Lavt boligudbud presser priserne yderligere i vejret
Antallet af boliger til salg steg i marts, men ligger fortsat ganske lavt efter det kraftige fald i slutningen af 2025 og ind i 2026.
Godt 26.000 huse var til salg i marts 2026.
Bortset fra perioden 2021-22 er det det laveste niveau siden perioden op til finanskrisen.
Ejerlejlighedsmarkedet i København er også nærmest rødglødende.
Inflationskrisen og de kraftigt stigende renter medførte, at boligmarkedet oplevede en markant opbremsning igennem 2022, mens perioden siden da har budt på en pæn bedring. Priserne dykkede, men stiger nu igen. Antallet af boliger til salg er steget efter Corona-tiden, men ligger fortsat noget lavere end op igennem 2010’erne.
Antallet af boliger til salg er steget med godt 6.000 stk. siden boligudbuddet nåede bunden i starten af 2022. Det svarer til en stigning på 21 %. Det er dog fortsat et ganske lavt niveau, og det gælder i alle landets regioner – bortset fra Region Nordjylland, hvor antal boliger til salg ligger på niveau med udviklingen op gennem 2010’erne. Med det lave boligudbud på landsplan er der således ikke de helt store valgmuligheder for køberne, når de kigger efter bolig. Det har den helt oplagte udbuds-/efterspørgselskonsekvens, at priserne presses i vejret.
I figuren fremgår antal boliger til salg i hele landet, og det store fald i andet halvår 2025 og videre ind i de første måneder af 2026 er tydeligt. Især markedet for ejerlejligheder i København og Aarhus er bemærkelsesværdigt, hvor antallet af boliger til salg med historisk lave niveauer har sat nye rekorder, og dette er typisk medvirkende til at presse priserne endnu længere op.
Udviklingen herfra er som altid præget af en del usikkerhed. Ikke mindst i lyset af uroen i Mellemøsten. Meget tyder dog på, at den positive udvikling på boligmarkedet dog vil fortsætte igennem 2026, idet både vækst og beskæftigelse forventes at fortsætte den positive trend. Vi forventer, at boligpriserne på landsplan vil fortsætte den nuværende stigning på 3-5 % om året.
Anderledes forholder det sig for ejerlejligheder i København By, hvor antallet til salg er ekstremt lavt – faktisk er der tale om tæt på det laveste niveau i over 20 år. Det giver helt naturligt et stort pres på boligkøberne, da de ikke har meget at vælge mellem. Samtidig er liggetiderne lave, hvilket giver en cocktail, der presser priserne på ejerlejligheder i København op og mod nye rekorder.

Kilde: Finansdanmark.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Uændret ledighed i juli
Fra juni til juli var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025.

Reallønnen sætter ny rekord
De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 2. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før. Købekraften er således nu på et nyt all-time-high niveau.

Juni bød på endnu en stigning i beskæftigelsen
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i juni. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling. Antallet af beskæftigede er godt 34.000 højere end for et år siden.

Detailsalget fortsætter den kraftige stigning
Juli måned bød på en stigning i detailsalget på hele 1,3 %.Detailsalget er steget med 5,8 % i forhold til samme måned sidste år.Detailsalget stiger væsentlig hurtigere, end vi så op gennem 2010’erne.Og detailsalget er meget, meget tæt på tidligere tiders all-time-high.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
