Mand renoverer bolig

Mindre stigning i boligbyggeriet som fortsat ligger på et lavt niveau

6.583 boliger blev påbegyndt i byggeriet i 2. kvartal 2025. Det er en lille stigning i forhold til de seneste kvartaler, men niveauet er lige så lavt som i 2016. I 2. kvartal 2021 blev der påbegyndt byggeriet af næsten dobbelt så mange boliger.

Aktiviteten på boligmarkedet toppede i midten af 2021. Det gælder både antallet af handler, som var tårnhøjt og boligprisstigninger som lå på 10–15 % om året igennem 2021. Men det gælder således også byggeriet, som tilsvarende toppede i midten af 2021.

Siden da er de lange renter steget fra 1½ % til 5 %, for derefter at falde tilbage til de nuværende 4 %. Inflationen steg fra knap 2 % til 10 % og ligeledes siden faldet pænt tilbage, mens lønningerne nu er godt i gang med at indhente det tabte i reallønnen. Den cocktail sætter virkelig sine spor i byggesektoren.

Med blot 6.5983 påbegyndte boliger i 2. kvartal 2025 er aktiviteten i byggesektoren tilbage på niveauet for 2016. Dengang var boligmarkedet stadigvæk på vej tilbage på fode efter Finanskrisen og den sydeuropæiske gældskrise.

Det er ikke overraskende, at aktiviteten i byggesektoren er aftaget markant. Det er en helt naturlig reaktion på de højere renter og de relativ nylige prisfald på boligmarkedet. – Og lige som i tidligere tilfælde reagerer byggesektoren altid med en vis forsinkelse i forhold til ændringer i konjunkturerne, da boligbyggeri i sagens natur jo er temmelig tidskrævende.

Der er dermed også god grund til at forvente, at aktiviteten i byggesektoren snart begynder at tiltage igen. Så længe boligrenterne bliver på det nuværende niveau, og boligpriserne stiger ganske kraftigt – så tyder meget på, at antallet af påbegyndte boligbyggerier snart kan accelerere igen.

Det er til gengæld også et vink med en vognstang til dem, der skal have fat i en håndværker. Med den nuværende vigende aktivitet i nybyggeriet, og en forventning om stigende aktivitet i fremtiden, så må der alt andet lige være bedre muligheder for at få booket en tømrer, murer eller elektriker nu frem for senere.

Graf over påbegyndt byggeri - august 2025

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

Seneste nyheder

Kvinde smiler ved vinduet med en mælkekarton og krus i hænderne, omgivelserne er lyse og hjemlige med udsigt til haven.
Daglig økonomi
12.10.2026

Inflationen steg lidt i september

Priserne steg samlet set med 2,2 % i september sammenlignet med samme måned sidste år. Det er en mindre stigning fra august, hvor inflationen var 2,0 %.

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.