Stor stigning i ledigheden i februar…
Selvom det er tydeligt, at ledigheden er steget lidt over de senere år, så er det glædeligt, at stigningen fortsat er relativ beskeden. Ledigheden steget siden bunden i marts 2022, men trods alt ”kun” med godt 21.000 fuldtidsledige. Februar måneds tal fortsætter – på trods af en den kraftigere stigning, som vi formoder skyldes vejrlig – denne tendens med en stigning til godt 94.000 ledige. Det er fortsat et ganske lavt niveau, og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet noget nær det laveste siden starten af 1970’erne. Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den træge økonomiske udvikling.
Tallene bekræfter nemlig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af en kerneinflation i Euro-området, der fortsat er lang tid om at falde tilbage til 2 %, højere renter end vi tidligere har været vant til og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Inflationen har gjort ondt på rigtig mange danskere, men den lave ledighed vidner om en generel robusthed hos de danske forbrugere. Med krigen mod Iran forstærkes usikkerheden dog, og konsekvensen kan desværre blive endnu en omgang med højere inflation.
Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Presset på arbejdsmarkedet er dog ikke lige så stort som tidligere, og en række virksomheder har gennemført fyringsrunder i de senere måneder. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder. Beskæftigelsen er for nylig begyndt at udvise små svaghedstegn, men forventes dog at fortsætte med at stige svagt.
Vi står samtidig i en periode, hvor lønningerne stiger ret kraftigt, og det vil komme til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen faldet tilbage, men kerneinflationen i Euro-området er noget længere tid om at falde tilbage til 2 % end tidligere forventet. Og hvis Iran-krigen bliver langvarig, kan det drive både inflation og kerneinflation op igen. Til gengæld stiger lønningerne lige nu lidt kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket giver en langsom bedring i reallønnen, og dette er selvsagt positivt.
Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om stigningen i ledigheden virkelig skyldes det kolde vejr, eller der reelt er tale om en mere permanent stigningstrend. Der er ingen tvivl om, at udviklingen igennem de senere år har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende geopolitiske udfordringer, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne på et tidspunkt få endnu flere virksomheder til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?

Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Stigende renter i juli, og endnu en renteforhøjelse fra ECB lurer i september
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i maj. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Knap 2.300 flere i beskæftigelse i maj i forhold til april måned.

Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere
Fra maj til juni steg antallet af ledige med godt 500 personer til 94.000 personer.Udviklingen fortsætter den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Juni måned bød på en stigning i detailsalget på 0,5 %. Detailsalget er steget med hele 4,8 % i forhold til samme måned sidste år.

Uændret forbrugertillid på et meget lavt niveau
Forbrugertilliden er opgjort til -14,7 i juli måned.Der er tale om et uændret niveau i forhold til sidste måned.Oplevelsen af Danmarks økonomiske situation i dag er steget markant, men ligger stadigvæk på -23,8.Forbrugertilliden har nu været negativ uafbrudt i over fire og et halvt år.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
