Par står ved en blomsterbod og kigger på blomstergrene. Kvinden holder en buket tulipaner, og manden peger på pink blomster.

Pessimismen tiltager hos forbrugerne

Forbrugertilliden er opgjort til -15,5 i marts måned. Der er tale om endnu et fald siden ”toppen” i juni. Forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er på det laveste niveau siden 1980’erne. Der er en negativ udvikling i de fleste underkomponenter.

I marts måned blev forbrugertilliden opgjort til -15,5. Det er det laveste niveau siden april 2023. Det lave niveau indikerer, at forbrugernes oplevelse af økonomien og forventningerne til udviklingen det kommende år slet ikke er kommet ud af negativt territorium efter inflationskrisen. Det kan overraske, idet reallønnen er ved at have indhentet det tabte. Det kan dog også skyldes danskernes bekymring for, hvordan den nye præsident og administration i USA vil påvirke udviklingen i Danmark.

Det lave niveau vidner om, at danskerne fortsat oplever både deres egen økonomi, men også Danmarks samlede økonomi ganske negativt og har et ganske pessimistisk syn på fremtiden. Der er tale om negative niveauer for stort set alle underkomponenterne, og efter en bedring i de første måneder af 2024, nu igen med stigende pessimisme. Den positive udvikling vi så igennem første halvdel af 2024, ser således – desværre – ud til at være væk igen.

Forbrugertilliden ligger fortsat lavt, og det skyldes især vurderingen af Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på -30,8. Det er det laveste niveau siden slutningen af 1980’erne, hvilket vidner om et ekstraordinært lavt niveau. Derudover er familiernes økonomi stadigvæk presset. Både indikatoren for situationen i dag i forhold til et år siden og forventningen til udviklingen i det kommende år er i negativt territorium, – også selvom de store lønstigninger er slået igennem, og reallønnen er tilbage på niveauet fra før den stigende inflation.

På den lidt mere positive side forventer forbrugerne kun svagt stigende arbejdsløshed i det kommende år, men desværre også at inflationen vil tiltage lidt igen, og at priserne således vil stige yderligere i det kommende år.

Lidt færre familier regner med at kunne spare op i de kommende 12 måneder, og en hel del oplever fortsat, at pengene ikke slår til i det daglige forbrug.

Med tallene for marts måned ses det, at der fortsat er lang vej til en normalisering af forbrugertilliden, og at positive tal for forbrugertilliden fortsat ligger langt ude i fremtiden. De gode tegn på at de danske forbrugere vejrede morgenluft, og at vi lige så stille kunne bevæge os mod mere positive forbrugere ser desværre ud til at være forsvundet igen.

Graf over forbrugertilliden i 3 månedersgennemsnit

Seneste nyheder

Kvinde arbejder ved en computer, taler i telefon og holder papirer. Moderne kontormiljø med lysloft og minimalistisk indretning.
Daglig økonomi
16.09.2026

Producentpriserne stiger igen kraftigere

Ifølge tallene for august er 3-måneders gennemsnittet i producentpriserne steget med 1,2 % i forhold til maj måned. Priserne ligger samtidig hele 6,9 % højere end samme periode sidste år. De relativ store stigninger ser således ud til at være vendt tilbage efter et roligt 2025.

Huse i boligområde
Daglig økonomi
09.09.2026

Stor stigning i byggeomkostningerne i 2. kvartal

Byggeomkostningerne steg med 2,4 % i 2. kvartal. Stigningen er på 2,8 % det seneste år. Både materialer og arbejdsomkostningerne stiger. Arbejdsomkostningerne er steget med 3,0 % det seneste år. Materialeomkostningerne er steget med 2,6 % det seneste år.

To piger siddende i en vindueskarm
BoligNyt
09.09.2026

Fortsat lavt boligudbud, men stigende i København

Antallet af boliger til salg var stort set uændret i august, og ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025. Godt 26.000 huse var til salg i august 2026. Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden midt 2000’erne. Antallet af ejerlejligheder til salg i København er til gengæld steget kraftigt, men ligger stadigvæk relativ lavt.

En ung mand cykler gennem byen, fokuseret og velklædt, med tasken hængende over skulderen.
Daglig økonomi
07.09.2026

Stigende renter, serieskifte og flere renteforhøjelser fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i august, da 4 %-lånet med afdrag faldt med ca. 1 kurspoint.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.