Håndtryk

Reallønnen er godt på vej tilbage, men der er et stykke endnu

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,6 % i 4. kvartal 2023 i forhold til samme kvartal året før. Inflationen er aftaget så meget, at reallønnen igen er stigende. Men reallønnen er alligevel godt 4 % lavere end i starten af 2021. Købekraften er på niveau med 2018.

Data fra Danmarks Statistik viser, at de gennemsnitlige lønninger steg med 3,6 % i 4. kvartal 2023 i forhold til samme kvartal sidste år. Det er højere end gennemsnittet de sidste fem år, som har ligget på ca. 2,6 % om året. Samlet set er lønningerne steget med knap 25 % over de seneste 10 år.

 

Fornuftig udvikling

Det har været en særdeles fornuftig udvikling igennem en periode, hvor inflationen har været kontrolleret og lav. Forbrugerpriserne steg i perioden 2012-2021 med ca. 1 % om året i gennemsnit. Vi har derfor fået betragtelige stigninger i reallønnen til danskerne i denne periode, hvilket har givet øgede forbrugs- og/eller opsparingsmuligheder.

At inflationen er lav og kontrolleret var – som det er de fleste bekendt – bestemt ikke tilfældet igennem 2022 og 2023. Inflationen steg til 10 % i efteråret 2022, men er efterfølgende faldet pænt tilbage. Inflationen har således i en periode været langt højere end lønstigningerne.

Helt konkret er forbrugerpriserne steget godt 4 % mere end lønningerne siden starten af 2021. Det betyder, at ganske almindelige danske lønmodtagere kan købe væsentlig mindre for deres lønninger i dag, end de kunne for 3 år siden. Vi havde en tilsvarende men mindre markant situation efter Finanskrisen fra 2009-2012, hvor købekraften faldt med godt 2 %.

Det er således en ganske alvorlig situation, de danske forbrugere befinder sig i. De reale lønninger er faldet meget brat, og er tilbage på niveauet fra 2018. De sidste seks års realløns-fremgang er dermed væk, hvilket også fremgår af figuren.

 

Indflydelsen på dansk økonomi

Det har uden tvivl indflydelse på udviklingen i dansk økonomi. Både detailsalget, privatforbruget og ledigheden er blevet påvirket. Detailsalget har oplevet et stort fald efter at have ligget på et højere niveau under corona-perioden. Privatforbruget har ifølge nationalregnskabet ligeledes oplevet et fald, men er nu begyndt at stige igen. Ledigheden stiger, og vi forventer, at ledigheden kommer til at stige yderligere. Alt tyder på, at virksomhederne også mærker den reducerede købekraft, og derfor også bliver mere tilbageholdende med ansættelser og bliver nødt til at afskedige medarbejdere.

 

Fremtiden ser lysere ud

Det er svært at se en hurtig løsning på udviklingen, selvom udviklingen dog går den rigtige vej. Dels ser inflationen ud til at bide sig mere fast, end tidligere antaget. Inflationen skal nok falde yderligere tilbage i de næste måneder, men der vil gå lang tid, før vi kommer helt tilbage til et stabilt niveau omkring 2 %. Og dels begynder de overenskomstmæssige lønstigninger som kompensation for de stigende forbrugerpriser at slå igennem. En ganske fornuftig udvikling for lønmodtagerne, men en udvikling, som alt andet lige gør inflationen mere vedholdende, og vil forlænge perioden med høj inflation.

Danskerne skal således indstille sig på en længere periode, hvor vi oplever at købekraften af vores lønninger er lavere, end den var for bare få år siden.

Kilde: dst.dk og egne beregninger

 

Seneste nyheder

Et par står i en gårdhave og peger mod en lejlighedsbalkon, mens de kigger op på bygningen sammen.
BoligNyt
14.04.2026

Lavt boligudbud presser priserne yderligere i vejret

Antallet af boliger til salg steg i marts, men ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025 og ind i 2026.Godt 26.000 huse var til salg i marts 2026.Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden perioden op til finanskrisen.Ejerlejlighedsmarkedet i København er også nærmest rødglødende.

Pige ser bekymret på sin mobil
14.04.2026

Snart udbetales overskydende skat, men pas på svindel

Den 24. april 2026 får mange danskere udbetalt overskydende skat på deres NemKonto. Men vær ekstra opmærksom. Denne tid på året er samtidig højsæson for kriminelle.

Kvinde i bus med høretelefoner, holder fast i stroppen og bruger mobiltelefonen mens morgensolen skinner gennem vinduet.
Daglig økonomi
13.04.2026

Stor stigning, men stadigvæk lav inflation i marts

Inflationen tiltog til 1,2 % i marts fra 0,7 % i februar måned.Det er fortsat den lavere elafgift, der trækker ned i årsstigningen, mens husleje og brændstof trækker op.Kerneinflationen aftog yderligere til et niveau på 1,7 % i marts.Krisen i Mellemøsten har fået brændstofpriserne til at skyde i vejret, men effekten på inflationen er indtil videre begrænset.

Ungt par går hånd i hånd i efterårsbeklædning, mens de smiler og kigger opad på omgivelserne.
BoligNyt
07.04.2026

Krig mod Iran har givet markante rentestigninger i marts

Den lange realkreditrente er steget markant i marts som følge af krigen i Mellemøsten.Det er nu igen 4 %-lånet, der er det toneangivende lån.De korte renter steg med ca. 0,30 %, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger omkring 1,90 %.ECB kan blive tvunget til at hæve renten som reaktion på den stigende inflation, som krigen har udløst.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.