Spørgsmål og svar

Billån 

Skal jeg lægge en udbetaling på bilen?
Vi har altid et billån, der passer lige netop til dine behov, og det er ikke nødvendigt at lægge en udbetaling. Du opnår dog den bedste rentesats, hvis du lægger min. 20% i udbetaling ved køb af en bil, der ikke er ældre end syv år.
Er renten fast?
I Lån & Spar har du mulighed for at vælge mellem variabel og fast rente. Hvis du vælger et fast forrentet lån, skal du være opmærksom på de særlige klausuler, der er med hensyn til indfrielse før tid og ved ekstraordinære afdrag.
Har I løbende gebyrer?
Når lånet er etableret, er der ingen yderligere omkostninger ud over renten.
Hvilke omkostninger er der ved etablering af lånet?
Ved optagelse af et billån er der omkostninger til etablering af pantebrev i bilen og til lånets stiftelse.
Kan ydelsen ændres under lånets afvikling?

Ydelsen kan godt ændres i lånets løbetid. Det er netop det, der gør et banklån mere fleksibelt end en købekontrakt via et finansieringsselskab.

Er der tale om nedsættelse af ydelsen, kan der blive pålagt et ekspeditions- og dokumentgebyr.

Hvad er årlige omkostninger i procent?

De årlige omkostninger i procent udtrykker, hvor meget etableringsomkostninger og renteudgifter udgør i forhold til det lånte beløb. Begrebet er indført for, at du bedre kan sammenligne alternative lånetilbud.

Ønsker du en udregning, kan du selv lave den på vores beregningsside eller kontakte et af vores rådgivningscentre.

Skal jeg flytte alle mine konti?

Det er ikke et krav, at du flytter dine konti til Lån & Spar for at få et billån. Det er din økonomiske situation, der er afgørende for, om du kan få lånet.

Oftest vil det dog være en fordel, hvis du samler alle dine pengesager i Lån & Spar. For at få LSBprivat® Bil skal du være LSBprivat® kunde og samle hele din økonomi hos os.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.