Kerneinflationen er nu igen under 2 %

Årsstigningen i forbrugerprisindekset aftog til 0,8 % i februar måned. Forbrugerpriserne ser ud til at været tilbage i en jævn stigningstakt tæt på 2%. Mange varegrupper er faldet i pris det seneste år. Og endnu mere glædeligt: Kerneinflationen faldt til 1,7% i februar måned.

I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,8 % i forhold til samme måned året før. Der er således tale om stort set uændrede priser det seneste år, og der er samtidig tale om et lille fald i inflationen fra 1,2 % i januar måned. Det ligner bestemt, at vi nu har nået en normalisering af inflationen omkring de 2 % i den kommende tid.

Kerneinflationen tog endnu et pænt fald til 1,7 %, hvilket er endnu mere positivt. Det er første gang siden januar 2022, at kerneinflationen er under 2%.
Inflationen ligger dermed inden for centralbankernes mål om under, men tæt på 2 %. Februar måned bød på et fald 0,8 %, og inflationen har nu de seneste 6 måneder ligget under 2 %.

Vi kommer formentlig til at se inflationen stige svagt til et niveau omkring 2 % i de kommende måneder i takt med, at de særdeles høje energipriser fra årsskiftet 2022/23 forsvinder ud af årsstigningstakten. Der er ingen tvivl om, at den tårnhøje inflation nu endegyldigt ligger bag os. Det primære fokus er fortsat på kerneinflationen, som heldigvis også fortsætter den nedadgående tendens og nu er faldet syv måneder i træk.

Et tilbageblik på det sidste års tid

Set over de seneste 12 måneder er det fortsat prisstigninger i husleje, restaurantbesøg og fjernvarme, der bidrager mest til stigningen i inflationen. Disse grupper bidrager alene med en stigning på 0,8 % af den samlede inflation.

El og gas

Elektricitet og gas trækker tilsvarende 0,8 % NED i inflationen og er således de vigtigste årsager til den lave inflation på bare 0,8 % i februar måned.

Fødevare

Fødevarepriserne toppede i juli måned og er siden da faldet en del. Faldet er indtil videre på 3,6 %. Det betyder også, at rigtig mange varegrupper f.eks. flere forskellige slags kød, fjerkræ, samt mælk og smør er blevet væsentlig billigere over det seneste års tid. Generelt er priserne på fødevarer faldet med 0,9 % det seneste år. Meget tyder på, at fødevarepriserne vil falde yderligere i de kommende måneder.

Samtidig er fjernvarmen er steget med 7,9 % det seneste år. Til gengæld er prisen på elektricitet hele 20,1 % lavere end for et år siden, mens prisen på gas er faldet med 26,1 % i forhold til februar 2023.

Brændstof

Brændstofpriserne ligger stort set uændret i forhold til for et år siden. Priserne toppede hen over sommeren 2022, og ligger således noget lavere nu, drevet af de lavere oliepriser.

Prisen på brændstof svinger traditionelt en del, men ligger pt. ganske stabilt.

Forventningerne til den kommende tid

Og endnu mere positivt: Det underliggende prispres – kerneinflationen – faldt også pænt i februar måned til 1,7 %. Den faldende tendens fortsætter således, og vi forventer, at faldet vil fortsætte – om end det kommer til at gå langsommere i de kommende måneder. Det betyder, at vi nu i Danmark er under ECB’s og Nationalbankens målsætning. Men vi skal formentlig et stykke ind i 2024, før vi kan forvente, at kerneinflationen i det samlede Euro-område også kommer ned i niveauet omkring 2 %.

Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder i takt med at effekten af de særdeles høje energi- og fødevarepriser forsvinder ud af årsstigningstakten. Derudover viser det globale fødevareprisindeks fortsat en faldende tendens, som vi forventer også vil slå yderligere igennem i Danmark i de kommende måneder.

Dyrt for en ganske almindelig familie

På trods af normaliseringen af inflationen kan en familie med f.eks. to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget godt 4.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Mange husstande har reduceret deres forbrug af fødevarer eller har omlagt forbruget til billigere varianter for at begrænse effekten fra inflationen. 

Kilde: dst.dk og egne beregninger