De globale fødevarepriser stiger desværre igen
De globale fødevarepriser er steget med 4,2 % de sidste tre måneder.
Stigningen kommer efter en periode i efteråret, hvor fødevarepriserne faldt knap 5 %.
Hvis stigningen fortsætter, kan vi forvente, at det også vil forplante sig til de danske fødevarepriser.
Udviklingen dækker over, at især priserne på kød, olier og sukker nu igen stiger.
De globale fødevarepriser har gennemlevet en dramatisk udvikling de sidste seks år. Efter en lang periode fra 2015-2019, hvor fødevarepriserne var stort set uændrede, begyndte de globale fødevarepriser i midten af 2020 en meget kraftig stigning.
Stigningen varede ca. 2 år frem til midten af 2022, og stigningen var på hele 60 % (fra omkring indeks 100 til 160 i figuren). Det er ikke så underligt, at fødevarepriserne også herhjemme er steget markant, hvilket vi oplever meget tydeligt, når vi er ude at handle. Udviklingen fra midten af 2022 og frem til starten af 2024 var dog næsten lige så iøjefaldende, idet fødevarepriserne faldt ca. 25 %.
Fødevarepriserne har siden da stort set stabiliseret sig på det nuværende niveau, og vi har endda set et fald siden sommeren 2025. Stigende energipriser som følge af uroen i Mellemøsten, slår dog nu også igennem på fødevarepriserne. Det er især stigninger priserne på kød, olier og sukker, der slår igennem. Prisen på kød og olier faldt lidt i efteråret, men stiger nu desværre igen. Der kan være store udsving i priserne på de enkelte varegrupper, men som helhed ser vi pt. en stigning.
Vi forventer, at udviklingen i de globale fødevarepriser, indtil videre, kan rummes i de nuværende danske fødevarepriser, men hvis prisstigningerne fortsætter, vil de også – med lidt forsinkelse - forplante sig til de danske fødevarepriser. Man kan således forvente, at priserne på fødevarer vil være stabile i den kommende tid, medmindre stigningerne i de globale fødevarepriser fortsætter.
Generelt er fødevarepriserne herhjemme steget med over 30 % siden starten af 2021, og det vil sige i stort set samme omfang som stigningen det globale fødevareprisindeks. Det vil således være naturligt, om udviklingen i de globale fødevarepriser også giver en fortsat stabil udvikling i de danske priser i de kommende måneder.
Jokeren er naturligvis, om stigningen i de globale fødevarepriser fortsætter, samt lønningerne herhjemme, som fortsat stiger 3-4 % om året. Dette trækker selvsagt i retning af stigende fødevarepriser, som virksomhederne kan forventes at sende videre til forbrugerne. Omvendt betyder det også, at forbrugerne i denne tid får flere penge mellem hænderne, og dermed får lettere ved at overkomme de højere priser.

Seneste nyheder

Uændret forbrugertillid på et meget lavt niveau
Forbrugertilliden er opgjort til -14,7 i juli måned.Der er tale om et uændret niveau i forhold til sidste måned.Oplevelsen af Danmarks økonomiske situation i dag er steget markant, men ligger stadigvæk på -23,8.Forbrugertilliden har nu været negativ uafbrudt i over fire og et halvt år.

Beskæftigelsen steg igen i maj måned
Beskæftigelsen oplevede endnu en stigning i maj. Det fortsætter de senere års imponerende udvikling.Knap 2.300 flere i beskæftigelse i maj i forhold til april måned.

Søg tilskud til en varmepumpe
Du kan søge om 27.000 kr. i tilskud til en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarmepumpe gennem den offentlige varmepumpepulje. Puljen er stadig åben, men der er stor efterspørgsel, og midlerne er ved at være opbrugt.

Faldende lang rente i juni, men endnu en renteforhøjelse lurer
Den lange realkreditrente svingede en del igen i juni, men sluttede måneden noget lavere, da 4 %-lånet med afdrag steg med knap 1 kurspoint til kurs 99,3.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
