To seniorer på fortovscafé

Tid til at bruge din opsparing?


Mange oplever lidt af en omvæltning, den dag de stopper med at arbejde. Din opsparing bliver pludselig del af din indtægt. 

Af pensionskonsulent i Lån & Spar, Claus Petersen

I rigtig mange år har der været økonomisk råderum til at spare op på pensionsordninger, i fast ejendom eller andre former for opsparing. Nu skal vi pludselig vænne os til en anden virkelighed. For det første falder vores løbende indtægter. For det andet kommer en stor del af de løbende indtægter pludselig fra vores egen opsparing. 

Som nyslået pensionist oplever du derfor at skulle tage stilling til en række vigtige spørgsmål: Hvilken pensionsordning skal du starte med at få udbetalt og hvornår? Hvordan er det med modregningsreglerne i de offentlige ydelser? Og hvor lang tid kan du egentlig regne med, at din opsparing rækker?

Sparer du op til dig selv eller dine arvinger?

Jeg møder ofte kunder, der i mange år har været vant til at bruge mindre, end de tjente. Har du gjort det samme, kan du formodentlig nemt skære ned i forbruget, når dine indtægter falder. Og det er selvfølgelig en vældig god evne at have. Men for nogle kan det resultere i, at de ikke når at få brugt deres formue. De efterlader simpelthen en (for) stor arv til næste generation. Med det resultat, at deres arvinger skal betale en stor boafgift. For en arv, der kommer på et tidspunkt, hvor arvingerne selv har sparet op og derfor ikke længere har den samme glæde af pengene. 

Afhængigt af din opsparings størrelse skal du derfor tage stilling til, hvem der skal have glæde af pengene. Dig selv eller dine arvinger.

Hvor langt rækker din opsparing?

Når du i mange år har været vant til at justere dine udgifter efter dine løbende indtægter, kan det være en svær øvelse at skulle sætte tal på, hvor meget du egentlig kan tillade dig at bruge af din opsparing. Det gælder ikke mindst, hvis din opsparing er sammensat af f.eks. friværdi i ejerbolig, pensionsordninger og anden opsparing. Dertil kommer, at du skal tage højde for, hvordan det offentlige modregner dine indtægter i de offentlige ydelser.

Få tal på

Min anbefaling til dig er derfor helt klart, at du som ny pensionist tager en snak med din personlige rådgiver. Sammen kan I lægge en plan for, hvordan du bedst får opfyldt dine ønsker, behov og drømme som pensionist. I sidste ende gælder det om, at du får livskvalitet ud af den opsparing, du gennem et helt arbejdsliv har betalt ind til. Om livskvalitet for dig er køb af en ny bil, rejser, et nyt køkken eller hjælp til næste generation, det ved kun du. Men når du har overblik over din økonomi, har du i hvert fald de bedste muligheder for at realisere dine planer.

Flere artikler

Bil parkeret ved eng

pension

Brug 15 minutter på din fremtid

En tur på PensionsInfo.dk giver dig hurtigt et samlet overblik over dine pensionsordninger.

Seniorer spiller kort

pension

Har du overblik over din pension?

Vi hjælper dig med at finde svar på, hvordan du bedst muligt planlægger din pension og fremtid.

To seniorer på shopping

pension

Få mest ud af din pensionsopsparing

Seks gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af dine hårdt tjente penge.

To seniorer på café

lån

Kan pensionister låne penge?

Det er en gammel skrøne, at man ikke kan låne penge som pensionist.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.