Detailsalget i endnu en pæn stigning
Detailsalget forsætter den positive udvikling, som vi har set siden slutningen af 2022. Stigningen er på 1,5 % i forhold til august 2023. Detailsalget stiger hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne og detailsalget ligger nu højere end før Corona-tiden.
Detailsalget i august måned bød på en pæn stigning på 0,4 % i forhold til juli. Det fortsætter således den igangværende tendens med et pænt stigende detailsalg, som vi har set det sidste godt halvandet års tid. Detailsalget er nu steget hele 6,4 % i forhold til bunden i december 2022. De høje niveauer fra corona-tiden er vi endnu ikke i nærheden af, men vi nærmer os lige så langsomt. Tallene indikerer samtidig, at reallønsstigningerne virkelig begynder at kunne ses i detailsalget.
Detailsalget nærmer sig niveauerne fra før inflationens stigning
Tallene bekræfter ligeledes, at detailsalget er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst, som vi så det før corona-tiden. Vi forventer således, at udviklingen i detailsalget vil fortsætte i en pæn positiv retning, som det vi så op gennem 2010’erne.
Med udviklingen i august måned ligger detailsalget nu højere end de første måneder af 2020, og dermed før de massive udsving i coronatiden. – og altså også over de niveauer vi så, før den accelererende inflation, der toppede i efteråret 2022. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og lige så stille arbejder på at indhente det tabte.
Styrket dansk økonomi understøtter detailsalget
Detailsalget indikerer også, at dansk økonomi er kommet rigtig flot gennem den nedgang, som tårnhøj inflation og rentestigninger gav anledning til. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så vi er rigtig godt stillet. Boligpriserne faldt også i 2022, men er nu stigende igen. Inflationen ser igen ud til at skulle stabilisere sig omkring 2 % igen. Renterne er banket i vejret, og det giver mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men renterne er også begyndt at falde igen, og ser ud til at skulle falde yderligere tilbage i løbet af 2. halvår 2024, idet kerneinflationen i euro-området ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2 %.
Selvom vi kommer til at opleve økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at også detailsalget kan fortsætte den positive udvikling.
Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Når den første løn tikker ind
Det kan være noget helt særligt at få sin første “rigtige” løn efter studiet. For mange er det første gang, der er luft i økonomien – og det åbner både for nye muligheder og nye valg.

Drømmer du om en andelsbolig? Her er 4 gode råd, før du skriver under
At købe andelsbolig kan være en god og billig måde at få din egen bolig. Her er 4 ting, du bør overveje, før du skriver under.

5 vejrdilemmaer, du kan møde som boligejer
Her får du 5 almindelige vejrdilemmaer og løsningsforslag, der kan inspirere dig til at beskytte din bolig bedre.

Krig mod Iran har givet markante rentestigninger i marts
Den lange realkreditrente er steget markant i marts som følge af krigen i Mellemøsten. Det er nu igen 4 %-lånet, der er det toneangivende lån. De korte renter steg med ca. 0,30 %, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger omkring 1,90 %. ECB kan blive tvunget til at hæve renten som reaktion på den stigende inflation, som krigen har udløst.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
