Forbrugerprisstigningerne rammer forskelligt

De årlige forbrugerprisstigninger var i februar måned på 0,7 %. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt. Forskellene er ganske store.

I februar måned steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 % i forhold til samme måned året før. Forbrugerpriserne oplevede i 2022 de højeste stigninger siden starten af 1980’erne, men stigningerne er nu afløst af en mere normal udvikling i forbrugerprisindekset med årlige stigninger under 2 %. Alle er dog blevet ramt af de højere priser.

Da forbrugerprisindekset er sammensat på baggrund af en gennemsnitlig husstands forbrug, vil der naturligt være forskelle i udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks, og de stigninger som den enkelte husstand oplever på baggrund af deres individuelle forbrug.

Danmarks Statistik har opgjort forbrugerprisindekset for forskellige grupper af husstande ud fra socioøkonomiske karakteristika. Resultatet som er angivet i tabellen er, at prisstigningerne rammer forskelligt, og der er ret store forskelle.

For husstandstyperne kan man se, at det er husstande med to voksne uden børn, hovedpersonen over 60 år, der er ramt klart hårdest af inflationen det seneste år, mens især husstande med enlige eller med mindst 3 voksne rammes mindst.

Med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning er det desværre de såkaldt økonomisk svageste grupper: uddannelsessøgende og pensionister, der med forbrugerprisstigninger på 1,0 – 1,5 % ligger noget højere end det samlede gennemsnit. Modsat er det især selvstændige, der oplever de laveste stigninger i forbrugerpriserne.

Tilsvarende ser inflationen ud til at ramme væsentlig hårdere for lavindkomstgrupper med helt op til 1,3 % det seneste år, mens de højeste indkomstgrupper (lige bortset fra gruppen 700.000 – 999.999 kr.) rammes væsentlig mindre af inflationen pt.

Det er et iøjefaldende resultat. Meget tyder på, at lavindkomstgrupperne er ramt hårdest, da priserne på fødevarer igen er steget kraftigt inden for det seneste år, og lavindkomstgrupperne typisk bruger en større del af deres indkomst på fødevarer. Modsat er den (indtil for ganske nylig) stabile prisudvikling i el-, gas- og brændstofpriserne især kommet husstande i parcelhuse til gode. Husstande, som typisk er karakteriseret ved at have relativ høje indkomster.

Tabellen illustrerer således også, at den enkelte husstand kan påvirke, hvor meget de rammes af de stigende forbrugerpriser ved (om muligt) at øge deres forbrug af de varer, hvor stigningerne er mindst, og samtidig reducere deres forbrug af de varer, hvor prisstigningerne er størst.

Derudover skal man være opmærksom på, at tallene jo ikke siger noget om, hvor meget de enkelte husstande har til at modstå stigende forbrugerpriser. Her vil lavindkomstgruppen inkl. de arbejdsløse og studerende typisk blive ramt væsentlig hårdere, da de ofte har mindre luft i privatøkonomien til at kunne håndtere stigende forbrugerpriser.

Kilde: dst.dk og egne beregninger