Indkøbsvogne

Fortsat stigende detailsalg

I februar måned lå detailsalget 3,0 % højere end i februar 2023. Der er samtidig tale om en stigning på 2,2 % i forhold til januar måned. Udviklingen fortsætter den generelt pæne stigning, som vi har set det sidste års tid. Detailsalget nærmer sig lige så stille tidligere tiders rekordniveauer.

Detailsalget i februar bød på en flot stigning på 2,2 % i forhold til januar måned. Det fortsætter den igangværende tendens med et stigende detailsalg, som vi har set det sidste års tid. Stigningen er på hele 3,0 % i forhold til februar 2023. De høje niveauer fra corona-tiden er vi endnu ikke i nærheden af, men vi begynder at nærme os. Tallene indikerer samtidig, at de store fald liger bag os, og at reallønsstigningerne begynder at kunne ses i detailsalget.

Tallene bekræfter ligeledes, at detailsalget er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst, som vi så det før corona-tiden. Vi forventer således, at udviklingen i detailsalget vil fortsætte i en pæn positiv retning, som det vi så op gennem 2010’erne.

Med udviklingen i februar måned ligger detailsalget på samme niveau som foråret 2022, - altså tiden før inflationen toppede. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og lige så stille arbejder på at indhente det tabte.

Detailsalget og dansk økonomi er fortsat godt rustet til den nedgang, som vi allerede er i gang med. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi har et rigtig godt udgangspunkt. Boligpriserne faldt også i 2022, men er nu stigende igen. Inflationen ser igen ud til at skulle stabilisere sig omkring 2 % igen. Renterne er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men renterne er også begyndt at falde en smule igen, og ser ud til at skulle falde yderligere tilbage i løbet af 2024, idet inflationen ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2 %.

Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at også detailsalget kan komme helskindet gennem inflationskrisen.

Fortsat stigende detailsalg graf fra 2000 og frem til 2024

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

Seneste nyheder

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
31.03.2026

Lille stigning i beskæftigelsen i januar

Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg igen i januar.Knap 900 flere i beskæftigelse i januar i forhold til december måned.Antallet af beskæftigede er knap 35.000 højere end for bare et år siden.

En mor og hendes datter sidder sammen i køkkenet og smiler, mens de kigger på noget på en smartphone.
Daglig økonomi
27.03.2026

Lille fald i detailsalget i februar

Februar måned bød på et mindre fald i detailsalget på 0,3 %.Detailsalget er alligevel steget med 2,1 % i forhold til samme måned sidste år.Udviklingen indikerer måske en mindre afmatning i detailsalget.Detailsalget ligger fortsat tæt på tidligere tiders all-time-high.

Et smilende par står udendørs foran et murstenshus og tager en selfie sammen.
Daglig økonomi
27.03.2026

Stor stigning i ledigheden i februar…

…formentlig pga. det kolde vejr, som lagde en dæmper på beskæftigelsen i byggesektoren Fra januar til februar steg antallet af ledige med godt 3.200 personer til knap 94.000 personer. Ledigheden fortsætter dermed den lidt kraftigere stigning og er steget med ca 1.300 personer om måneden i gennemsnit de sidste fire måneder. Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

En smilende kvinde iført en hvid skjorte ser glad ud, mens hun taler med en person uden for billedet.
Nyhedsbrev
26.03.2026

Se, hvad du har tjent i renter som MedlemsKunde i vores nye Fordelsunivers

I vores nye Fordelsunivers kan du nu se alle dine særlige fordele, og hvad de konkret har betydet for dig og din økonomi.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.