Gode råd om sikkerhed ved brug af netbank

1.

Hold altid din browser og dit operativsystem fuldt opdateret

Du skal gøre det løbende, så du har de nyeste sikkerhedsforbedringer. Brug den automatiske opdateringsfacilitet, der tilbydes i Windows og andre systemer - så glemmer du det ikke. Det gælder også for din mobiltelefon, hvor styresystem og apps skal være opdaterede.


2.

Åbn aldrig 'ukendte' mails eller SMS

Hvis du ikke kender afsenderen, så slet dem med det samme. Er du i tvivl, så gå til afsenderens hjemmeside via en browser og få informationerne derfra.


3.

Klik aldrig på links eller filer i mails eller SMS

Links og filer kan åbne programmer i baggrunden. Hvis du bliver bedt om eks. at logge på for at rette noget før det virker igen, så gå hellere til hjemmesiden via en browser og log på fra browseren.


4.

Brug en Firewall

En Firewall kan sættes op til kun at tillade nødvendig internettrafik, der som hovedregel starter fra din computer.


5.

Brug et opdateret antivirusprogram

Et opdateret antivirusprogram tjekker automatisk filer, før de gemmes eller bruges på din computer.


6.

Tjek at netbanken vises fra en krypteret server

Lån & Spar netbank vises altid fra en krypteret server. Se efter hængelåsen i adressefeltet i din browser og få vished for at hængelåsen er udstedt til www.lsb.dk før du indtaster dine koder.


7.

Indstil browseren

I alle browsere kan man blive advaret, før noget downloades til din computer. Du skal kun acceptere download fra troværdige kilder.


8.

Vælg din adgangskode og underskriftskode til NemID med omhu

Koder skal være svære at gætte for andre og de skal holdes hemmelige. NemID kodekortet er strengt personligt og skal ALDRIG deles med nogen som helst. Tag IKKE et billede af kodekortet, da det kan misbruges af hackere. Brug opstarts-password til din computer og din mobiltelefon. Skift koderne ofte.


9.

Trådløst netværk skal være krypterede

Dit wifi derhjemme skal altiv være krypteret, så andre ikke kan kigge med og udnytte et sikkerhedshul.


10.

Slet altid SPAM mails og SMS

Ignorer dem ved at slette dem øjeblikkeligt. Skriv ikke tilbage til afsenderen, at du ikke vil have disse mails / SMS - bare slet dem.


11.

Brug NemID nøgleapp

Gør det endnu sværere for hackerne og brug NemID nøgleappen. Den er hurtig og nem at bruge og lige så sikker som nøglekortet på papir. Den sender ikke kortnumre og koder over nettet og derfor, kan hackere ikke bruge den til at overføre penge til andre banker.


Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov