De stigende forbrugerpriser rammer forskelligt

Forbrugerprisstigningerne var på 7,6% i februar. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt. Forskellene er dog mindre, end man kunne forvente.

I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,6% i forhold til samme måned året før. Forbrugerpriserne har oplevet de højeste stigninger siden starten af 1980’erne, og alle bliver ramt af de stigende priser.

Da forbrugerprisindekset er sammensat på baggrund af en gennemsnitlig husstands forbrug, vil der naturligvis være forskelle i udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks og de stigninger den enkelte husstand oplever.

Husstande med tre eller flere voksne rammes hårdest

Danmarks Statistik har opgjort forbrugerprisindekset for forskellige grupper af husstande ud fra socioøkonomiske karakteristika. Resultatet er, at prisstigningerne rammer forskelligt, men dog mindre forskelligt end det kunne forventes.

For husstandstyperne kan man se, at det er enlige med børn og husstande bestående af to voksne med børn, der rammes mindst af inflationen, mens især husstande med 3 voksne eller flere rammes hårdest.

Med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning er det arbejdsløse og uddannelsessøgende, der med forbrugerprisstigninger på henholdsvis 6,5 og 7,1% ligger noget lavere end det samlede gennemsnit. Modsat er det især selvstændige og lønmodtagere på grund- og mellemniveau, der oplever de højeste stigninger i forbrugerpriserne.

Endelig ser inflationen ud til at ramme nogenlunde ens på tværs af indkomstgrupper, idet man kan se, at forskellene i inflationen mellem indkomstgrupperne er minimale.

Iøjnefaldende resultat

Det er et iøjefaldende resultat. Man kunne forvente, at især lavindkomstgruppen ville være ramt hårdt, da priserne stiger meget kraftigt på fødevarer, og lavindkomstgruppen typisk bruger en større del af deres indkomst på fødevarer. Omvendt rammer de voldsomme stigninger i el- og gaspriserne især husstande i parcelhuse, som typisk er karakteriseret ved husstande med højere indkomster. Og derfor bliver den samlede forskel mindre, end man kunne forvente.

Den enkelte husstand kan påvirke, hvor meget de rammes af de stigende forbrugerpriser ved (om muligt) at øge deres forbrug af de varer, hvor stigningerne er mindst, og samtidig reducere deres forbrug af de varer, hvor prisstigningerne er størst.

Derudover skal man være opmærksom på, at tallene jo ikke siger noget om, hvor meget de enkelte husstande har til at modstå de kraftigt stigende forbrugerpriser. Her vil lavindkomstgruppen inkl. de arbejdsløse og studerende typisk blive ramt væsentlig hårdere, da de ofte har mindre luft i privatøkonomien til at kunne håndtere de stigende forbrugerpriser.