Søg tilskud til en varmepumpe eller energirenovering
Drømmer du om et mere energivenligt hus? Eller overvejer du at få installeret en varmepumpe? Snart åbnes der op for energirenovering- og varmepumpepuljen, som er tilskudsordninger til dig, der drømmer om at lave energibesparende forbedringer på dit hus.
For to ud af tre parcelhusejere er der noget at spare på både varmeregningen og klimakontoen, hvis de energiforbedrer deres hus. Det kan enten være ved hjælp af en ny varmekilde eller nye vinduer.
Med energirenoveringspuljen kan du for eksempel søge om tilskud til nye vinduer eller efterisolering af tag, og gennem varmepumpepuljen kan du søge om tilskud til en varmepumpe.
Hvornår kan jeg søge tilskud?
Energirenoveringspuljen åbner den 19. februar 2025.
Varmepumpepuljen åbner den 25. februar 2025.
Det kan være en god idé at forberede dig grundigt, inden de åbner for puljerne, så du har ansøgningen klar. Pengene bliver nemlig fordelt efter først-til-mølle-princippet.
Lever du op til kravene?
For at søge om tilskud, skal du og dit hus leve op til en række krav, som har ændret sig siden sidst.
Eksempelvis kan huse med energimærke D nu også søge om tilskud fra energirenoveringspuljen.
Find alle kravene herunder:
Krav til energirenoveringspuljen
Er der penge at spare? Beregn din energibesparelse
Med beregneren fra Totalkredit kan du få en idé om, hvilke energiforbedringer der bedst kan betale sig i netop dit hjem. Start blot med at indtaste din adresse, og så bliver du guidet igennem.
Seneste nyheder

Lille stigning i beskæftigelsen i januar
Beskæftigelsen fortsætter den imponerende udvikling og steg igen i januar.Knap 900 flere i beskæftigelse i januar i forhold til december måned.Antallet af beskæftigede er knap 35.000 højere end for bare et år siden.

Lille fald i detailsalget i februar
Februar måned bød på et mindre fald i detailsalget på 0,3 %.Detailsalget er alligevel steget med 2,1 % i forhold til samme måned sidste år.Udviklingen indikerer måske en mindre afmatning i detailsalget.Detailsalget ligger fortsat tæt på tidligere tiders all-time-high.

Stor stigning i ledigheden i februar…
…formentlig pga. det kolde vejr, som lagde en dæmper på beskæftigelsen i byggesektoren Fra januar til februar steg antallet af ledige med godt 3.200 personer til knap 94.000 personer. Ledigheden fortsætter dermed den lidt kraftigere stigning og er steget med ca 1.300 personer om måneden i gennemsnit de sidste fire måneder. Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Se, hvad du har tjent i renter som MedlemsKunde i vores nye Fordelsunivers
I vores nye Fordelsunivers kan du nu se alle dine særlige fordele, og hvad de konkret har betydet for dig og din økonomi.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
