Indkøbsvogne

Forbrugerprisstigningerne rammer fortsat forskelligt

De årlige forbrugerprisstigninger var i august måned på 2,4%. Prisstigningerne rammer husstandstyper og indkomstgrupper forskelligt. Forskellene kan være store.

I august måned steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,4% i forhold til samme måned året før. Forbrugerpriserne oplevede i 2022 de højeste stigninger siden starten af 1980’erne, men stigningerne er nu aftagende. Alle er blevet ramt af de stigende priser.

Da forbrugerprisindekset er sammensat på baggrund af en gennemsnitlig husstands forbrug, vil der naturligvis være forskelle i udviklingen i det generelle forbrugerprisindeks, og de stigninger som den enkelte husstand oplever på baggrund af deres individuelle forbrug.

 

Husstande rammes forskelligt

Danmarks Statistik har opgjort forbrugerprisindekset for forskellige grupper af husstande ud fra socioøkonomiske karakteristika. Resultatet som er angivet i tabellen er, at prisstigningerne rammer forskelligt, og der er pæne forskelle.

For husstandstyperne kan man se, at det er husstande med to voksne med børn, der rammes mindst af inflationen, mens især husstande med 3 voksne eller flere rammes hårdest.

Med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning er det arbejdsløse og uddannelsessøgende, der med forbrugerprisstigninger på henholdsvis 3,2 og 3,0% ligger noget højere end det samlede gennemsnit. Modsat er det især selvstændige og pensionister, samt ude af erhverv i øvrigt, der oplever de laveste stigninger i forbrugerpriserne.

Endelig ser inflationen ud til at ramme nogenlunde ens på tværs af indkomstgrupper, idet man kan se, at forskellene i inflationen mellem indkomstgrupperne er minimale.

 

Iøjnefaldende resultat

Det er et iøjefaldende resultat. Man kunne forvente, at især lavindkomstgruppen ville være ramt hårdt, da priserne er steget kraftigt på fødevarer inden for det seneste år, og lavindkomstgruppen typisk bruger en større del af deres indkomst på fødevarer. Omvendt har de voldsomme stigninger i el- og gaspriserne i slutningen af 2022 især ramt husstande i parcelhuse, som typisk er karakteriseret ved husstande med højere indkomster. Og derfor bliver den samlede forskel mindre, end man kunne forvente.

Tabellen illustrerer således også, at den enkelte husstand kan påvirke, hvor meget de rammes af de stigende forbrugerpriser ved (om muligt) at øge deres forbrug af de varer, hvor stigningerne er mindst, og samtidig reducere deres forbrug af de varer, hvor prisstigningerne er størst.

Derudover skal man være opmærksom på, at tallene jo ikke siger noget om, hvor meget de enkelte husstande har til at modstå de stigende forbrugerpriser. Her vil lavindkomstgruppen inkl. de arbejdsløse og studerende typisk blive ramt væsentlig hårdere, da de ofte har mindre luft i privatøkonomien til at kunne håndtere stigende forbrugerpriser.

August 2022 - august 2023

I alt

2,4

Husstandstype

 

Enlig, under 60 år, uden børn

2,6

Enlig, 60 år og over, uden børn

2,4

Enlig med børn

2,5

2 voksne, hovedperson under 60 år, uden børn

2,5

2 voksne, hovedperson 60 år og over, uden børn

2,2

2 voksne med børn

2,1

Husstande med mindst 3 voksne

3,4

Arbejdsmarkedstilknytning

 

Selvstændig

2,0

Lønmodtager på højeste niveau

2,7

Lønmodtager på mellemniveau

2,8

Lønmodtager på grundniveau

2,4

Arbejdsløs

3,2

Uddannelsessøgende

3,0

Pensionist, efterlønsmodtager

2,2

Ude af erhverv i øvrigt

1,8

Indkomstgrupper

 

Under 250.000 kr.

2,5

250.000 - 449.999 kr.

2,4

450.000 - 699.999 kr.

2,3

700.000 - 999.999 kr.

2,4

1.000.000 kr. og derover

2,5

Kilde: dst.dk og egne beregninger

Seneste nyheder

Kvinde arbejder ved en computer, taler i telefon og holder papirer. Moderne kontormiljø med lysloft og minimalistisk indretning.
Daglig økonomi
16.09.2026

Producentpriserne stiger igen kraftigere

Ifølge tallene for august er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 1,2 % i forhold til maj måned. Priserne ligger samtidig hele 6,9 % højere end samme periode sidste år. De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

Huse i boligområde
Daglig økonomi
09.09.2026

Stor stigning i byggeomkostningerne i 2. kvartal

Byggeomkostningerne steg med 2,4 % i 2. kvartal. Stigningen er på 2,8 % det seneste år. Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger. Arbejdsomkostningerne er steget med 3,0 % det seneste år. Materialeomkostningerne er steget med 2,6 % det seneste år.

To piger siddende i en vindueskarm
BoligNyt
09.09.2026

Fortsat lavt boligudbud, men stigende i København

Antallet af boliger til salg var stort set uændret i august, og ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025. Godt 26.000 huse var til salg i august 2026. Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden midt 2000’erne. Antallet af ejerlejligheder til salg i København er til gengæld steget kraftigt, men ligger stadigvæk relativ lavt.

En ung mand cykler gennem byen, fokuseret og velklædt, med tasken hængende over skulderen.
Daglig økonomi
07.09.2026

Stigende renter, serieskifte og flere renteforhøjelser fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i august, da 4 %-lånet med afdrag faldt med ca. 1 kurspoint.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.