Inflationen faldt tilbage i januar
Årsstigningen i forbrugerprisindekset aftog til 1,5 % i januar måned. Forbrugerprisindekset stiger således ”under men tæt på 2 %”. Kerneinflationen aftog samtidig til 1,4 % i januar måned fra 1,5 % i december. Både inflation og kerneinflation udvikler sig dermed fortsat ganske tilfredsstillende.
I januar steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,5 % i forhold til samme måned året før. Tallene bekræfter billedet af, at vi har nået en normalisering af inflationen under de 2 %. Det samme kan man sige om kerneinflationen, som også aftog i januar til 1,4 %.
Inflationen ligger dermed fortsat stabilt inden for centralbankernes mål om under, men tæt på 2 %. Vi kommer formentlig til at se inflationen svinge tæt på 2 % i de kommende måneder. Der er ingen tvivl om, at den tårnhøje inflation endegyldigt ligger bag os. Det primære fokus er fortsat på kerneinflationen i Euro-området, som også – dog i et langsomt tempo - fortsætter den nedadgående tendens.
Set over de seneste 12 måneder er det prisstigninger på fødevarer og husleje, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse grupper bidrager alene med en stigning på knap 0,8 % af den samlede inflation. Modsat trækker rejser og køb af biler inflationen ned med 0,5 %.
Fødevarepriserne steg med 1,7 % i januar pga. de store julerabatter i supermarkederne i december. Fødevarepriserne er steget ganske kraftigt de senere år og ligger således godt 27 % over prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket. Meget tyder desværre på, at udviklingen i fødevarepriserne vil fastholde den stigende tendens, idet de globale fødevarepriser fortsat stiger.
Fjernvarmen er steget med 6,3 % det seneste år. Prisen på elektricitet er stort set uændret, mens gasprisen er faldet med hele 10,7 % i forhold til januar 2024.
Brændstofpriserne steg kraftigt i januar, og ligger 4,7 % højere end januar 2024. Brændstofpriserne toppede hen over sommeren 2022, men ligger noget lavere nu, drevet af de lavere oliepriser.
Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen – med 1,4 % i januar fortsat ligger solidt under 2 %. Meget tyder på en fortsat stabil udvikling i de kommende måneder. Det betyder, at vi i Danmark ligger under både ECB’s og Nationalbankens målsætning. Men vi skal formentlig et godt stykke ind i 2025, før vi kan forvente, at kerneinflationen i det samlede Euro-område også kommer ned i niveauet omkring 2 %.
Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder, og at både inflation og kerneinflation i Euro-området også vil fortsætte tilbagefaldet. Det vil åbne for yderligere tre til fire rentesænkninger fra ECB og Nationalbanken gennem resten af 2025.
Dyrt for en ganske almindelig familie
På trods af normaliseringen af inflationen kan en familie med f.eks. to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget knap 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Til gengæld er situationen blevet betydeligt forbedret af de overenskomstmæssige lønstigninger, som de danske forbrugere har oplevet de sidste 1-2 år.
Kilde: dst.dk og egne beregninger.
I januar steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,5 % i forhold til samme måned året før. Tallene bekræfter billedet af, at vi har nået en normalisering af inflationen under de 2 %. Det samme kan man sige om kerneinflationen, som også aftog i januar til 1,4 %.
Inflationen ligger dermed fortsat stabilt inden for centralbankernes mål om under, men tæt på 2 %. Vi kommer formentlig til at se inflationen svinge tæt på 2 % i de kommende måneder. Der er ingen tvivl om, at den tårnhøje inflation endegyldigt ligger bag os. Det primære fokus er fortsat på kerneinflationen i Euro-området, som også – dog i et langsomt tempo - fortsætter den nedadgående tendens.
Set over de seneste 12 måneder er det prisstigninger på fødevarer og husleje, der bidrager mest til stigningen i forbrugerpriserne. Disse grupper bidrager alene med en stigning på knap 0,8 % af den samlede inflation. Modsat trækker rejser og køb af biler inflationen ned med 0,5 %.
Fødevarepriserne steg med 1,7 % i januar pga. de store julerabatter i supermarkederne i december. Fødevarepriserne er steget ganske kraftigt de senere år og ligger således godt 27 % over prisniveauet fra starten af 2021 – før inflationschokket. Meget tyder desværre på, at udviklingen i fødevarepriserne vil fastholde den stigende tendens, idet de globale fødevarepriser fortsat stiger.
Fjernvarmen er steget med 6,3 % det seneste år. Prisen på elektricitet er stort set uændret, mens gasprisen er faldet med hele 10,7 % i forhold til januar 2024.
Brændstofpriserne steg kraftigt i januar, og ligger 4,7 % højere end januar 2024. Brændstofpriserne toppede hen over sommeren 2022, men ligger noget lavere nu, drevet af de lavere oliepriser.
Det er samtidig værd at bemærke, at det underliggende prispres – kerneinflationen – med 1,4 % i januar fortsat ligger solidt under 2 %. Meget tyder på en fortsat stabil udvikling i de kommende måneder. Det betyder, at vi i Danmark ligger under både ECB’s og Nationalbankens målsætning. Men vi skal formentlig et godt stykke ind i 2025, før vi kan forvente, at kerneinflationen i det samlede Euro-område også kommer ned i niveauet omkring 2 %.
Vi forventer, at inflationen vil fortsætte den stabile udvikling tæt på 2 % i de kommende måneder, og at både inflation og kerneinflation i Euro-området også vil fortsætte tilbagefaldet. Det vil åbne for yderligere tre til fire rentesænkninger fra ECB og Nationalbanken gennem resten af 2025.
Dyrt for en ganske almindelig familie
På trods af normaliseringen af inflationen kan en familie med f.eks. to voksne og to børn tydeligt mærke, at priserne er steget. Samlet set er leveomkostningerne steget knap 5.000 kr. om måneden siden starten af 2021, hvilket betyder, at danskerne skal have væsentlig flere penge op af lommen, for at kunne købe de samme varer som tidligere. Til gengæld er situationen blevet betydeligt forbedret af de overenskomstmæssige lønstigninger, som de danske forbrugere har oplevet de sidste 1-2 år.
Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder
Nyhedsbrev
Når den første løn tikker ind
Det kan være noget helt særligt at få sin første “rigtige” løn efter studiet. For mange er det første gang, der er luft i økonomien – og det åbner både for nye muligheder og nye valg.
Nyhedsbrev
Drømmer du om en andelsbolig? Her er 4 gode råd, før du skriver under
At købe andelsbolig kan være en god og billig måde at få din egen bolig. Her er 4 ting, du bør overveje, før du skriver under.
Nyhedsbrev
5 vejrdilemmaer, du kan møde som boligejer
Her får du 5 almindelige vejrdilemmaer og løsningsforslag, der kan inspirere dig til at beskytte din bolig bedre.
BoligNyt
Krig mod Iran har givet markante rentestigninger i marts
Den lange realkreditrente er steget markant i marts som følge af krigen i Mellemøsten. Det er nu igen 4 %-lånet, der er det toneangivende lån. De korte renter steg med ca. 0,30 %, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger omkring 1,90 %. ECB kan blive tvunget til at hæve renten som reaktion på den stigende inflation, som krigen har udløst.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.