To kvinder sidder på en café og smiler, mens de kigger på noget på en telefon og nyder deres kaffe.

Ledigheden ligger stabilt

Fra juni til juli steg antallet af ledige med godt 300 personer. Dermed fortsætter ledigheden med at ligge på stort set samme niveau, som den har gjort siden slutningen af 2023. Ledighedsprocenten er ligeledes uændret på 2,9 %. Under den første corona-nedlukning for 3 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Selvom det er tydeligt, at ledigheden er steget lidt over de seneste par år, så er det glædeligt, at stigningen er ganske beskeden. Godt nok er ledigheden steget siden bunden i marts 2022, men trods alt ”kun” med knap 16.000 fuldtidsledige. Juli måneds tal forsætter denne tendens med en mindre stigning til godt 88.000 ledige. Det er et meget lavt niveau, og bortset fra perioden lige op til Finanskrisen, så er niveauet det laveste siden starten af 1970’erne. Det er værd at glæde sig over det lave niveau for ledigheden på trods af den træge økonomiske udvikling.

Tallene bekræfter nemlig, at tilstanden i dansk økonomi fortsat er ganske god. På trods af en kerneinflation i Euro-området, der fortsat er lang tid om at falde tilbage til 2 %, højere renter end vi tidligere har været vant til og en voldsomt negativ forbrugertillidsindikator, så har dansk økonomi det indtil videre ret godt. Inflationen har gjort ondt på rigtig mange danskere, men den lave ledighed vidner om en generel robusthed hos de danske forbrugere.

Beskæftigelsen er også fortsat tårnhøj. Virksomhederne melder dog ikke om mangel på arbejdskraft i samme grad som tidligere. Nu er i det højere grad opbygning af lagre og mangel på efterspørgsel, der fylder. Beskæftigelsen er for nylig begyndt at udvise små svaghedstegn, men forventes at fortsætte med at stige svagt.

Vi står samtidig i en periode, hvor lønningerne stiger ret kraftigt, og det vil komme til at få betydning for den økonomiske udvikling. Nok er inflationen faldet tilbage, men kerneinflationen i Euro-området er noget længere tid om at falde tilbage til 2 % end tidligere håbet. Til gengæld stiger lønningerne nu igen lidt kraftigere end forbrugerpriserne, hvilket giver en langsom bedring i reallønnen, og dette er selvsagt positivt.

Det bliver spændende at følge i de kommende måneder, om ledigheden vil fortsætte den relativ flade udvikling eller pludselig begynder at stige kraftigere. Der er ingen tvivl om, at udviklingen igennem de senere år har været langt mere positiv end frygtet. Men vil de truende økonomiske skyer i horisonten, den vigende efterspørgsel og de pæne lønstigninger til lønmodtagerne på et tidspunkt tvinge virksomhederne til at begynde at afskedige medarbejdere i større stil?

Graf over bruttoledighed anno august 2025

Kilde: dst.dk og egne beregninger.

Seneste nyheder

En ung kvinde står smilende og ser på tøj på et stativ, mens lyset strømmer ind fra et vindue bag hende.
Daglig økonomi
04.06.2026

Reallønnen har nu endelig indhentet det tabte efter inflationschokket i 2022

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 1. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før.Reallønnen har nu endelig indhentet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation.Købekraften er således nu på et nyt all-time-high niveau.

En kvinde og en mand nyder en samtale over kaffe i et lyst caféområde.
Bolig
04.06.2026

Faldende lang rente i maj, men renteforhøjelser lurer

Den lange realkreditrente svingede en del igen i maj, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med ca. 1 kurspoint til kurs 98,5.Det er fortsat 4 %-lånet, der er det toneangivende realkreditlån.De korte renter faldt med ca. 0,05 % i maj, således at referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 1,90 %.ECB forventes at hæve renten d. 11. juni som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst.

To unge mænd står og smiler, mens de snakker sammen på gaden. Den ene står ved sin cykel.
Daglig økonomi
29.05.2026

April bød på endnu en lille stigning i ledigheden

Fra marts til april steg antallet af ledige med godt 600 personer til 93.000 personer.Stigningen fortsætter den igangværende trend med jævnt stigende ledighed.Ledigheden er steget med ca. 700 personer om måneden i gennemsnit de sidste seksmåneder.Ledighedsprocenten stiger samtidig til 3,1 %.Under den første corona-nedlukning for snart 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
27.05.2026

Beskæftigelsen steg igen i marts måned

Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i marts. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Knap 3.900 flere i beskæftigelse i marts i forhold til februar måned.Antallet af beskæftigede er godt 35.000 højere end for et år siden.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.