Billån, leasing eller leje?

Når du skal have en bil, kan du vælge mellem at lease, leje eller låne til bilen. Men hvordan finder du ud af, hvilken finansiering bedst passer til dig? Her kan du se fordele og ulemper ved leasing, billeje og billån, så du kan træffe en beslutning, der hænger sammen med din økonomi.
Mand i blå skjorte arbejder fokuseret på sin bærbare computer ved et vindue med naturligt lysindfald i baggrunden.

Låne, leje eller lease bil - Hvornår skal du vælge hvad?

Dit valg mellem at låne, lease eller leje afhænger af din livssituation, dine behov og din økonomi. Her er nogle generelle overvejelser:

  1. Lån til bil, hvis du planlægger at eje bilen i flere år og ønsker lavere samlede omkostninger over tid.
  2. Lease bil, hvis du ønsker en nyere bil med fast månedlig ydelse og minimal administration.
  3. Lej bil, hvis du kun sjældent har brug for bil og kunne tænke dig fleksibilitet uden faste udgifter.

Hvad betyder det for din økonomi?

Når du vælger mellem at lease, leje eller låne til bil, er det vigtigt at tage højde for din økonomiske situation og dine prioriteter. Leasing kan se billigere ud på kort sigt, men i det lange løb kan et billån med lav rente ofte være en bedre løsning.

Hos Lån & Spar hjælper vi dig med at få overblik over dine muligheder. Når du vælger et billån hos os, får du:

  • Konkurrencedygtige renter.
  • Fleksible vilkår, der passer til din økonomi.
  • Særlige fordele, hvis du er Medlemskunde og vælger en el- eller plugin-hybridbil.

Hvis du har brug for hjælp til, hvilken bilfinansiering der er bedst for din økonomi, er du velkommen til at kontakte os.

 

Kontakt os

Fordele og ulemper ved leasing, leje eller billån

Leasing af bil
Leasing er blevet populært blandt bilister, der ønsker forudsigelige udgifter og minimal administration. Hvis du leaser, betaler du en fast ydelse og kan efter en leasingperiode vælge at skifte til en ny bil.

Fordele ved at lease bil:

  • Du får forudsigelige udgifter, da leasingaftaler ofte inkluderer service og vedligeholdelse.
  • Du har mulighed for at skifte til en nyere model, når aftalen udløber. Perfekt, hvis du altid vil have det nyeste eller du fx forventer familieforøgelse.
  • Du bliver ikke påvirket af, at bilens værdi falder over tid.

Ulemper ved at lease bil:

  • Når leasingperioden er slut, ejer du ikke bilen. Nogle gange kan du købe den fri eller forlænge leasingen, men bilen tilhører som udgangspunkt leasingfirmaet.
  • Du skal overholde aftalte kilometerantal og andre restriktioner.
  • Leasing kan over tid være en dyrere løsning sammenlignet med køb.

Husk! Læs altid leasingaftalen grundigt, så du har styr på skjulte gebyrer, og hvad du hæfter for ved eventuelle skader eller højere kilometerforbrug.

Leje af bil
Billeje kan være en praktisk løsning, hvis du kun har brug for bil en gang imellem – fx til ferier, weekendture eller som supplement til kollektiv transport. Du betaler typisk en daglig eller månedlig pris for at leje bilen, men du kan også bruge delebilstjenester, hvor du betaler pr. minut.


Fordele ved at leje bil:

Du kan spare mange penge, fordi du kun betaler for den tid, du lejer bilen.
Der er ingen faste udgifter til bilforsikring, vedligeholdelse eller afdrag.
Du kan nemt vælge forskellige bilmodeller, afhængig af behovet – fx en større bil til familieferien.

Ulemper ved at leje bil

Billeje er generelt dyrt, så det kan hurtigt blive dyrere end leasing eller køb.
Du kan opleve, at du ikke kan få den bil, du har brug for, hvis du ikke lejer din bil i god tid.

Lån til bil
De fleste vælger at låne til en bil, fordi det oftest giver økonomisk mening i det lange løb.

Fordele ved at låne til bil:

  • Du kan bruge den, som du vil, uden kilometerbegrænsninger.
  • Selvom du til at starte med har højere udgifter (fx udbetaling og afdrag), kan bilkøb ofte betale sig i forhold til leasing, hvis du planlægger at beholde bilen længe.
  • Du slipper for en bindingsperiode, så du kan sælge bilen, hvis du pludselig får brug for det.

 

Ulemper ved at låne til bil:

  • Større engangsudgifter, fordi udbetalingen eller kontantbetalingen kræver en opsparing.
  • Bilen mister værdi over tid, især i de første år.
  • Som ejer står du for alle udgifter til vedligeholdelse

Relaterede artikler

Opladning af elbil

Beregn lån til elbil

Få et attraktivt lån til elbil eller plug-in hybridbil med en lav rente. Lån til elbil er typisk billigere end et alm. billån.

mand og kvinde ser på ny bil hos forhandler, har åbnet bagagerum og kigger på hinanden

Billån med eller uden udbetaling

Skal jeg vælge billån med eller uden udbetaling?

Mand beundrer bil

Billån hos banken eller hos bilforhandleren?

Hvem skal finansierer dit nye bilkøb? Se fordele og ulemper.

4 gode grunde til at vælge en elbil

Elbiler bliver stadig mere populære - og det er der gode grunde til. Her får du 4 klare fordele ved at vælge en elbil.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.