Læg et budget, før du rejser
Det er let at undervurdere, hvad en vinterferie egentlig koster. Ud over selve rejsen og opholdet kommer der mad, aktiviteter, forsikring og som regel et par uforudsete udgifter oveni. Skriv alle udgifterne, som du forventer at have. Det er bedre at give et konservativt bud, end at blive helt overrasket. Og på den måde ved du nogenlunde, hvor mange penge vinterferien vil koste.
Spar op i god tid
Den bedste måde at undgå minus på er at have pengene klar, inden ferien begynder. Sætter du et fast beløb til side hver måned i månederne op til februar, når du langt – og du slipper for at betale ferien af bagefter. En separat opsparingskonto gør det nemt at holde feriepengene for sig selv, så de ikke bliver brugt på noget andet.
Vær fleksibel med datoerne
Uge 7 og 8 er højsæson, og priserne følger med op. Hvis du rejser i uge 7 eller 8 i år, og du synes, det er lige lovlig dyrt, kan du med fordel undersøge, om du kan rejse i andre uger næste år. Og det samme gør sig gældende for sommerferien og efterårsferien. Der kan nemlig være rigtig mange penge at spare.
En vinterferie behøver ikke være dyr
Ski og charterrejser er ikke de eneste muligheder. En hytte i Danmark, en tur til en svømmehal eller et par dage med gratis oplevelser i naturen kan give børnene en lige så mindeværdig ferie – til en brøkdel af prisen. Nogle gange er den billige ferie også den mest afslappede.
Rejser du ud? Hold øje med de skjulte udgifter
Betaler du med kort i udlandet, bliver du nogle gange spurgt, om du vil betale i lokal valuta eller i danske kroner. Vælg den lokale valuta. Det er som regel billigst på grund af vekselkursen. Og husk at tjekke din rejseforsikring, før du tager afsted, så du ved præcis, hvordan du er dækket.
3 gode råd om ferieøkonomi
Hav et ekstra kort med på rejsen
To kort giver desuden en ekstra sikkerhed, hvis du rammer dit korts beløbsmaksimum.
Husk rejseforsikringen
Ingen rejse uden en rejseforsikring. Inden du rejser, er det en rigtig god ide at tjekke, hvordan din forsikring dækker på rejsen.
Med et Mastercard Guld får du en rejseforsikring, der dækker dig, din partner og evt. børn under 21 år - så længe du selv er med på rejsen.
Få rabat på billeje
Mange udlejningsfirmaer i udlandet vil kun tage imod Mastercard Standard, Guld eller Platin, når du reserverer depositum for billeje.
Men heldigvis får du faktisk også rabat på billejen med Mastercard.
Kortet giver dig nemlig rabat på billeje hos Avis og Hertz og dækker en del af din selvrisiko, hvis du ikke selv er skyld i skaden.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
