Forbrugerprisstigningerne rammer fortsat forskelligt

De årlige forbrugerprisstigninger var i august måned på 2,4%. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt. Forskellene kan være store.

I august måned steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,4% i forhold til samme måned året før. Forbrugerpriserne oplevede i 2022 de højeste stigninger siden starten af 1980’erne, men stigningerne er nu aftagende. Alle er blevet ramt af de stigende priser.

Da forbrugerprisindekset er sammensat på baggrund af en gennemsnitlig husstands forbrug, vil der naturligvis være forskelle i udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks, og de stigninger som den enkelte husstand oplever på baggrund af deres individuelle forbrug.

Husstande rammes forskelligt

Danmarks Statistik har opgjort forbrugerprisindekset for forskellige grupper af husstande ud fra socioøkonomiske karakteristika. Resultatet som er angivet i tabellen er, at prisstigningerne rammer forskelligt, og der er pæne forskelle.

For husstandstyperne kan man se, at det er husstande med to voksne med børn, der rammes mindst af inflationen, mens især husstande med 3 voksne eller flere rammes hårdest.

Med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning er det arbejdsløse og uddannelsessøgende, der med forbrugerprisstigninger på henholdsvis 3,2 og 3,0% ligger noget højere end det samlede gennemsnit. Modsat er det især selvstændige og pensionister, samt ude af erhverv i øvrigt, der oplever de laveste stigninger i forbrugerpriserne.

Endelig ser inflationen ud til at ramme nogenlunde ens på tværs af indkomstgrupper, idet man kan se, at forskellene i inflationen mellem indkomstgrupperne er minimale.

Iøjnefaldende resultat

Det er et iøjefaldende resultat. Man kunne forvente, at især lavindkomstgruppen ville være ramt hårdt, da priserne er steget kraftigt på fødevarer inden for det seneste år, og lavindkomstgruppen typisk bruger en større del af deres indkomst på fødevarer. Omvendt har de voldsomme stigninger i el- og gaspriserne i slutningen af 2022 især ramt husstande i parcelhuse, som typisk er karakteriseret ved husstande med højere indkomster. Og derfor bliver den samlede forskel mindre, end man kunne forvente.

Tabellen illustrerer således også, at den enkelte husstand kan påvirke, hvor meget de rammes af de stigende forbrugerpriser ved (om muligt) at øge deres forbrug af de varer, hvor stigningerne er mindst, og samtidig reducere deres forbrug af de varer, hvor prisstigningerne er størst.

Derudover skal man være opmærksom på, at tallene jo ikke siger noget om, hvor meget de enkelte husstande har til at modstå de stigende forbrugerpriser. Her vil lavindkomstgruppen inkl. de arbejdsløse og studerende typisk blive ramt væsentlig hårdere, da de ofte har mindre luft i privatøkonomien til at kunne håndtere stigende forbrugerpriser.

Kilde: dst.dk og egne beregninger