Overraskende fald i beskæftigelsen i august

August måned bød på et overraskende fald i beskæftigelsen. Knap 1.500 færre i beskæftigelse i august i forhold til juli måned. Antallet af beskæftigede er på trods af faldet godt 22.000 højere end for et år siden. Er der tale om en enlig svale, eller er udviklingen ved at vende?

Beskæftigelsen tog et overraskende fald på knap 1.500 personer i august, og dermed blev rekordstimen brudt. Vi har nu knap 3.022.000 beskæftigede målt på den sæsonkorrigerede beskæftigelse. Det er fortsat tæt på det højeste niveau nogensinde. Men dermed brydes den positive udvikling, som har bragt os over den magiske grænse på 3 mio. beskæftigede.

Det helt store spørgsmål er, om der er tale om et kortvarigt fald, eller der en tale om en ny nedadgående trend i beskæftigelsen?

Beskæftigelsen er indtil nu - bortset fra et par enkelte måneder med mindre fald - steget 41 måneder i træk. Det vil sige lige siden den sidste corona-nedlukning i januar 2021, hvilket er ganske imponerende. Derfor er tallene også overraskende, idet vi ikke havde ventet, at beskæftigelsen var ved at toppe. Det er i hvert fald en noget anden udvikling, end vi har set siden corona-nedlukningerne, og gennem den såkaldte ”inflationskrise”.

Samtidig kan vi dog konstatere, at ledigheden kun stiger langsomt, hvilket ikke indikerer en dramatisk vending i beskæftigelsen. Derudover viser tallene, at beskæftigelsen i Bygge & Anlæg nu igen stiger efter en flad udvikling igennem 2023. Dette indikerer typisk, at den positive udvikling i den samlede beskæftigelse vil vende tilbage og fortsætte.

Kerneinflationen falder kun langsomt

Kerneinflationen i Euro-området er fortsat for høj. Den er på vej ned, men det går langsomt. Det bekræfter, at kampen mod inflationen bliver langvarig, også selvom ECB forventer, at kerneinflationen kommer ned på 2 % i løbet af 2025. Renterne har været oppe på de højeste niveauer i 15 år, men renterne er forbi toppen, og især den korte rente falder lige nu ganske hurtigt. Forbrugertilliden er stigende fra det laveste niveau nogensinde, og nærmer sig en normalisering. Boligpriserne stiger nu igen pænt efter tilpasningen i 2022-23. Beskæftigelsen er således den eneste parameter, som har fastholdt den positive udvikling hele vejen igennem ”inflationskrisen”.

De nyeste tal for BNP viser tilsvarende, at dansk økonomi er forbi den tekniske recession. Den negative udvikling vi så i 2022 og 2023 ser således ud til ikke at have ramt beskæftigelsen. Meget tyder dermed på, at krisen er afblæst, og vi ser ind i en periode med fortsat økonomisk fremgang. Så derfor vurderer vi, at beskæftigelsen vil vende tilbage til at stige i de kommende måneder. Antallet af beskæftigede er også over 219.000 personer højere, end lige før den første corona-nedlukning i marts 2020, og knap 480.000 personer højere end i 2013, hvor bunden blev nået efter Finanskrisen.

Det bliver særdeles spændende at følge udviklingen i de kommende måneder. Om beskæftigelsen vender tilbage til en positiv udvikling, om boligpriserne vil fortsætte den jævne stigningstakt igen, efter det nye boligskattesystem er trådt i kraft, og hvor lang tid kerneinflationen i Euro-området vil være om at falde helt tilbage til 2 %. Samt om overenskomsternes pæne lønstigninger vil forlænge perioden med høj kerneinflation herhjemme. Lønstigninger som nok er kærkomne for den enkelte lønmodtager, men som samtidig kan være med til at forlænge den udfordrende tid, som vi befinder os i.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.