Byggeomkostningerne i jævn stigning
Fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025 steg de samlede omkostninger ved at bygge ny bolig med 2,6 %. Det kan fordeles på en stigning i arbejdsomkostningerne på 2,7 % og en stigning i de samlede materialeomkostninger på 2,5 %. Det er en marginalt lavere stigningstakt end gennemsnittet over de seneste 10 år, som ligger på 2,7 %.
Årsagen til den jævne stigning i arbejdsomkostningerne det seneste år skal findes i en mindre stigning i omkostningerne for betonelementarbejdet, mens murerarbejdet er steget med 2,7 %. De andre delkomponenter i arbejdsomkostningerne er alle steget med lige knap 2,7 %. Når vi kigger på materialeomkostningerne, er stigningen opgjort til 2,5 % det seneste år. Her er stigningen størst inden for betonelementarbejdet med en stigning på hele 6,3 %, mens materialeomkostningen inden for jord- og betonarbejde er faldet med 0,6 %.
Tilsvarende stigning i byggeomkostninger for enfamiliehuse
Byggeomkostningerne for enfamiliehuse er steget med 2,0 % det seneste år. Dette er fordelt på en stigning i materialeomkostningerne på 1,6 % og en stigning i arbejdsomkostningerne på 2,6 %. Kigger vi på udviklingen siden starten af 2020, er de samlede byggeomkostninger for enfamiliehuse steget med ca. 25 %.
Det betyder helt konkret, at omkostningerne til at bygge et standard enfamiliehus til godt 3 mio. kr. er ca. 700.000 kr. højere end for fem år siden.
Dengang ville et nyt enfamiliehus til 2,5 mio. kr. finansierieret med et fastforrentet realkreditlån koste ca. 6.800 kr. om måneden efter skat, mens et tilsvarende hus i dag vil koste 3,2 mio. kr. og dermed ca. 10.000 kr. om måneden efter skat. Altså en nettoydelse på ca. 3.200 kr. mere om måneden, som skyldes både de stigende byggeomkostninger og højere renter.
Kombinationen af højere renter og højere byggeomkostninger de senere år, samt faldet i boligpriserne i 2022-23, har da også sat sine tydelige spor i byggesektoren. Tallene har vist en markant opbremsning i påbegyndt nybyggeri, og en afmatning i aktiviteten i byggesektoren som helhed. Så nu vil formentlig være en god anledning til at igangsætte sit byggeprojekt, hvis man står og overvejer et sådan, og der burde ligeledes være gode muligheder for at man enten kan få en bedre pris, eller at det i hvert fald er lettere at få fat i en håndværker, når man skal i gang.

Kilde: dst.dk og egne beregninger.
Seneste nyheder

Inflationen steg lidt i september
Priserne steg samlet set med 2,2 % i september sammenlignet med samme måned sidste år. Det er en mindre stigning fra august, hvor inflationen var 2,0 %.

Stigende renter, serieskifte og endnu en renteforhøjelse fra ECB
Den lange realkreditrente steg yderligere i september, da 4 %-lånet med afdrag faldt med yderligere 2 kurspoint. Det har fået realkreditinstitutterne til at åbne 5 % 2059-serierne, som der netop er begyndt udstedelse i. De korte renter steg med ca. 0,10 % igen i september, så referencerenten for F-kort (ekskl. tillæg) nu ligger på godt 2,30 %. ECB hævede renten igen d. 10. september som reaktion på den stigende inflation, som krisen i Mellemøsten har udløst. Vi forventer endnu en renteforhøjelse i december, hvorefter ECB vil fastholde renten og afvente udviklingen.

CPR-læk: Sådan skal du forholde dig
Uvedkommende har fået adgang til borgeres CPR-oplysninger: Sådan skal du forholde dig

Uændret ledighed også i august
Fra juli til august var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025. Ledighedsprocenten er uændret på 3,1 %. Under den første corona-nedlukning for 6 år siden, var ledigheden helt oppe over 155.000 personer.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
