En ung mand sidder afslappet på en café med sin telefon og en kop kaffe ved siden af sig, nydende øjeblikket.

Reallønnen sætter ny rekord

De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 2. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før. Reallønnen har nu indhentet og overhalet det store fald, der skete i forbindelse med den tårnhøje inflation. Købekraften er således nu på et nyt all-time-high niveau.

Data fra Danmarks Statistik viser, at de gennemsnitlige lønninger steg med 3,2 % i 2. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før. Det er en anelse lavere end gennemsnittet de sidste fem år, som har ligget på ca. 3,8 % om året. Samlet set er lønningerne steget med ca. 32 % over de seneste 10 år.

Lønningerne har gennemlevet en særdeles fornuftig udvikling op igennem 2010-erne, hvor inflationen var kontrolleret og lav. Forbrugerpriserne steg i perioden 2012-2021 med ca. 1 % om året i gennemsnit. Vi har derfor fået betragtelige stigninger i reallønnen til danskerne i denne periode, hvilket har givet øgede forbrugs- og/eller opsparingsmuligheder.

Inflationschokket i 2021 og 2022 ændrede dog radikalt på denne udvikling. Inflationen steg til 10 % i efteråret 2022, men er efterfølgende faldet pænt tilbage. Inflationen har således i en periode været langt højere end lønstigningerne.

Efter 3½ år har reallønnen nu endelig indhentet og overhalet tabet fra 2021 og 2022. Det betyder, at ganske almindelige danske lønmodtagere nu endelig kan købe mere for deres lønninger, end de kunne i 2. kvartal 2021 – altså for fem år siden. De stigende fødevare- og energipriser har naturligvis en stor del af skylden for, at det har taget så lang tid.

Det har uden tvivl indflydelse på udviklingen i dansk økonomi. Både detailsalget og privatforbruget er blevet påvirket. Detailsalget har oplevet et stort fald, men er nu stigende igen. Privatforbruget har ifølge nationalregnskabet ligeledes oplevet et fald, men er ligeledes begyndt at stige igen.

Fremtiden ser usikker ud

Udviklingen i reallønnen betyder også, at fremtiden nu igen ser lysere ud uden at det dog ser meget positivt ud. Pt. stiger lønningerne noget mere end forbrugerpriserne, men konflikten i Mellemøsten driver energipriser, inflation og renter i vejret, og meget tyder på, at den udvikling vil fortsætte i de kommende kvartaler.

Vi forventer således, at reallønnen kan blive svækket igen på den korte bane for så igen at stige, når vi kommer ind i 2027.

Så på trods af stigende inflation i den nære fremtid, så vil de overenskomstmæssige lønstigninger slå pænt igennem i danskernes lønninger i de kommende år. En ganske fornuftig udvikling for lønmodtagerne, men en udvikling som alt andet lige også gør inflationen mere vedholdende.

Danskerne kan således glæde sig over, at købekraften nu endelig overstiger det niveau, vi oplevede før inflationskrisen.

 

Kilde: dst.dk og egne beregninger

 

 

Seneste nyheder

Kvinde smiler ved vinduet med en mælkekarton og krus i hænderne, omgivelserne er lyse og hjemlige med udsigt til haven.
Daglig økonomi
12.10.2026

Inflationen steg lidt i september

Priserne steg samlet set med 2,2 % i september sammenlignet med samme måned sidste år. Det er en mindre stigning fra august, hvor inflationen var 2,0 %.

Kvinde i gul striktrøje smiler, mens hun ligger på sofaen og bruger en telefon med oplader i et hyggeligt opholdsrum.
BoligNyt
06.10.2026

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB

Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

Person i jakkesæt får økonomisk rådgivning i banken.
Nyt fra banken
05.10.2026

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig

Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

En engageret underviser forklarer matematiske begreber ved tavlen, klar til at hjælpe eleverne med at forstå.
Daglig økonomi
30.09.2026

Uændret ledighed også i august

Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.