lånerente og markedsrenten på det tidspunkt – en slags kompensation til investorerne.

    

    

8. Indfrielseskurs

   Dansk
   Den kurs, du skal bruge til at betale dit lån tilbage før tid. På fastforrentede lån kan du typisk indfri til kurs 100 (med varsel) eller til markedskurs. Kursen afgør, hvor meget du reelt skal af med.

    

    

9. Kursskæring

   Dansk
   Kursskæring er det lille beløb, realkreditinstituttet beholder for at håndtere handlen med obligationerne. Det gør kursen en smule dårligere for dig – både når du låner, og når du indfrier.

    

    

10. Afdragsprofil

    Dansk
    Afdragsprofilen viser, hvordan du betaler dit lån tilbage. Betaler du af fra start, eller har du en periode med afdragsfrihed? Den påvirker både din månedlige ydelse og de samlede omkostninger.

     

     

11. F1 / F3 / F5 lån

    Dansk
    Rentetilpasningslån, hvor renten bliver fastsat for 1, 3 eller 5 år ad gangen. Efter perioden tilpasses renten til markedet. F1 har oftest lavest rente men svinger mest; F5 er mere stabil.

     

     

12. Rentetilpasningslån

    Dansk
    Et lån, hvor renten jævnligt bliver tilpasset markedet – fx hvert 1., 3. eller 5. år. Du får ofte en lavere startrente end på et fastforrentet lån, men renten kan stige, når den tilpasses næste gang.

     

     

13. Fastforrentet lån

    Dansk
    Et realkreditlån, hvor renten er den samme i hele lånets løbetid – typisk op til 30 år. Du ved præcis, hvad du skal betale hver måned, og du er beskyttet mod rentestigninger.

     

     

14. Opkonvertering

    Dansk
    At lægge sit fastforrentede lån om til et med højere rente. Det gør man typisk, når renten er steget, så man kan skære et stykke af restgælden via en kursgevinst. Man bytter lavere gæld for højere ydelse.

     

     

15. Nedkonvertering

    Dansk
    At lægge sit fastforrentede lån om til et med lavere rente, når renten er faldet. Du får en lavere ydelse hver måned, men restgælden kan blive lidt større, fordi du indfrier det gamle lån til kurs 100.

     

     

16. Skrå konvertering

    Dansk
    En omlægning, hvor du skifter mellem lånetyper – fx fra fastforrentet til rentetilpasning eller omvendt. “Skrå”, fordi du ikke bare skifter renten, men hele lånets karakter.

     

     

17. Konvertering af realkreditlån

    Dansk
    At lægge sit realkreditlån om til et nyt. Det kan være for at få en lavere rente, skære af gælden eller ændre afdragsprofilen. Der er omkostninger ved det, så det kræver regning på, om det kan betale sig.

     

     

18. Opsigelsesrente

    Dansk
    Renten du fortsat betaler i opsigelsesperioden, når du siger dit fastforrentede lån op. Du skal typisk varsle indfrielsen to måneder før en termin, og i den periode løber renten stadig.

     

     

19. Frikøb

    Dansk
    At betale sig fri af et lån uden at gå den normale vej med opsigelse. Du indfrier lånet til markedskurs med det samme. Det koster ofte mere, men går hurtigere – og kan være relevant ved hussalg.

     

     

20. Belåningsgrad / LTV

    Dansk
    Hvor stor en del af boligens værdi, du låner til. Låner du 2,4 mio. kr. til en bolig til 3 mio. kr., er belåningsgraden 80 %. Realkredit kan typisk dække op til 80 % ved helårsbolig og 60 % ved sommerhus.

     

     

21. Kontant udbetaling (bolig)

    Dansk
    Det beløb, du selv lægger ud, når du køber bolig. Du skal som udgangspunkt selv kunne betale 5 % af købesummen kontant – resten kan lånes i realkredit og bank.

    Eksempel: På en bolig til 3 mio. kr. skal du selv have mindst 150.000 kr.

     

     

22. Friværdi

    Dansk
    Forskellen mellem, hvad din bolig er værd, og hvad du skylder i den. Hvis huset er værd 3 mio. kr., og du har 2 mio. kr. i gæld, har du 1 mio. kr. i friværdi. Friværdien kan du bruge som sikkerhed, hvis du vil låne mere.

     

     

23. Nedsparing

    Dansk
    At bruge friværdien i boligen som indtægt – typisk som pensionist. Du optager et lån med sikkerhed i boligen og får pengene udbetalt løbende eller på én gang. Gælden bliver først betalt, når boligen sælges eller går i arv.

     

     

24. Boligkøberrådgiver

    Dansk
    En rådgiver, der hjælper dig som køber – i modsætning til ejendomsmægleren, der arbejder for sælger. Boligkøberrådgiveren ser på pris, tilstand og aftale og hjælper med at undgå dyre overraskelser.

     

     

25. Boligadvokat

    Dansk
    En advokat, der tjekker din købsaftale og sørger for det juridiske, når du køber bolig – fx tinglysning af skøde. Mange tager et advokatforbehold i aftalen, så advokaten kan nå at kigge den igennem.

     

     

26. Ejendomsmægler

    Dansk
    Den, der står for at sælge boligen. Vigtigt: mægleren arbejder for sælgeren – ikke for dig som køber. Derfor er det ofte en god idé selv at have en boligkøberrådgiver eller boligadvokat med.

     

     

27. Køberkartotek

    Dansk
    En liste hos ejendomsmægleren over folk, der søger en bestemt type bolig. Står du på listen, får du besked, før boligen bliver annonceret offentligt.

     

     

28. Købsaftale

    Dansk
    Den skriftlige aftale mellem køber og sælger om handlen. Den beskriver pris, overtagelsesdag og alle betingelser. Når begge har skrevet under, er handlen bindende – medmindre der er forbehold.

     

     

29. Advokatforbehold

    Dansk
    Et forbehold i købsaftalen, der giver din advokat mulighed for at gennemgå aftalen, før den er endeligt bindende. Hvis advokaten finder noget galt, kan handlen trækkes tilbage uden omkostninger.

     

     

30. Bankforbehold

    Dansk
    Et forbehold om, at handlen kun gælder, hvis du kan få den nødvendige finansiering i banken. Får du ikke lånet, kan handlen gå tilbage uden omkostninger.

     

     

31. Tilstandsrapport

    Dansk
    En rapport lavet af en byggesagkyndig, der beskriver husets fysiske tilstand. Den peger på skader og slid, og er sammen med elinstallationsrapporten forudsætningen for, at sælger kan tegne en ejerskifteforsikring.

     

     

32. Elinstallationsrapport

    Dansk
    En rapport fra en autoriseret elinstallatør om husets elinstallationer. Den afdækker fejl og ulovligheder. Rapporten laves typisk sammen med tilstandsrapporten, før et hus sættes til salg.

     

     

33. Energimærke

    Dansk
    En vurdering af, hvor energieffektiv boligen er – fra A (meget effektiv) til G (dårlig). Mærket fortæller om forventet varmeforbrug og giver forslag til forbedringer.

     

     

34. Ejerskifteforsikring

    Dansk
    En forsikring, du som køber kan tegne for at være dækket mod skjulte fejl og mangler ved huset. Den kræver, at sælger har fremlagt tilstandsrapport og elinstallationsrapport. Kig på vilkår og dækning før du vælger.

     

     

35. Huseftersynsordning

    Dansk
    Ordningen, der ligger bag tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten og ejerskifteforsikringen. Hvis sælger bruger ordningen, kan sælger blive fri for ansvar for skjulte fejl, og du som køber har forsikringen at falde tilbage på.

     

     

36. Tingbog

    Dansk
    Et offentligt register over alle ejendomme i Danmark. Her står, hvem der ejer boligen, hvilke lån og byrder der hviler på den, og hvilke rettigheder andre har til den. Du kan slå det op på tinglysning.dk.

     

     

37. Tinglysning

    Dansk
    Når en aftale om en ejendom – fx et skøde eller et pantebrev – bliver registreret i tingbogen. Det sikrer din ret mod andre. Tinglysning sker digitalt og koster en afgift.

     

     

38. Tinglysningsafgift

    Dansk
    Den afgift du betaler til staten, når du tinglyser fx et skøde eller et pantebrev. På et skøde er det et fast beløb plus en procentdel af købesummen. Afgiftssatserne kan ændre sig, så tjek de aktuelle tal.

     

     

39. Stempelafgift (historisk / boligsammenhæng)

    Dansk
    Den tidligere afgift ved tinglysning – nu kaldet tinglysningsafgift. Begrebet bruges stadig i daglig tale og i ældre dokumenter, men det formelle navn er tinglysningsafgift.

     

     

40. Adkomst

    Dansk
    Din ret til at være ejer af boligen. Adkomsten tinglyses via skødet og står i tingbogen. Når den er tinglyst, er du officielt ejer over for omverdenen.

     

     

41. Byrder

    Dansk
    Forpligtelser og rettigheder, der hviler på ejendommen – fx en ret for naboen til at gå over grunden eller regler for, hvad du må bygge. De står i tingbogen og følger boligen, også når den skifter ejer.

     

     

42. Servitut

    Dansk
    En særlig type byrde, der giver andre en ret over din grund, eller som begrænser, hvad du må gøre ved den. Fx en ret til at lægge kabler eller krav om, at huset skal have bestemt tag. Servitutter er tinglyst.

     

     

43. Hæftelser

    Dansk
    De lån og andre gældsposter, der er sikret i ejendommen – fx et realkreditlån eller et banklån med pant. De står i tingbogen og skal typisk indfries eller overtages, når boligen sælges.

     

     

44. Pantebrev

    Dansk
    Et dokument, der viser, at et lån er sikret med pant i boligen. Realkreditinstituttet eller banken får ret til at kræve boligen solgt, hvis du ikke betaler.

     

     

45. Ejerpantebrev

    Dansk
    Et pantebrev, du udsteder til dig selv som ejer. Det giver dig mulighed for at bruge boligen som sikkerhed for et lån – fx i banken – uden at skulle tinglyse et nyt pantebrev hver gang.

     

     

46. Skadesløsbrev

    Dansk
    En særlig form for pantebrev, der sikrer et bestemt gældsforhold – fx en kassekredit – op til et maksimum. Typen bruges sjældnere i dag; ejerpantebrev er mere almindeligt.

     

     

47. Skøde

    Dansk
    Det dokument, der viser, at boligen har skiftet ejer. Når det er tinglyst, er du officielt registreret som ejer i tingbogen.

     

     

48. Endeligt skøde

    Dansk
    Et skøde uden forbehold. Her er alle betingelser opfyldt – fx bankens accept og betalingen – og du er endeligt ejer af boligen.

     

     

49. Betinget skøde

    Dansk
    Et skøde, der gælder med forbehold – typisk at købesummen skal betales eller finansieringen falder på plads. Når forbeholdene er opfyldt, bliver skødet endeligt.

     

     

50. Beboerindskud

    Dansk
    Det beløb, du betaler, når du flytter ind i en almen bolig. Pengene står som sikkerhed og bliver betalt tilbage, når du flytter ud – minus eventuelle udgifter til istandsættelse.

     

     

51. Indskudslån

    Dansk
    Et lån fra kommunen til at betale beboerindskud i en almen bolig. Det gives hvis din indkomst er under en grænse. Nogle lån er rentefrie og afdragsfrie, indtil du flytter ud.

     

     

52. Depositum

    Dansk
    Det beløb, du betaler til udlejer, når du flytter ind i en lejebolig. Depositum står som sikkerhed og kan højst svare til tre måneders leje. Du får det tilbage ved fraflytning – minus evt. istandsættelse.

     

     

53. Forudbetalt leje

    Dansk
    Leje, du betaler på forhånd til udlejer. Den kan højst svare til tre måneders leje og bruges typisk til at dække de sidste måneder før udflytning, så du ikke skal betale husleje i opsigelsesperioden.

     

     

54. Andelsbevis

    Dansk
    Dokumentet, der viser, at du ejer en andel i andelsboligforeningen. Du ejer ikke boligen direkte – du ejer en andel af foreningen, og andelen giver dig ret til at bo i en bestemt bolig.

     

     

55. Andelskrone

    Dansk
    Et tal, der viser, hvor meget én krones oprindelig indskud i andelsforeningen er værd i dag. Andelskronen bruges til at regne andelens værdi ud. Jo højere, jo mere er din andel værd.

     

     

56. Maksimalpris (andelsbolig)

    Dansk
    Andelsboliger må ikke sælges frit til markedspris. Der er en lovbestemt maksimalpris, baseret på andelskronen og forbedringer i boligen. Bestyrelsen skal godkende prisen, før handlen kan ske.

     

     

57. Valuarvurdering

    Dansk
    En vurdering af andelsforeningens ejendom lavet af en uafhængig ekspert (en valuar). Den bruges til at regne andelskronen ud. Andre metoder kan være den offentlige vurdering eller anskaffelsesprisen.

     

     

58. Bidragssats

    Dansk
    Den procentdel af restgælden, du løbende betaler til realkreditinstituttet for at have lånet. Den kommer oveni renten og stiger typisk, jo højere din belåningsgrad er. Bidragssatsen kan ændres i lånets løbetid.

    Eksempel: Ved 0,7 % bidragssats på 2 mio. kr. er det 14.000 kr. om året.

     

     

     

1. Pension

1. Folkepension

   Dansk
   Den pension, staten udbetaler, når du når folkepensionsalderen. Den består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Dit tillæg kan blive sat ned, hvis du eller din partner har andre indtægter.

    

    

2. Folkepensionsalder

   Dansk
   Den alder, hvor du kan begynde at få folkepension. Alderen stiger over tid i takt med, at vi lever længere. Tjek Borger.dk for din præcise folkepensionsalder – den afhænger af, hvornår du er født. Den er ikke det samme som pensionsudbetalingsalderen, der gælder for dine private pensioner.

    

    

3. Pensionsudbetalingsalder

   Dansk
   Den tidligste alder, du kan få udbetalt dine private pensioner – fx ratepension og livrente – uden at betale ekstra afgift. Alderen er typisk 3 år før folkepensionsalderen og stiger også over tid. Den er ikke det samme som folkepensionsalderen.

    

    

4. Efterløn

   Dansk
   En ordning, hvor du kunne trække dig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet med støtte fra din a-kasse. Ordningen er på vej ud og bliver gradvis udfaset. For de fleste yngre generationer er efterløn ikke længere en reel mulighed.

    

    

5. ATP / ATP Livslang Pension

   Dansk
   En obligatorisk tillægspension, de fleste lønmodtagere og pensionister betaler til. Du får en livsvarig udbetaling oven i din folkepension fra folkepensionsalderen. Beløbet er typisk beskedent, men sikkert og livsvarigt.

    

    

6. LD Fonde

   Dansk
   Pengene fra den tidligere Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som nogle danskere har stående. Du kan have valgt at lade dem stå eller investere dem videre. Du kan få dem udbetalt fra pensionsudbetalingsalderen.

    

    

7. Tjenestemandspension

   Dansk
   En pension, staten eller kommunen betaler til tjenestemænd, når de går på pension. Den er livsvarig og afhænger af løn og anciennitet. Tjenestemænd betaler ikke selv ind til den.

    

    

8. Arbejdsmarkedspension

   Dansk
   Pensionsordning gennem dit arbejde, hvor du og din arbejdsgiver begge indbetaler – typisk en aftalt procentdel af din løn. Den er en af de vigtigste kilder til din samlede pension.

    

    

9. Firmapension

   Dansk
   En pensionsordning, din virksomhed tilbyder dig, ud over eller i stedet for en arbejdsmarkedspension. Vilkår og bidrag aftales mellem dig og arbejdsgiveren.

    

    

10. Ratepension

    Dansk
    En pensionsopsparing, der udbetales i månedlige rater over mindst 10 og højst 30 år. Du får fradrag for dine indbetalinger, men betaler indkomstskat ved udbetaling. Der er et årligt fradragsloft – tjek den aktuelle sats.

     

     

11. Aldersopsparing

    Dansk
    En pensionsopsparing uden fradrag for indbetalingen – men til gengæld skattefri ved udbetaling. Der er et årligt loft (for tiden ca. 9.100 kr., og højere i de sidste år før folkepensionsalderen). Beløb og regler kan ændres – tjek skat.dk.

     

     

12. Kapitalpension (historisk, udfaset)

    Dansk
    En tidligere populær pensionsform, hvor du kunne få udbetalt et stort engangsbeløb ved pensionsalderen. Den kan ikke længere oprettes – de fleste gamle kapitalpensioner er lagt om til aldersopsparing. Har du stadig en, så få din rådgiver til at kigge på den.

     

     

13. Livsvarig livrente

    Dansk
    En pension, der udbetales, så længe du lever – uanset om det er 10 eller 40 år. Du får fradrag for indbetalingerne, og beløbet beskattes som indkomst ved udbetaling. God forsikring mod at leve længe.

     

     

14. Udbetalingsperiode (pension)

    Dansk
    Den periode, din pension udbetales i. En ratepension udbetales fx over 10-30 år, mens en livrente udbetales livsvarigt. Aldersopsparing kan udbetales som engangsbeløb.

     

     

15. Sektion 53A

    Dansk
    En paragraf i pensionsbeskatningsloven, der gælder for visse pensionsordninger – typisk udenlandske. Du får ikke fradrag for indbetalinger, men afkast og udbetaling beskattes på særlige regler. Tal med en rådgiver, hvis du har en ordning under § 53A.

     

     

16. Begunstigelse / Begunstigelseserklæring

    Dansk
    En skriftlig erklæring, hvor du bestemmer, hvem der skal have pensionen udbetalt, hvis du dør. Er ingen udpeget, følger det en standardrækkefølge. Tjek din begunstigelse – især ved ændringer i familien.

     

     

17. Nærmeste pårørende

    Dansk
    En standardrækkefølge, der afgør, hvem der får pension eller forsikring udbetalt, hvis der ikke er udpeget en begunstiget. Rækkefølgen er typisk: ægtefælle/samlever (med betingelser), børn, arvinger ifølge testamente, og derefter loven.

     

     

18. Modregning (i folkepension)

    Dansk
    Hvis du eller din partner har andre indtægter – fx arbejdsindkomst eller privat pension – kan dit pensionstillæg blive sat ned. Det kaldes modregning. Grundbeløbet modregnes også, hvis din arbejdsindkomst er over en grænse.

     

     

19. Pensionstillæg

    Dansk
    Et tillæg til folkepensionens grundbeløb. Beløbet afhænger af din og din eventuelle partners økonomi. Har I høje indtægter, bliver tillægget sat ned eller bortfalder helt.

     

     

20. Ældrecheck

    Dansk
    En skattefri, årlig udbetaling til folkepensionister med begrænset formue og indtægt. Du skal ikke søge om den – den bliver udbetalt automatisk, hvis du er berettiget.

     

     

21. Varmetillæg

    Dansk
    Et tillæg til din folkepension, hvis du har høje varmeudgifter og en lav indkomst. Du skal selv søge om det hos kommunen og vise dine varmeregninger.

     

     

22. Boligstøtte / Boligydelse

    Dansk
    Økonomisk støtte til huslejen, hvis din indkomst er lav i forhold til huslejen. Pensionister kan få boligydelse – det er en særlig variant, der normalt er mere gunstig end almindelig boligstøtte.

     

     

23. Personligt tillæg

    Dansk
    Et tillæg folkepensionister kan søge om hos kommunen, hvis de har svært ved at betale en særlig udgift – fx tandlæge eller briller. Det er en individuel vurdering af din økonomi.

     

     

24. Aldersforsikring

    Dansk
    En livsforsikring koblet til en aldersopsparing eller pensionsordning. Den udbetaler et beløb, hvis du dør før en aftalt alder, og pengene går typisk til en nærtstående eller en begunstiget.

     

     

25. Gruppeliv

    Dansk
    En kollektiv livsforsikring, der ofte indgår i en arbejdsmarkedspension. Dine nærmeste får udbetalt et beløb, hvis du dør, mens du er dækket af ordningen. Størrelsen afhænger af aftalen.

     

     

26. Depotforvalter (pension)

    Dansk
    Den bank eller det pensionsselskab, der står for at opbevare og administrere værdipapirerne i din pensionsopsparing. De sørger for, at dine investeringer er sikret og registreret korrekt.

     

     

27. Pensionsselskab

    Dansk
    Et selskab, der tilbyder pensionsordninger og forvalter dine pensionsopsparinger. Det kan være en bank, et forsikringsselskab eller et særligt pensionsselskab.

     

     

28. Invalidepension

    Dansk
    En udbetaling fra din pensionsordning, hvis du mister evnen til at arbejde på grund af sygdom eller ulykke. Den er ikke det samme som førtidspension fra staten – tjek din pensionsordning for vilkår.

     

     

29. Ægtefællepension

    Dansk
    En pension, der udbetales til din ægtefælle eller samlever, hvis du dør. Størrelse og vilkår afhænger af din pensionsordning. Nogle ordninger har også dækning for ugifte samlevende – tjek aftalen.

     

     

30. Børnepension

    Dansk
    En pension, der udbetales til dine børn, hvis du dør. Typisk får de udbetalinger indtil en bestemt alder – ofte 21 eller 24 år. Beløb og regler står i din pensionsaftale.

     

     

31. Fradragsloft ratepension

    Dansk
    Du kan få skattefradrag for det, du indbetaler til ratepension – men kun op til et årligt loft. Tjek den aktuelle sats på skat.dk, da den kan ændre sig. Indbetaler du mere, får du ikke fradrag for det overskydende.

     

     

32. Udtrædelsesgodtgørelse

    Dansk
    Det beløb, du får med dig, hvis du forlader en pensionsordning, før den kommer til udbetaling – fx ved jobskifte. Beløbet afhænger af de regler, der gælder for den konkrete ordning.

     

     

33. Pensionsdeling ved skilsmisse

    Dansk
    Som udgangspunkt beholder hver part sin egen pension ved skilsmisse. Men der er undtagelser – fx ved store ordninger eller lange ægteskaber. En rådgiver kan hjælpe med at finde ud af, hvad der gælder for jer.

     

     

34. Seniorpension

    Dansk
    En ordning for dig, der har under 6 år til folkepensionsalderen, og som har nedsat arbejdsevne til maks. 15 timer om ugen inden for dit seneste job. Du søger om den hos kommunen.

     

     

35. Tidlig pension (Arne-pension)

    Dansk
    En ordning, der giver dig mulighed for at gå på pension op til 3 år før folkepensionsalderen, hvis du har været mange år på arbejdsmarkedet. Du søger hos Udbetaling Danmark.

     

     

36. PAL-skat (pensionsafkastskat)

    Dansk
    En særlig skat på det afkast, din pensionsopsparing giver – fx renter og kursgevinster. Satsen er for tiden 15,3 %. PAL-skatten trækkes automatisk af pensionsselskabet, så du ikke selv skal gøre noget.

     

     

     

1. Forsikring

1. Indboforsikring

   Dansk
   En indboforsikring dækker dine ting derhjemme, hvis der sker en skade. For eksempel hvis du bliver udsat for indbrud, brand eller en vandskade. Den følger med dig – også når du er ude at rejse.

   Eksempel: Hvis din computer bliver stjålet, dækker indboforsikringen typisk.

    

    

2. Familieforsikring

   Dansk
   En familieforsikring er en indboforsikring plus en ansvarsforsikring for hele familien. Den dækker dine ting og den skade, I kommer til at lave på andre.

   Eksempel: Hvis dit barn taber en nabos telefon, dækker familieforsikringen.

    

    

3. Ulykkesforsikring

   Dansk
   En ulykkesforsikring giver dig penge, hvis du kommer til skade og får varige mén. Den dækker ofte både fritid og arbejde. Udbetalingen afhænger af, hvor alvorligt du er kommet til skade.

    

    

4. Bilforsikring

   Dansk
   En bilforsikring er en samlet forsikring til din bil. Den består som regel af en ansvarsforsikring (lovpligtig) og en kaskoforsikring (frivillig), der også dækker skader på din egen bil.

    

    

5. Kaskoforsikring

   Dansk
   Kasko er den del af bilforsikringen, der dækker skader på din egen bil. Fx hvis du kører galt, får stenslag eller bilen bliver stjålet. Du betaler selv en selvrisiko ved en skade.

    

    

6. Ansvarsforsikring bil

   Dansk
   Ansvarsforsikringen på din bil er lovpligtig. Den dækker skader, du kommer til at lave på andre biler, ting eller personer i trafikken. Den dækker ikke din egen bil.

    

    

7. Ansvarsforsikring (privat)

   Dansk
   En privat ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre mennesker eller deres ting. Den er som regel en del af din indbo- eller familieforsikring.

   Eksempel: Du vælter et glas rødvin på en vens sofa.

    

    

8. Rejseforsikring

   Dansk
   En rejseforsikring dækker dig, når du er ude at rejse. Fx hvis du bliver syg, får stjålet din bagage eller skal hjem i en fart. Tjek altid, om rejsen er inden for eller uden for EU.

    

    

9. Årsrejseforsikring

   Dansk
   En årsrejseforsikring dækker alle dine rejser i et helt år. Smart, hvis du rejser flere gange. Typisk gælder den for rejser på op til en måned ad gangen.

    

    

10. Afbestillingsforsikring

    Dansk
    En afbestillingsforsikring dækker dine penge, hvis du bliver nødt til at aflyse en rejse. For eksempel hvis du bliver syg eller der sker noget alvorligt i familien, inden du tager af sted.

     

     

11. Husforsikring

    Dansk
    En husforsikring dækker selve dit hus. For eksempel hvis det bliver ramt af brand, storm, vandskade eller indbrud. Den er ikke lovpligtig, men de fleste har den.

     

     

12. Fritidshusforsikring

    Dansk
    En fritidshusforsikring er en husforsikring til dit sommerhus eller kolonihavehus. Den tager højde for, at huset står tomt en stor del af året.

     

     

13. Ejerskifteforsikring (forsikringssammenhæng)

    Dansk
    En ejerskifteforsikring dækker skjulte fejl og mangler ved et hus, du har købt. Den gælder typisk i 5 eller 10 år. Du kan kun tegne den, hvis sælger har lavet en tilstandsrapport.

     

     

14. Arbejdsskadeforsikring

    Dansk
    En arbejdsskadeforsikring dækker dine ansatte, hvis de kommer til skade på jobbet. Den er lovpligtig, hvis du har medarbejdere. Den sikrer både behandling og erstatning for mén.

     

     

15. Erhvervsansvarsforsikring

    Dansk
    En erhvervsansvarsforsikring dækker, hvis din virksomhed kommer til at lave skade på andre eller deres ting. Den er ikke lovpligtig, men en god idé for de fleste virksomheder.

     

     

16. Kritisk sygdom-dækning

    Dansk
    En kritisk sygdom-dækning giver dig et engangsbeløb, hvis du får en alvorlig sygdom som fx kræft eller blodprop. Pengene kan bruges frit – fx til behandling eller bare til at få hverdagen til at hænge sammen.

     

     

17. Tab af erhvervsevne-forsikring

    Dansk
    Den her forsikring udbetaler penge, hvis du bliver så syg eller kommer så meget til skade, at du ikke kan arbejde mere. Den sikrer din indtægt, selvom du ikke kan passe et job.

     

     

18. Betalingsforsikring

    Dansk
    En betalingsforsikring betaler dine lån, hvis du bliver arbejdsløs eller syg i en periode. Læs altid betingelserne grundigt – der er ofte karenstid og undtagelser.

     

     

19. Selvrisiko

    Dansk
    Selvrisiko er det beløb, du selv skal betale, når du anmelder en skade. Forsikringen dækker resten. En højere selvrisiko giver som regel en lavere præmie.

    Eksempel: Selvrisiko på 4.000 kr. ved en skade på 15.000 kr.

     

     

20. Forsikringsbetingelser

    Dansk
    Forsikringsbetingelserne er det “med småt”, der beskriver præcis hvad din forsikring dækker – og hvad den ikke dækker. Det er en god idé at læse dem, inden der sker noget.

     

     

21. Police

    Dansk
    Policen er dit forsikringsbevis. Det er dokumentet, der viser, hvad du har forsikret, hvor meget det dækker, og hvad du betaler.

     

     

22. Præmie

    Dansk
    Præmien er det, du betaler for din forsikring. Ofte månedligt, kvartalsvis eller én gang om året. Beløbet afhænger af, hvad du forsikrer, og hvor meget det skal dække.

     

     

23. Forsikringssum

    Dansk
    Forsikringssummen er det højeste beløb, din forsikring kan udbetale ved en skade. Det er vigtigt, at summen passer til værdien af det, du har forsikret.

     

     

24. Dækningsomfang

    Dansk
    Dækningsomfanget fortæller, hvad din forsikring dækker. Nogle dækker kun det mest basale, andre dækker bredere. Tjek altid, om det passer til din hverdag.

     

     

25. Skadesanmeldelse

    Dansk
    En skadesanmeldelse er, når du fortæller forsikringsselskabet, at der er sket en skade. Det kan du som regel gøre online eller i en app. Jo hurtigere, jo bedre.

     

     

26. Taksator

    Dansk
    En taksator er den person, der vurderer din skade for forsikringsselskabet. Taksatoren ser på, hvad skaden koster, og hvad forsikringen skal dække.

     

     

27. Bonustrin

    Dansk
    Bonustrin bruges især ved bilforsikringer. Jo længere du kører uden skader, jo lavere trin – og dermed lavere pris. Hvis du får en skade, kan du rykke op igen.

     

     

28. Regres

    Dansk
    Regres er, når forsikringsselskabet kræver pengene tilbage fra den, der har lavet skaden. Det kan fx ske, hvis skaden skyldes grov uagtsomhed.

     

     

29. No-claim-bonus

    Dansk
    En no-claim-bonus er den rabat, du får for ikke at have haft skader. Jo flere skadefrie år, jo bedre pris. Det er samme idé som bonustrin.

     

     

30. Underforsikring

    Dansk
    Underforsikring betyder, at din forsikringssum er lavere end værdien af det, du har forsikret. Hvis uheldet er ude, får du måske ikke det fulde beløb udbetalt. Tjek din police en gang imellem.

     

     

31. Dækningsloft

    Dansk
    Et dækningsloft er det højeste beløb, din forsikring udbetaler for en bestemt type skade. Det kan være lavere end den samlede forsikringssum.

    Eksempel: Loft på 20.000 kr. for cykeltyveri.

     

     

32. Forsikringstager

    Dansk
    Forsikringstageren er den, der har tegnet forsikringen og står på policen. Det er også typisk den, der betaler præmien.

     

     

33. Sikrede

    Dansk
    Sikrede er den eller de personer, forsikringen dækker. Det er ikke altid det samme som forsikringstageren – på en familieforsikring er fx hele husstanden sikret.

     

     

34. Ankenævnet for Forsikring

    Dansk
    Ankenævnet for Forsikring hjælper, hvis du er uenig med dit forsikringsselskab. Her kan du klage, hvis I ikke kan blive enige om en afgørelse. Det koster et mindre gebyr at klage.

     

     

     

1. Digitale betalinger, krypto og fintech

1. Kryptovaluta

   Dansk
   Kryptovaluta er digitale penge, der findes online. De er ikke udstedt af en bank eller et land. Prisen kan svinge meget, så det er forbundet med høj risiko at investere i dem.

    

    

2. Bitcoin / BTC

   Dansk
   Bitcoin var den første kryptovaluta og er stadig den mest kendte. Den handles på krypto-børser. Prisen kan gå op og ned meget hurtigt.

    

    

3. Ethereum / ETH

   Dansk
   Ethereum er en af de største kryptovalutaer. Den er kendt for at kunne køre “smarte kontrakter” – små programmer, der virker uden en bank eller en mellemmand.

    

    

4. Stablecoin

   Dansk
   En stablecoin er en kryptovaluta, hvis værdi er bundet til noget stabilt – fx en amerikansk dollar eller en euro. Ideen er, at prisen ikke svinger lige så meget som andre kryptovalutaer.

    

    

5. Blockchain

   Dansk
   En blockchain er en digital kæde af blokke, der sammen danner en slags regnskabsbog. Alle kan se den, og ingen kan ændre i den uden videre. Det er teknologien bag bl.a. bitcoin.

    

    

6. Distribueret hovedbog (DLT)

   Dansk
   En distribueret hovedbog er en digital protokol, der opdateres mange steder samtidig. Ingen enkelt aktør ejer den. Blockchain er én type distribueret hovedbog.

    

    

7. Smart kontrakt

   Dansk
   En smart kontrakt er et lille program, der automatisk udfører en aftale, når nogle betingelser er opfyldt. Den kører på en blockchain og kræver ikke en mellemmand.

   Eksempel: Pengene frigives, når varen er leveret.

    

    

8. NFT

   Dansk
   En NFT er et digitalt ejerbevis til noget unikt – fx et billede, en videoklip eller et musikstykke. Det lever på en blockchain. Værdien kan svinge meget.

    

    

9. Krypto-børs

   Dansk
   En krypto-børs er et sted online, hvor du kan købe og sælge kryptovaluta. Vær opmærksom på, at reglerne og sikkerheden varierer meget fra børs til børs.

    

    

10. Krypto-tegnebog (wallet)

    Dansk
    En krypto-tegnebog er der, du opbevarer dine kryptovalutaer. Den kan være en app, en hjemmeside eller en lille hardware-dims. Mister du nøglen, mister du typisk adgangen for altid.

     

     

11. CBDC / Digital centralbankvaluta

    Dansk
    CBDC står for “Central Bank Digital Currency” – altså digitale penge udstedt af en nationalbank. Det er statens egen digitale valuta, modsat privat kryptovaluta.

     

     

12. Digital euro

    Dansk
    En digital euro er ECB’s plan om en digital version af euroen. Den er endnu ikke lanceret, men bliver en officiel digital centralbankvaluta, hvis den kommer.

     

     

13. Buy now pay later (BNPL)

    Dansk
    Buy now pay later betyder, at du kan handle nu og betale senere – typisk i rater. Det kan være praktisk, men husk, at du stifter en gæld. Tjek altid renter og gebyrer.

     

     

14. Afbetalingsløsning

    Dansk
    En afbetalingsløsning er en måde at betale for noget i rater over tid. Du får varen eller ydelsen med det samme, men betaler lidt hver måned. Ofte med renter.

     

     

15. Open banking

    Dansk
    Open banking betyder, at du kan give andre virksomheder lov til at se dine bankdata eller sende betalinger fra din konto – kun hvis du selv siger ja. Det bygger på EU-reglerne i PSD2.

     

     

16. PSD2

    Dansk
    PSD2 er en EU-regel om betalinger. Den kræver stærk kundeidentifikation og giver nye virksomheder adgang til dine bankdata – med dit samtykke. Det har åbnet op for open banking.

     

     

17. PSD3

    Dansk
    PSD3 er den kommende opdatering af PSD2. Den skal gøre det endnu sikrere at betale digitalt og styrke dine rettigheder, hvis noget går galt. Den er ikke trådt i kraft endnu.

     

     

18. TPP / Tredjepartsudbyder

    Dansk
    En tredjepartsudbyder (TPP) er en virksomhed, der med dit samtykke kan se dine bankoplysninger eller sende betalinger fra din konto. Det kan fx være en budget-app eller en betalings-app.

     

     

19. AISP

    Dansk
    En AISP er en tredjepartsudbyder, der kun kigger på dine kontooplysninger – ikke flytter penge. Budget-apps, der samler alle dine konti ét sted, er typisk AISP’er.

     

     

20. PISP

    Dansk
    En PISP er en tredjepartsudbyder, der kan sende betalinger fra din konto, når du giver lov. Fx en butik, der lader dig betale direkte fra din bankkonto i stedet for med kort.

     

     

21. Embedded finance

    Dansk
    Embedded finance betyder, at bankydelser bliver en del af andre apps og tjenester. Fx når du betaler direkte i en taxa-app eller får tilbudt et lån, mens du handler online.

     

     

22. Neobank

    Dansk
    En neobank er en bank, der kun findes digitalt. Ingen fysiske filialer – det hele foregår i en app. Vi er ikke en neobank: Vi er en rigtig bank, du kan ringe til og besøge.

     

     

23. Fintech

    Dansk
    Fintech er en samlebetegnelse for teknologi til finansielle tjenester. Det kan være apps, betalingsløsninger eller hele virksomheder, der tilbyder finansielle produkter på nye måder.

     

     

24. Regtech

    Dansk
    Regtech er teknologi, som hjælper virksomheder med at overholde reglerne – fx lovgivning om hvidvask og svindel. I banker bruges det bl.a. til at tjekke kunder og transaktioner automatisk.

     

     

25. Insurtech

    Dansk
    Insurtech er teknologi til forsikringsbranchen. Det kan være apps, der gør det nemmere at anmelde skader, eller algoritmer, der beregner din præmie mere præcist.

     

     

26. Tokenisering

    Dansk
    Tokenisering er, når rigtige kortoplysninger bliver erstattet af en kode (token). Det er den kode, der bliver brugt, når du fx betaler med Apple Pay eller Google Pay. Dit rigtige kortnummer forlader aldrig din telefon.

     

     

27. 3D Secure / Stærk kundeidentifikation (SCA)

    Dansk
    3D Secure er en ekstra sikkerheds-tjek, når du handler online. Du skal typisk godkende købet med MitID eller en kode. Det gør det sværere for svindlere at bruge dit kort.

     

     

28. CVV / CVC

    Dansk
    CVV eller CVC er de 3 cifre på bagsiden af dit kort. Du bruger dem, når du handler online, som et ekstra sikkerhedstjek. Del dem aldrig med andre – heller ikke os i Lån & Spar.

     

     

29. Virtuelt kort

    Dansk
    Et virtuelt kort er et kort, der kun findes digitalt i en app. Du kan fx bruge det til at handle online eller betale med mobilen. Der er ikke et plastikkort til det.

     

     

30. Engangs-kortnummer

    Dansk
    Et engangs-kortnummer er et kortnummer, du kun kan bruge én gang. Det gør det mere sikkert at handle online, fordi svindlere ikke kan bruge nummeret igen, selvom de får fat i det.

     

     

31. QR-betaling

    Dansk
    QR-betaling er, når du betaler ved at scanne en QR-kode med din telefon. Ofte i en app som fx MobilePay. Hurtigt og nemt, men vær altid sikker på, at du scanner en QR-kode, du kan stole på.

     

     

32. Wearable-betaling

    Dansk
    Wearable-betaling er, når du betaler med fx dit ur eller en ring. Det virker ligesom kontaktløs betaling – du holder bare uret hen til betalingsterminalen.

     

     

33. Kontaktløs betaling

    Dansk
    Kontaktløs betaling er, når du holder dit kort eller din telefon hen til terminalen i stedet for at sætte kortet i. Til små beløb behøver du ikke engang taste pinkode.

     

     

34. Tap-to-pay

    Dansk
    Tap-to-pay er det engelske ord for kontaktløs betaling. Du “tipper” simpelthen kortet eller telefonen mod terminalen, og så er det betalt.

     

     

35. eIDAS

    Dansk
    eIDAS er EU-reglerne for digital identifikation og digitale signaturer. De sørger for, at fx MitID kan bruges i hele EU – og at en digital signatur herfra er gyldig i andre lande.

     

     

36. NemID (udfaset – afløst af MitID)

    Dansk
    NemID var den gamle digitale nøgle til bank og offentlige tjenester. Den er afløst af MitID, og du kan ikke længere bruge NemID. Har du brug for hjælp, så ring til os på 3378 2000.

     

     

37. MitID Erhverv

    Dansk
    MitID Erhverv er den version af MitID, som du bruger i din virksomhed. Den er afløseren for NemID medarbejdersignatur og bruges til bank, Skat og andre offentlige tjenester.

     

     

38. Digital signatur

    Dansk
    En digital signatur er en elektronisk underskrift. Den beviser, at det er dig, der har skrevet under – og at dokumentet ikke er blevet ændret bagefter. I Danmark bruger vi typisk MitID.

     

     

39. OTP (engangskode)

    Dansk
    En OTP er en engangskode, du får tilsendt eller ser i en app. Du bruger den sammen med dit kodeord for ekstra sikkerhed. Koden virker kun én gang og i kort tid.

     

     

40. Medarbejdersignatur

    Dansk
    En medarbejdersignatur er en digital nøgle, du bruger på vegne af din virksomhed. Den hed før NemID medarbejdersignatur, men hedder nu MitID Erhverv.

     

     

41. FI-fremfinding

    Dansk
    FI-fremfinding er en måde at finde og betale regninger på, uden at du selv skal taste alle tallene ind. Du skal bare bruge dit regningsnummer, så henter systemet resten. Nemt til fx giroindbetalinger.

     

     

42. Valutaspread

    Dansk
    Valutaspread er forskellen på den kurs, du køber en valuta til, og den du sælger den til. Det er en slags skjult omkostning, når du veksler penge.

    Eksempel: Du køber euro lidt dyrere end du kan sælge dem.

     

     

43. Target2

    Dansk
    Target2 er det system, som bankerne i eurolandene bruger til at sende store betalinger mellem sig. Som privatperson vil du typisk aldrig støde på det, men din bank gør.

     

     

     

1. Sikkerhed og svindel

1. Vishing

   Dansk
   Vishing er, når svindlere ringer dig op og udgiver sig for at være fx banken, politiet eller en kendt virksomhed. De prøver at lokke MitID-koder, kortoplysninger eller penge ud af dig. Læg på, og ring til os på 3378 2000 – så hjælper vi dig.

    

    

2. Smishing

   Dansk
   Smishing er svindel-sms’er, der prøver at lokke dig til at klikke på et link eller oplyse følsomme data. Klik aldrig på links, du er i tvivl om. Er du usikker, så ring til os på 3378 2000.

    

    

3. Spoofing

   Dansk
   Spoofing er, når svindlere snyder med afsenderen, så det ligner, at opkaldet eller beskeden kommer fra fx din bank. Stoler du ikke på det, så læg på og ring selv til os på 3378 2000.

    

    

4. Pharming

   Dansk
   Pharming er, når svindlere omdirigerer dig til en falsk hjemmeside, der ligner den rigtige. Du tror, du er på bankens side, men oplysningerne havner hos dem. Tjek altid adressen i browseren og brug bogmærker.

    

    

5. Ransomware

   Dansk
   Ransomware er skadelig software, der låser dine filer eller hele din computer. Svindlerne kræver så penge for at låse op. Tag regelmæssig backup – det er den bedste beskyttelse.

    

    

6. Malware

   Dansk
   Malware er et samlet ord for skadelige programmer, som kan gemme sig på din computer eller telefon. De kan stjæle oplysninger eller ødelægge filer. Hold dit udstyr og antivirus opdateret.

    

    

7. Social engineering

   Dansk
   Social engineering er, når svindlere manipulerer dig i stedet for at hacke maskiner. De skaber fx en følelse af tidspres eller frygt, så du træffer hurtige beslutninger. Træk vejret dybt, og tag dig tid.

    

    

8. CEO-svindel

   Dansk
   CEO-svindel er, når nogen udgiver sig for at være en chef i virksomheden og beder om en hurtig overførsel. Tjek altid med chefen ansigt til ansigt eller på et kendt telefonnummer, før du overfører noget.

    

    

9. Direktør-fidus

   Dansk
   Direktør-fidus er et andet ord for CEO-svindel. Svindlerne udgiver sig for at være direktøren og presser medarbejdere til at overføre penge eller dele fortrolige oplysninger. Ring altid direktøren op direkte og tjek.

    

    

10. Investeringssvindel

    Dansk
    Investeringssvindel er, når svindlere lokker med høje afkast uden risiko. Lyder det for godt til at være sandt, så er det det. Tal med os på 3378 2000, inden du sender penge.

     

     

11. Pig butchering / Slagte-fidus

    Dansk
    Pig butchering er en langvarig fidus, hvor svindleren først opbygger tillid – ofte via dating eller sms – og så lokker dig til at investere i noget falskt. Stop med det samme, og ring til os på 3378 2000.

     

     

12. Romance-svindel

    Dansk
    Romance-svindel er, når nogen foregiver at være forelsket i dig online for at lokke penge ud af dig. Det starter ofte småt og vokser. Du er ikke alene – vi hjælper dig. Ring til os på 3378 2000.

     

     

13. Fake support / Falsk support

    Dansk
    Fake support er, når svindlere udgiver sig for at være fx Microsoft, Apple eller din bank og “hjælper” dig med et problem. De prøver at få adgang til din computer eller dine koder. Afbryd, og ring til os på 3378 2000.

     

     

14. Falske bankrådgivere

    Dansk
    Falske bankrådgivere er svindlere, der udgiver sig for at være fra din bank. Vi i Lån & Spar beder dig aldrig om din MitID-kode, dit kodeord eller om at flytte penge til en “sikker konto”. Oplever du det, så læg på og ring til os på 3378 2000.

     

     

15. Falsk afsender

    Dansk
    Falsk afsender er, når en mail, sms eller et opkald ser ud til at komme fra en, du kender eller stoler på – men ikke gør det. Er du i tvivl, så ring selv til afsenderen på et nummer, du kender.

     

     

16. Muldyr

    Dansk
    Et muldyr er en person, der – ofte uden at vide det – låner sin bankkonto ud til svindlere, der flytter stjålne penge igennem den. Det er strafbart. Lån aldrig din konto ud, uanset hvor godt tilbuddet lyder.

     

     

17. Kortmisbrug

    Dansk
    Kortmisbrug er, når nogen bruger dit kort uden din tilladelse. Opdager du noget, du ikke selv har handlet, så spær kortet med det samme og ring til os på 3378 2000.

     

     

18. Kompromitteret kort

    Dansk
    Et kompromitteret kort er et kort, hvis oplysninger er havnet hos uvedkommende. Vi spærrer kortet og sender et nyt, så du er sikker igen. Ring til os på 3378 2000, hvis du er i tvivl.

     

     

19. Skimming

    Dansk
    Skimming er, når svindlere kopierer oplysningerne fra dit kort – fx ved en hæveautomat eller en terminal. Dæk altid pinkoden, og tjek regelmæssigt dine posteringer. Ser du noget mistænkeligt, så ring til os på 3378 2000.

     

     

20. Shoulder surfing

    Dansk
    Shoulder surfing er, når nogen kigger dig over skulderen, mens du taster din kode. Sæt dig godt til rette, og dæk altid tastaturet, når du taster pinkode eller MitID-koder.

     

     

21. Identitetstyveri / ID-tyveri

    Dansk
    Identitetstyveri er, når svindlere stjæler dine personlige oplysninger for at udgive sig for at være dig. De kan fx optage lån eller handle i dit navn. Oplever du det, så ring til os på 3378 2000 – vi hjælper dig videre.

     

     

22. Identitetsmisbrug

    Dansk
    Identitetsmisbrug er, når nogen bruger din identitet til noget ulovligt – fx at åbne en konto eller bestille noget i dit navn. Det er beslægtet med identitetstyveri. Ring til os på 3378 2000, hvis du mistænker det.

     

     

23. 2FA / Tofaktor-godkendelse

    Dansk
    Tofaktor-godkendelse er, når du skal bruge to ting for at logge ind – fx et kodeord og en kode fra en app. Det gør det meget sværere for svindlere at komme ind på din konto, selv hvis de har dit kodeord.

     

     

24. MFA / Flerfaktor-godkendelse

    Dansk
    Flerfaktor-godkendelse er det samme princip som 2FA, men med to eller flere trin. Det kan fx være kodeord, kode fra en app og fingeraftryk. Jo flere lag, jo sværere for svindlere.

     

     

25. Biometrisk login

    Dansk
    Biometrisk login er, når du logger ind med fx fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Det er hurtigt og sikkert – og du skal ikke huske et nyt kodeord.

     

     

26. Face ID / Touch ID

    Dansk
    Face ID og Touch ID er Apples måder at logge ind med ansigt eller fingeraftryk. Mange apps – også vores – bruger dem, så du nemt og sikkert kan logge ind.

     

     

27. Sikkerhedsnøgle (hardware)

    Dansk
    En sikkerhedsnøgle er en lille fysisk dims, du sætter i computeren eller holder op til telefonen, når du skal logge ind. Den giver et ekstra lag sikkerhed oven i kodeordet.

     

     

28. Sikkerhedsbrud

    Dansk
    Et sikkerhedsbrud er, når noget er gået galt med sikkerheden – fx at uvedkommende har fået adgang til et system. Det betyder ikke altid, at dine data er stjålet, men det skal altid undersøges.

     

     

29. Databrud

    Dansk
    Et databrud er, når personlige oplysninger er havnet hos nogen, de ikke skulle være hos. Virksomheder skal melde større databrud til Datatilsynet – og ofte også til dig.

     

     

30. Indsigtsret (GDPR)

    Dansk
    Indsigtsret betyder, at du har ret til at se, hvilke oplysninger en virksomhed har om dig. Du skriver blot til dem og beder om indsigt. Det er en del af GDPR-reglerne.

     

     

31. Retten til at blive glemt

    Dansk
    Retten til at blive glemt giver dig ret til at bede en virksomhed om at slette dine data. Banker må dog gemme visse oplysninger i flere år – det kræver loven.

     

     

32. Dataportabilitet

    Dansk
    Dataportabilitet betyder, at du har ret til at få udleveret dine data i et format, du kan flytte til en anden tjeneste. Det gør det lettere fx at skifte bank eller app.

     

     

33. Adgangskodehygiejne

    Dansk
    Adgangskodehygiejne handler om gode vaner med kodeord: brug lange og unikke kodeord, genbrug ikke det samme flere steder, og del det aldrig med andre. En kodeordsmanager gør det nemt.

     

     

34. Kodeordsmanager

    Dansk
    En kodeordsmanager er et program, der husker alle dine kodeord for dig. Du skal kun huske ét hovedkodeord. Det gør det nemt at have lange og unikke kodeord til alt.

     

     

35. Spærring af kort

    Dansk
    Spærring af kort betyder, at vi lukker kortet, så det ikke kan bruges. Det gør du, hvis kortet er væk eller misbrugt. Ring til os på 3378 2000 – vi har åbent døgnet rundt ved spærring.

     

     

36. Genåbning af kort

    Dansk
    Genåbning af kort er, når et spærret kort bliver aktiveret igen – fx hvis du har fundet kortet, du troede var væk. Ring til os på 3378 2000, så hjælper vi dig.

     

     

37. Indsigelse mod kortkøb

    Dansk
    En indsigelse mod et kortkøb er, når du beder banken undersøge en betaling, du ikke mener er korrekt. Det kan fx være en vare, du ikke har modtaget, eller et beløb, der er trukket to gange. Kontakt os på 3378 2000.

     

     

38. Chargeback

    Dansk
    Chargeback er det engelske ord for at få penge tilbage på en kortbetaling, hvor noget er gået galt. Vi undersøger sagen og henter pengene hjem fra butikken, hvis du har ret.

     

     

39. Bankbud-fidus

    Dansk
    Bankbud-fidus er, når en svindler udgiver sig for at være en medarbejder fra banken og kommer eller sender bud efter dit kort eller kontanter. Vi i Lån & Spar gør aldrig sådan noget. Ring 112 og derefter til os på 3378 2000.

     

     

     

     

1. Erhvervsbank og foreninger

1. Leasing

   Dansk
   Leasing er, når du lejer noget i stedet for at købe det. Du betaler en fast månedlig ydelse og bruger fx en bil eller en maskine, uden at eje den.

   Eksempel: Din virksomhed leaser en varebil i 3 år.

    

    

2. Finansiel leasing

   Dansk
   Finansiel leasing minder om et lån. Du bruger og vedligeholder tingen selv, og ofte kan du købe den til sidst. Det ligner ejerskab på mange måder.

    

    

3. Operationel leasing

   Dansk
   Operationel leasing er ren leje. Leasingselskabet ejer tingen og tager sig typisk af service og vedligehold. Du afleverer den tilbage, når aftalen slutter.

    

    

4. Factoring

   Dansk
   Factoring er, når du sælger dine fakturaer til en bank eller et factoringselskab. Du får pengene hurtigt i stedet for at vente på, at kunden betaler.

   Eksempel: Du får 90% af fakturaen med det samme.

    

    

5. Bankgaranti

   Dansk
   En bankgaranti er bankens løfte om at betale, hvis du ikke kan. Den bruges fx ved store kontrakter eller lejemål, så modparten føler sig tryg.

    

    

6. Remburs

   Dansk
   En remburs er en sikker betalingsmåde ved handel over grænser. Banken udbetaler først pengene til sælger, når varerne er leveret som aftalt.

    

    

7. Valutaterminsforretning

   Dansk
   En valutaterminsforretning låser kursen fast på fremtidige valutahandler. Så ved du præcis, hvad du skal betale eller får – uanset hvordan kursen udvikler sig.

   Eksempel: Du låser dollarkursen til en import om 3 måneder.

    

    

8. Valutaoption

   Dansk
   En valutaoption giver dig retten – men ikke pligten – til at veksle til en aftalt kurs. Du betaler en pris for fleksibiliteten.

    

    

9. Renteswap

   Dansk
   En renteswap er en aftale om at bytte renter. Typisk bytter man variabel rente til fast rente, så man kender sine udgifter fremover.

    

    

10. Cash management

    Dansk
    Cash management er, når din virksomhed holder styr på pengestrømme – hvad der kommer ind, hvad der går ud, og hvornår. Målet er at have nok likviditet hver dag.

     

     

11. Cash pool

    Dansk
    En cash pool samler flere konti til én fælles saldo. Det giver bedre overblik og renter, hvis virksomheden har mange konti eller datterselskaber.

     

     

12. Likviditetsstyring (erhverv)

    Dansk
    Likviditetsstyring er at sørge for, at virksomheden altid har penge nok til at betale regninger og løn. Det handler om at planlægge ind- og udbetalinger.

     

     

13. Kreditfacilitet

    Dansk
    En kreditfacilitet er en aftalt låneramme, du kan trække på, når du har brug for det. Du betaler kun rente af det, du faktisk bruger.

     

     

14. Driftskredit

    Dansk
    En driftskredit er en kassekredit til din virksomhed. Den hjælper med at betale løn og regninger, selvom kunderne endnu ikke har betalt dig.

     

     

15. Anlægslån

    Dansk
    Et anlægslån bruges til at købe noget stort og varigt – fx maskiner, biler eller bygninger. Lånet løber over flere år og afdrages fast.

     

     

16. Mellemfinansiering

    Dansk
    Mellemfinansiering er et midlertidigt lån, der dækker en periode, hvor du venter på andre penge – fx fra et boligsalg eller et realkreditlån.

    Eksempel: Du venter på provenu fra salg af din gamle bolig.

     

     

17. Byggelån

    Dansk
    Et byggelån er et lån, der bruges mens du bygger eller renoverer. Du trækker på det løbende, efterhånden som du skal betale håndværkerne. Når byggeriet er færdigt, laves det typisk om til et realkreditlån.

     

     

18. Erhvervskonto

    Dansk
    En erhvervskonto er en konto til din virksomhed. Den holder virksomhedens penge adskilt fra dine private, og det er et krav for alle firmaer.

     

     

19. CVR-nummer

    Dansk
    Et CVR-nummer er det nummer, alle virksomheder i Danmark får. Tænk på det som et CPR-nummer for din virksomhed.

     

     

20. PEP / Politisk eksponeret person

    Dansk
    En PEP er en person med en vigtig offentlig rolle – fx minister, dommer eller ambassadør. Banker skal tjekke PEP’er ekstra grundigt for at modvirke hvidvask.

     

     

21. KYC-proces

    Dansk
    KYC står for “Know Your Customer”. Det er bankens tjek af, hvem du er, og hvor dine penge kommer fra. Det kræver loven, og det beskytter mod kriminalitet.

     

     

22. Ultimativ ejer / Reel ejer

    Dansk
    Den reelle ejer er den person, der i sidste ende ejer eller styrer en virksomhed. Det skal være tydeligt, også hvis ejerskabet er gemt bag flere selskaber.

     

     

23. LEI-kode

    Dansk
    En LEI-kode er et internationalt ID-nummer til virksomheder, der handler med værdipapirer. Du skal have én, hvis din virksomhed fx investerer i aktier.

     

     

24. FATCA

    Dansk
    FATCA er amerikansk lov, der siger, at banker skal oplyse om kunder med amerikansk skattepligt. Hvis det gælder dig, skal banken vide det.

     

     

25. CRS

    Dansk
    CRS er en international aftale om at udveksle oplysninger om skat mellem lande. Din bank spørger, hvor du er skattepligtig, og sender det videre til skattemyndighederne.

     

     

26. Foreningskonto

    Dansk
    En foreningskonto er en konto til en forening – fx en sportsklub eller en grundejerforening. Bestyrelsen styrer den på foreningens vegne.

     

     

27. Andelsboligforening

    Dansk
    En andelsboligforening er en forening, der ejer en ejendom. Du køber en andel, som giver dig ret til at bo i en bestemt lejlighed.

     

     

28. Grundejerforening

    Dansk
    En grundejerforening er en forening af husejere i et område. Den står typisk for fælles ting som veje, grønne områder og snerydning.

     

     

29. Ejerforening

    Dansk
    En ejerforening er en forening af folk, der ejer hver sin lejlighed i samme ejendom. Den står for fællesudgifter som trappevask, varme og vedligehold.

     

     

     

1. Regulatorisk og forbrugerret

1. Pengeinstitutankenævnet / Det Finansielle Ankenævn

   Dansk
   Det Finansielle Ankenævn er dit sted at klage, hvis du er uenig med banken og ikke kan løse det direkte. Det koster et mindre gebyr, og afgørelsen er uvildig.

    

    

2. Realkreditankenævnet

   Dansk
   Realkreditankenævnet behandler klager mod realkreditinstitutter – altså dem, der giver boliglån med pant i boligen. Her kan du klage, hvis du er uenig i fx en afgørelse.

    

    

3. Klageret

   Dansk
   Klageret er din ret til at klage over en afgørelse. Banken skal oplyse, hvor du kan klage, og ofte er der både en intern og en ekstern klagevej.

    

    

4. Voldgift

   Dansk
   Voldgift er en måde at løse tvister uden at gå i retten. Parterne vælger en eller flere dommere, og afgørelsen er bindende.

    

    

5. Finanstilsynet

   Dansk
   Finanstilsynet holder øje med banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber i Danmark. De sørger for, at reglerne bliver overholdt, og at din opsparing er sikker.

    

    

6. Forbrugerombudsmanden

   Dansk
   Forbrugerombudsmanden passer på dine rettigheder som forbruger. De griber ind, hvis virksomheder reklamerer vildledende eller bryder reglerne.

    

    

7. Forbrugerrådet Tænk

   Dansk
   Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig organisation, der kæmper for dine rettigheder som forbruger. De tester produkter og giver råd.

    

    

8. Penge- og Pensionspanelet

   Dansk
   Penge- og Pensionspanelet er et offentligt panel, der giver uvildig information om privatøkonomi og pension. Du kan finde beregnere og guides på deres hjemmeside.

    

    

9. God skik-bekendtgørelsen

   Dansk
   God skik-bekendtgørelsen er reglerne for, hvordan banker skal opføre sig over for dig. Banken skal være ærlig, tydelig og altid tænke på dine interesser.

    

    

10. Finansiel rådgivning vs. salgssamtale

    Dansk
    Rådgivning er, når banken hjælper dig ud fra dine behov. En salgssamtale handler om at sælge et bestemt produkt. Banken skal gøre klart, hvad der foregår.

     

     

11. Fortrydelsesret

    Dansk
    Fortrydelsesret betyder, at du kan fortryde en aftale inden for en bestemt periode – ofte 14 dage. Ved forbrugslån har du som regel ret til at fortryde.

     

     

12. Cooling-off period

    Dansk
    En cooling-off periode er en tænkepause. Du får tid til at læse aftalen igennem og fortryde, hvis du ønsker det. Det er det samme som fortrydelsesret.

     

     

13. Prækontraktuel information

    Dansk
    Prækontraktuel information er alt det, banken skal fortælle dig, før du skriver under på noget. Det handler om priser, vilkår og risici.

     

     

14. Ufravigelige krav

    Dansk
    Ufravigelige krav er regler, der ikke kan fraviges – heller ikke selvom du skriver under på noget andet. De er til for at beskytte dig som forbruger.

     

     

15. Markedsføringsloven

    Dansk
    Markedsføringsloven sætter rammerne for reklamer og salg. Den skal sikre, at du ikke bliver narret, og at informationer er sande og tydelige.

     

     

16. Lov om betalinger

    Dansk
    Lov om betalinger er reglerne for, hvordan betalinger foregår i Danmark. Den beskytter dig, hvis fx dit kort bliver misbrugt, eller der sker fejl i en overførsel.

     

     

17. Lov om finansiel virksomhed

    Dansk
    Lov om finansiel virksomhed er hovedreglerne for banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Den stiller krav til, hvordan de drives, og hvordan de passer på dine penge.

     

     

18. Kreditaftaleloven

    Dansk
    Kreditaftaleloven er reglerne for lån og kredit. Den beskytter dig, når du låner penge – fx ved at sikre, at du får klare oplysninger om priser og vilkår.

     

     

19. Hvidvaskloven

    Dansk
    Hvidvaskloven skal forhindre, at sorte penge bliver hvide. Den er grunden til, at banken spørger om dit ID og om, hvor pengene kommer fra.

     

     

20. Dataetik

    Dansk
    Dataetik handler om at behandle data om dig på en ordentlig måde. Det er mere end bare jura – det handler om at gøre det rigtige, også når loven ikke kræver det.

     

     

21. GDPR

    Dansk
    GDPR er EU’s regler for persondata. De giver dig ret til at vide, hvilke oplysninger der er gemt om dig, og kræve dem slettet eller rettet.

     

     

     

1. Livs- og familieøkonomi

1. Testamente

   Dansk
   Et testamente er et dokument, hvor du skriver, hvem der skal arve dig. Det giver dig ro i maven at have styr på. Få hjælp hos en advokat til at gøre det juridisk korrekt.

    

    

2. Arv

   Dansk
   Arv er det, du får, når en person dør. Det kan være penge, bolig eller ting. Reglerne står i arveloven, og der skal betales boafgift af det meste.

    

    

3. Arveklasse

   Dansk
   Arveklasser afgør, hvem der arver, hvis der ikke er noget testamente. Børn arver først, derefter forældre og søskende, og sidst fjernere slægtninge.

    

    

4. Tvangsarv

   Dansk
   Tvangsarv er den del af arven, dine børn og en eventuel ægtefælle altid har ret til. Du kan ikke skrive dem helt ud af dit testamente.

    

    

5. Livsarving

   Dansk
   En livsarving er en, der nedstammer direkte fra dig – typisk dine børn og børnebørn. De har altid ret til en del af din arv.

    

    

6. Boafgift

   Dansk
   Boafgift er den skat, der betales, når nogen dør og arven udloddes. Nærmeste familie betaler en lavere sats end fjernere slægtninge og venner.

    

    

7. Arveafgift (historisk)

   Dansk
   Arveafgift er det gamle ord for boafgift. I dag hedder det boafgift, men mange bruger stadig det gamle udtryk i daglig tale.

    

    

8. Forskud på arv

   Dansk
   Forskud på arv er penge, du giver til dine børn, mens du stadig lever. Det trækkes typisk fra, når arven senere skal fordeles.

    

    

9. Gaveoverdragelse

   Dansk
   Gaveoverdragelse er, når du giver noget væk – fx penge, bolig eller ting – uden at få noget til gengæld. Store gaver kan udløse gaveafgift.

    

    

10. Gaveafgift

    Dansk
    Gaveafgift er den skat, der kan være på gaver over et vist beløb. Der er et årligt bundfradrag, og satsen afhænger af, hvem du giver til.

     

     

11. Fremtidsfuldmagt

    Dansk
    En fremtidsfuldmagt er et dokument, der giver en person ret til at handle på dine vegne, hvis du en dag ikke selv kan. Det kan være, hvis du bliver syg eller dement.

     

     

12. Generalfuldmagt

    Dansk
    En generalfuldmagt giver en person lov til at handle i dit navn på alle eller de fleste områder. Den gælder her og nu – ikke først i fremtiden.

     

     

13. Fuldmagt

    Dansk
    En fuldmagt er, når du giver en anden lov til at handle på dine vegne. Det kan være alt fra at hæve penge til at skrive under på en bolighandel.

     

     

14. Bobestyrer

    Dansk
    En bobestyrer er en advokat, der står for at afvikle et dødsbo. Det kan være i komplicerede sager, eller hvis arvingerne ikke kan blive enige.

     

     

15. Skifteret / Skifteretten

    Dansk
    Skifteretten er den afdeling af byretten, der tager sig af dødsboer og skilsmisser. De hjælper med at fordele arven eller boet efter reglerne.

     

     

16. Dødsbo

    Dansk
    Et dødsbo er alt det, en afdød person efterlader sig – både penge, gæld og ting. Det skal gøres op og fordeles, før alt er lukket ned.

     

     

17. Privat skifte

    Dansk
    Privat skifte er, når arvingerne selv afvikler dødsboet uden en bobestyrer. Det kræver, at alle er enige og kan betale gælden.

     

     

18. Bobehandling

    Dansk
    Bobehandling er hele processen med at afvikle et dødsbo. Det omfatter fx at finde ud af, hvad der er i boet, betale gæld og fordele resten.

     

     

19. Boudlæg

    Dansk
    Boudlæg bruges, når dødsboet er lille. Så slipper arvingerne for en formel bobehandling, og pengene deles direkte efter enkle regler.

     

     

20. Uskiftet bo

    Dansk
    Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle beholder hele boet, mens børnene venter med deres arv. Det kan give økonomisk ro, men har også bagsider.

     

     

21. Særeje

    Dansk
    Særeje betyder, at en del af din formue er kun din – også selvom du er gift. Det skal aftales i en ægtepagt og har betydning ved skilsmisse eller død.

     

     

22. Fælleseje

    Dansk
    Fælleseje er det, I deler som ægtepar. Ved skilsmisse eller død deles fællesejet i to. Hvis I ikke laver en ægtepagt, er alt automatisk fælleseje.

     

     

23. Ægtepagt

    Dansk
    En ægtepagt er en aftale mellem jer som ægtefæller om særeje. Den skal tinglyses for at gælde. Få hjælp hos en advokat til at gøre det rigtigt.

     

     

24. Bodeling

    Dansk
    Bodeling er at dele formuen, når I bliver skilt eller separeret. Fælleseje deles ligeligt, mens særeje beholder hver ægtefælle selv.

     

     

25. Skilsmisseøkonomi

    Dansk
    Skilsmisseøkonomi er de penge-spørgsmål, der dukker op ved en skilsmisse – fx deling af bolig, lån og opsparing. Det kan være godt at tale med banken og en advokat.

     

     

26. Samlevende

    Dansk
    Samlevende er jer, der bor sammen uden at være gift. Husk: I arver ikke hinanden automatisk. Hvis I vil sikre hinanden, er et testamente en god idé.

     

     

27. Samejeoverenskomst

    Dansk
    En samejeoverenskomst er en aftale om, hvad der sker, hvis I ejer noget sammen – fx en bolig – og skal gå fra hinanden. Den gør det lettere at finde en fair løsning.

     

     

28. Begravelseshjælp

    Dansk
    Begravelseshjælp er et beløb fra det offentlige, der hjælper med at betale for begravelsen. Hvor meget du kan få, afhænger af den afdødes formue.

     

     

29. Barselsdagpenge

    Dansk
    Barselsdagpenge er de penge, du får fra det offentlige, når du er på barsel. De erstatter en del af din løn, mens du er hjemme med dit barn.

     

     

30. Børnefamilieydelse

    Dansk
    Børnefamilieydelse er det gamle navn for børne- og ungeydelse – altså den “børnecheck”, du får hver måned, hvis du har børn.

     

     

31. Børne- og ungeydelse

    Dansk
    Børne- og ungeydelse er den månedlige “børnecheck” fra det offentlige til forældre. Beløbet afhænger af barnets alder og af jeres indkomst.

     

     

32. Børnetilskud

    Dansk
    Børnetilskud er ekstra støtte til fx enlige forsørgere eller til studerende med børn. Det kommer oven i børne- og ungeydelsen.

     

     

33. Børnebidrag

    Dansk
    Børnebidrag er det beløb, en forælder betaler til den anden, når barnet ikke bor hos dem. Det skal hjælpe med at dække udgifterne til barnet.

     

     

34. Forældrekøb

    Dansk
    Forældrekøb er, når du som forælder køber en bolig og lejer den ud til dit barn – typisk et studerende barn i en anden by.

    Eksempel: Du køber en lejlighed i Aarhus til din datter.

     

     

35. Omvendt forældrekøb

    Dansk
    Omvendt forældrekøb er, når barnet køber boligen og lejer den ud til forælderen. Det kan være en løsning, når forældrene bliver ældre.

     

     

36. Forældreøkonomi

    Dansk
    Forældreøkonomi handler om de ekstra udgifter, der kommer med at have børn – fx daginstitution, tøj og fritidsaktiviteter. Banken kan hjælpe med at lægge et budget.

     

     

37. SU-lån

    Dansk
    Et SU-lån er et statsligt lån til dig, der er under uddannelse. Renten er lav, og du begynder først at afdrage, når du er færdig med at studere.

     

     

38. Studielån (bredt)

    Dansk
    Studielån er et fælles ord for lån, der hjælper dig gennem uddannelsen. Det kan være SU-lån fra staten eller et lån fra banken.

     

     

     

1. Makroøkonomi

1. Inflation

   Dansk
   Inflation er, når priserne stiger, så du kan købe mindre for de samme penge. Lidt inflation er normalt – meget inflation kan gøre hverdagen dyrere.

    

    

2. Deflation

   Dansk
   Deflation er, når priserne falder over tid. Det lyder godt, men det kan bremse økonomien, fordi folk udsætter at købe ting.

    

    

3. Stagflation

   Dansk
   Stagflation er en sjælden og ubehagelig situation: priserne stiger samtidig med, at økonomien står stille og arbejdsløsheden er høj.

    

    

4. Recession

   Dansk
   En recession er, når økonomien skrumper i længere tid. Virksomheder tjener mindre, og arbejdsløsheden stiger typisk.

    

    

5. Lavkonjunktur

   Dansk
   Lavkonjunktur er en periode, hvor økonomien er i modgang. Der sælges mindre, der investeres mindre, og det kan mærkes i mange hjem.

    

    

6. Højkonjunktur

   Dansk
   Højkonjunktur er en periode, hvor økonomien går godt. Virksomheder tjener penge, der ansættes flere, og lønningerne kan stige.

    

    

7. Konjunktur

   Dansk
   Konjunktur er udtryk for, hvordan det går med økonomien. Den svinger op og ned over tid mellem høj- og lavkonjunktur.

    

    

8. BNP (Bruttonationalprodukt)

   Dansk
   BNP er værdien af alt det, der bliver produceret i et land på et år. Det bruges som et mål for, hvor stor og hvor sund økonomien er.

    

    

9. BNI (Bruttonationalindkomst)

   Dansk
   BNI er et lands samlede indkomst – altså det, indbyggerne og virksomhederne tjener både hjemme og i udlandet. Det minder om BNP, men regner anderledes.

    

    

10. Udbud og efterspørgsel

    Dansk
    Udbud og efterspørgsel er grundreglen for priser. Når mange vil have noget, og der er lidt af det, stiger prisen. Omvendt, hvis der er rigeligt og få køber.

     

     

11. Forbrugertillid

    Dansk
    Forbrugertillid siger noget om, hvor optimistiske folk er omkring økonomien. Høj tillid betyder typisk, at vi handler og investerer mere.

     

     

12. Forbrugerpriser / CPI

    Dansk
    Forbrugerprisindekset (CPI) måler, hvor meget priserne på varer og tjenester i hverdagen er steget. Det bruges til at beregne inflationen.

     

     

13. Løn- og prisindeks

    Dansk
    Løn- og prisindeks viser, hvordan lønninger og priser udvikler sig over tid. Det bruges fx til at regulere pensioner og kontrakter.

     

     

14. Realløn

    Dansk
    Realløn er din løn, efter der er taget højde for inflation. Hvis lønnen stiger 3%, men priserne 4%, så er din realløn faktisk faldet.

     

     

15. Købekraft

    Dansk
    Købekraft er, hvor meget du kan købe for dine penge. Når priserne stiger og din løn ikke følger med, mister du købekraft.

     

     

16. Nationalbanken

    Dansk
    Nationalbanken er Danmarks centralbank. Den holder styr på kronen, udsteder sedler og mønter og sætter rammerne for renten.

     

     

17. Udlånsrente (Nationalbanken)

    Dansk
    Udlånsrenten er den rente, Nationalbanken tager, når banker låner penge hos den. Den påvirker, hvad du betaler for dit lån i banken.

     

     

18. Indskudsbevisrente

    Dansk
    Indskudsbevisrenten er den rente, bankerne får, når de placerer penge hos Nationalbanken. Den har stor betydning for renten på din opsparing.

     

     

19. Diskontoen (historisk)

    Dansk
    Diskontoen var tidligere Nationalbankens vigtigste rente. I dag er den mest et historisk begreb og bruges sjældent i praksis.

     

     

20. Foliorente

    Dansk
    Foliorenten er renten på bankernes almindelige indlånskonti hos Nationalbanken. Den er en af de renter, der styrer pengemarkedet.

     

     

21. ECB / Den Europæiske Centralbank

    Dansk
    ECB er euroens centralbank. Den sætter renten for eurolandene og påvirker indirekte også Danmark, fordi kronen er bundet til euroen.

     

     

22. Fed / Federal Reserve

    Dansk
    Fed er USA’s centralbank. Dens beslutninger påvirker hele verdens økonomi – også renter og valutakurser i Danmark.

     

     

23. ERM II / Valutakursmekanismen

    Dansk
    ERM II er den aftale, der binder den danske krone tæt til euroen. Kronen må kun svinge inden for et smalt bånd omkring en fast kurs.

     

     

24. Fastkurspolitik / Kronepolitik

    Dansk
    Fastkurspolitik er, at Danmark holder kronen tæt bundet til euroen. Det giver stabile priser på import og eksport, men begrænser Nationalbankens frihed.

     

     

25. A-kasse / Arbejdsløshedskasse

    Dansk
    En a-kasse er en forening, du kan være medlem af. Hvis du mister jobbet, får du dagpenge fra din a-kasse, mens du søger nyt arbejde.

     

     

26. Dagpenge

    Dansk
    Dagpenge er de penge, du får fra din a-kasse, hvis du mister jobbet. De dækker en del af din løn, mens du søger nyt arbejde.

     

     

27. Kontanthjælp

    Dansk
    Kontanthjælp er offentlig støtte til dig, der ikke har andre penge at leve for. Det er en hjælp til at klare hverdagen, mens du leder efter arbejde.

     

     

28. Sygedagpenge

    Dansk
    Sygedagpenge er de penge, du kan få, hvis du er syg i længere tid og ikke kan arbejde. De dækker en del af din mistede løn.

     

     

29. Feriepenge / Feriekonto

    Dansk
    Feriepenge er de penge, du tjener til din ferie, mens du arbejder. De indbetales typisk til Feriekonto og kommer frem, når du holder fri.

     

     

30. Lønmodtagernes Feriemidler (LFM)

    Dansk
    LFM er en fond, der holder gamle feriepenge fra 2019-2020. Du får dem udbetalt, når du går på pension – eller tidligere efter bestemte regler.

     

     

     

1. Generelle bank- og juridiske begreber

1. Debet / Kredit (bogføring)

   Dansk
   I bogføring er debet den ene side og kredit den anden. Pengene, der går ind, står på den ene side, og pengene, der går ud, står på den anden.

    

    

2. Debetkort

   Dansk
   Et debetkort trækker pengene direkte fra din konto, når du betaler. Dankort er et klassisk eksempel.

    

    

3. Kreditkort

   Dansk
   Et kreditkort lader dig bruge bankens penge først og betale tilbage senere. Det kan være praktisk, men husk at betale til tiden – ellers kan det blive dyrt.

    

    

4. Hævekort

   Dansk
   Et hævekort er et kort, du kan bruge til at hæve kontanter og betale. Det er typisk det samme som et debetkort – pengene trækkes fra din konto.

    

    

5. PBS

   Dansk
   PBS er det gamle navn for det, der i dag hedder Nets. Det er det system, der står bag Dankort, BetalingsService og mange andre betalinger.

    

    

6. CPR-nummer

   Dansk
   Et CPR-nummer er dit personlige ID-nummer i Danmark. Det bruges alle steder – fra lægen til banken – og skal holdes fortroligt.

    

    

7. Registreringsnummer

   Dansk
   Et registreringsnummer er de 4 cifre, der identificerer din bank. Sammen med kontonummeret bruges det til at sende penge til din konto.

    

    

8. Kontonummer

   Dansk
   Et kontonummer er det nummer, der identificerer din specifikke konto i banken. Det har typisk 10 cifre og bruges ved overførsler.

    

    

9. Fuldmagt til konto

   Dansk
   En fuldmagt til konto giver en anden person lov til at bruge din konto – fx til at overføre eller hæve penge. Du bestemmer selv, hvor meget der skal kunne gøres.

    

    

10. Medunderskriver / Medansøger

    Dansk
    En medunderskriver skriver under på lånet sammen med dig og hæfter for det. Banken kan kræve pengene af jer begge, hvis låntager ikke betaler.

     

     

11. Disponent

    Dansk
    En disponent er en person, der har ret til at bruge en konto – fx i en virksomhed eller forening. Det er typisk bestyrelsen eller direktøren.

     

     

12. Stedfortræder

    Dansk
    En stedfortræder er en, der træder til i en andens sted. I banksammenhæng kan det være den, der varetager dine sager, hvis du ikke kan selv.

     

     

13. Arbitrage

    Dansk
    Arbitrage er, når man udnytter en prisforskel mellem to markeder. Fx at købe en aktie billigt ét sted og sælge den dyrere et andet sted.

     

     

14. Diskontering

    Dansk
    Diskontering er at regne fremtidige penge om til, hvad de er værd i dag. 100 kr. om 10 år er mindre værd end 100 kr. i dag.

     

     

15. Valørdato

    Dansk
    Valørdato er den dato, hvor pengene regnes med i rentens beregning. Den kan være en anden end selve den dag, pengene står på kontoen.

     

     

16. Bogført

    Dansk
    Bogført betyder, at en transaktion er endelig registreret på din konto. Den er ikke længere reserveret, men færdigbehandlet.

     

     

17. Reserveret

    Dansk
    Reserveret betyder, at pengene er trukket fra det beløb, du har til rådighed – men endnu ikke endeligt bogført. Det sker fx, når du bruger kortet.

     

     

18. Disponibelt beløb

    Dansk
    Disponibelt beløb er de penge, du rent faktisk kan bruge lige nu. Det tager højde for både din saldo, reserveringer og evt. kredit.

     

     

19. Overført

    Dansk
    Overført betyder, at pengene er sendt videre til en anden konto. Hvor hurtigt de kommer frem, afhænger af, om det er en straks- eller almindelig overførsel.

     

     

20. Faste overførsler

    Dansk
    Faste overførsler er automatiske overførsler, der sker med jævne mellemrum – fx husleje hver den første. Du sætter dem op én gang, og banken klarer resten.

     

     

21. Engangsoverførsel

    Dansk
    En engangsoverførsel er en overførsel, der kun sker én gang. Typisk når du betaler en regning eller sender penge til en ven.

     

     

22. Krediteringsdato

    Dansk
    Krediteringsdato er den dato, hvor pengene bogføres på din konto som indbetaling. Det er den dag, du reelt har pengene.

     

     

23. Stående ordre

Dansk
En stående ordre er en fast aftale om at overføre det samme beløb til samme konto med faste mellemrum. Typisk bruges det til fx husleje eller opsparing.