Sådan foregår investeringssvindel
Investeringssvindel er en glidebane, som mange ikke opdager, de befinder sig på, før det er for sent. 9 ud af 10 sager om investeringssvindel sker med kryptohandel.
Måske har du selv set annoncer for investering med kryptovaluta på Facebook? Annoncerne ser professionelle ud og virker troværdige, og de har et budskab: Tjen nemme penge hurtigt.
Her bliver unge som gamle kontaktet af en ”konsulent”, som hjælper dem i gang.
Vejledning undervejs
Undervejs har du som kunde god kontakt til ”konsulenten”. Du har mulighed for at skrive med konsulenten over flere måneder, og når du laver det første indskud til din investering, kan du følge med i, hvor meget dine penge er vokset. Oftest vokser beløbet ret meget inden for få måneder.
Som kunde kan du endda opleve at få en udbetaling fra siden, hvor du handler med kryptovaluta. Det får hele investeringen til at virke mere troværdigt, når du får noget af din ”fortjeneste”. Og som regel får de fleste lyst til at investere endnu mere.
"Dine penge bliver snart udbetalt"
Til sidst når du måske et punkt i din investering, hvor din formue har vokset sig så stor, at du vil have den udbetalt. Men her begynder svindlerne (eller ”konsulenten”) at holde dig lidt hen.
Det kan være de beder dig betale en procentdel af beløbet for at dække visse overførselsomkostninger. Og for hver gang du spørger til udbetalingen, vil der dukke en ny forklaring op. Oftest skal du som kunde overføre flere penge med løftet om at udbetalingen er på trapperne.
Det bliver til sidst en ond cirkel, fordi du tror, at du får pengene om lidt. Og før eller siden går det op for dig, at du aldrig får dine penge.
Det er blot et eksempel på, hvordan investeringssvindel foregår.
Vi anbefaler, at du rådgiver dig med eksperter på området, hvis du ønsker at kaste dig ud i en investering, som du er i tvivl om.
Seneste nyheder

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB
Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint.Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i.De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %.ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig
Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

Uændret ledighed også i august
Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer.Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025.Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %.Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Lille stigning i beskæftigelsen i juli
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juli. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Men dog kun godt 400 flere i beskæftigelse i juli i forhold til juni måned.Antallet af beskæftigede er over 29.000 højere end for et år siden.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
