To kvinder hygger sig sammen på en café, begge smilende, mens de kigger på noget på deres mobiltelefon, der skaber en munter stemning.

Reallønnen mangler stadigvæk at indhente det sidste efter inflationschokket

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,3 % i 3. kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. Den kvartalsvise udvikling viser dog et fald på 0,2 %, hvilket er ganske normalt i 3. kvartal. Reallønnen er tæt på endelig at have indhentet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation. Købekraften er således tæt på et nyt all-time-high niveau.

Data fra Danmarks Statistik viser, at de gennemsnitlige lønninger steg med 3,3 % i 3. kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. Det er en anelse lavere end gennemsnittet de sidste fem år, som har ligget på ca. 3,6 % om året. Samlet set er lønningerne steget med knap 31 % over de seneste 10 år.

Lønningerne har gennemlevet en særdeles fornuftig udvikling op igennem 2010-erne, hvor inflationen var kontrolleret og lav. Forbrugerpriserne steg i perioden 2012-2021 med ca. 1 % om året i gennemsnit. Vi har derfor fået betragtelige stigninger i reallønnen til danskerne i denne periode, hvilket har givet øgede forbrugs- og/eller opsparingsmuligheder.
Inflationschokket i 2022 og 2023 ændrede dog radikalt på denne udvikling. Inflationen steg til 10 % i efteråret 2022, men er efterfølgende faldet pænt tilbage. Inflationen har således i en periode været langt højere end lønstigningerne.

Efter godt tre år har lønningerne stadigvæk ikke fået indhentet tabet fra 2022 og 2023. Det betyder, at ganske almindelige danske lønmodtagere fortsat ikke kan købe det samme for deres lønninger i dag, end de kunne i 2. kvartal 2021 – altså for over fire år siden. De tårnhøje dagligvarepriser har naturligvis en stor del af skylden, men der går næppe længe, før købekraften når samme niveau som i 2021.

Det har uden tvivl indflydelse på udviklingen i dansk økonomi. Både detailsalget, privatforbruget og ledigheden er blevet påvirket. Detailsalget har oplevet et stort fald, men er nu stigende igen. Privatforbruget har ifølge nationalregnskabet ligeledes oplevet et fald, men er ligeledes begyndt at stige igen. Ledigheden er steget svagt, og vi forventer, at ledigheden kommer til at stige yderligere.

Fremtiden ser lysere ud

Udviklingen i reallønnen betyder også, at fremtiden nu igen ser lysere ud. Pt. stiger lønningerne noget mere end forbrugerpriserne, og alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte i de kommende kvartaler. Vi forventer således, at reallønnen vil fortsætte med at stige også i den kommende periode. Så selvom kerneinflationen ser ud til at bide sig mere fast end tidligere antaget, tyder meget på, at reallønsstigningen vil fortsætte mod nye rekorder.

Det skyldes dels, at inflationen har stabiliseret sig omkring de 2 %. Og dels slår de overenskomstmæssige lønstigninger pænt igennem hos danskernes lønninger. En ganske fornuftig udvikling for lønmodtagerne, men en udvikling, som alt andet lige gør inflationen mere vedholdende. 

Danskerne kan således glæde sig over, at købekraften nu stiger pænt, og at vi er tæt på at være tilbage på det niveau, vi oplevede før inflationskrisen.

Real lønudvikling fra 2000 og frem til 2025

Kilde: dst.dk og egne beregninger

Seneste nyheder

Kvinde smiler ved vinduet med en mælkekarton og krus i hænderne, omgivelserne er lyse og hjemlige med udsigt til haven.
Daglig økonomi
12.10.2026

Inflationen steg lidt i september

Priserne steg samlet set med 2,2 % i september sammenlignet med samme måned sidste år. Det er en mindre stigning fra august, hvor inflationen var 2,0 %.

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.