To veninder med indkøbsposer går sammen i byen og smiler, klar til en shoppingtur.

Endnu en pæn stigning i detailsalget

Detailsalget i juli måned bød på endnu en stigning. Stigningen er på hele 3,4 % i forhold til samme måned sidste år. Detailsalget stiger hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne. Og detailsalget ligger nu væsentlig højere end før corona-tiden.

Detailsalget i juli måned bød på en stigning på 0,6 % i forhold til juni. Det fortsætter den igangværende tendens med et pænt stigende detailsalg, som vi har set de sidste knap 2½ års tid. Detailsalget er steget 8,4 % i forhold til bunden i december 2022. De høje niveauer fra corona-tiden er vi endnu ikke i nærheden af, men vi nærmer os lige så langsomt. Tallene indikerer samtidig, at reallønsstigningerne virkelig kan ses i detailsalget.

Tallene bekræfter ligeledes, at detailsalget er vendt tilbage til en mere jævn udvikling og vækst, som vi så det før corona-tiden. Vi forventer således, at udviklingen i detailsalget vil fortsætte i en pæn positiv retning, som det vi så op gennem 2010’erne.

Med udviklingen i juli måned ligger detailsalget nu noget højere end i de første måneder af 2020, og dermed før de massive udsving i coronatiden. – og altså også over de niveauer vi så, før stigningen i inflationen. Det svarer også ganske godt til, at reallønnen faldt kraftigt igennem 2022, men nu er stigende igen og har indhentet det tabte.

Detailsalget indikerer også, at dansk økonomi er kommet rigtig flot gennem den nedgang, som tårnhøj inflation og rentestigninger gav anledning til. Både beskæftigelsen og de nominelle lønninger er historisk høje, så dansk økonomi er rigtig godt stillet. Boligpriserne faldt også i 2022-23, men er nu stigende igen. Inflationen har stabiliseret sig omkring 2 % igen. Renterne er banket i vejret, og det har givet mange danske forbrugere økonomiske udfordringer, men renterne er også faldet en del igen, og ser ud til at have stabiliseret sig på det nuværende niveau, og kerneinflationen i euro-området ser ud til at fortsætte faldet tilbage mod 2 %.

Selvom mange oplever økonomisk modgang, så er udgangspunktet for dansk økonomi trods alt særdeles fornuftigt, hvilket fastholder troen på, at også detailsalget kan fortsætte den positive udvikling.

Graf over detailsalget i august 2025

Kilde: dst.dk og egne beregninger

Seneste nyheder

Bankskilt med navnet 'Lån & Spar' på en bygning.
Nyt fra banken
03.03.2026

Ekstraordinær hjælp til berørte kunder i Mellemøsten

Din rejseforsikring dækker ekstraordinært, hvis du er på rejse i berørte områder i Mellemøsten

En mor og datter smiler, mens de ser på børnetegninger, der er hængt op på væggen.
Daglig økonomi
02.03.2026

Ledigheden er begyndt at stige lidt kraftigere

Fra december til januar steg antallet af ledige med godt 500 personer. Ledigheden er dermed begyndt at stige lidt kraftigere og er steget med ca. 500 personer om måneden i gennemsnit de sidste tre måneder. Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,0 %. Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

En ung kvinde sidder på en bænk ved vandet og smiler, mens hun læser en bog på en solrig dag.
Daglig økonomi
02.03.2026

Reallønnen mangler stadigvæk at indhente det sidste efter inflationschokket.

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 4. kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. Reallønnen er tæt på endelig at have indhentet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation. Købekraften er således tæt på et nyt all-time-high niveau.

Ungt par sidder i en park og smiler til hinanden, mens de nyder hinandens selskab på en solrig dag.
Daglig økonomi
02.03.2026

Den lange rente faldt lidt i februar

Den lange realkreditrente faldt lidt i løbet af februar. Det er fortsat 3,5%-lånet, der er det toneangivende lån. De korte renter ligger stabilt. På grund af en ændring i referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) faldt denne med 0,20 % i januar og ligger nu meget stabilt omkring ca. 1,60 %. ECB indikerer fortsat, at den korte rente ”er et godt sted”, og vi forventer stort set uændrede realkreditrenter i en rum tid endnu.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.