Gode råd til dig, der drømmer om at købe sommerhus
Der er godt gang i handlen med sommerhuse. I januar 2026 har der nemlig været en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det viser nye tal fra Boligsiden.
Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januar-salget.
Og vi kan godt forstå, at der er godt gang i markedet for sommerhuse. Et sommerhus kan nemlig fungere som et skønt afbræk fra hverdagens hamsterhjul.
Overvejer du at købe sommerhus til foråret, anbefaler vi, at du vælger et lån, der passer til dig og dit liv. I den forbindelse kan det være en god idé at tage en status på økonomien og budgettet.
Hvilket lån skal du vælge?
Når du låner penge til et sommerhus, kan du låne 75 % af boligens pris med et realkreditlån og 20 % med et banklån – de sidste 5 % skal du lægge selv.
Når du vælger lån, skal du beslutte, om det er vigtigt for dig at kende din rente mange år frem. Ikke mindst i en tid, hvor renterne cykler op og ned. Har du det bedst med at vide, hvad du skal betale i rente de næste mange år, bør du overveje et realkreditlån med fast rente. Her er renten i øjeblikket omkring 4 %.
Vil du gerne spare lidt på renten her og nu, kan du vælge et realkreditlån med variabel rente. Her er renten i øjeblikket lidt lavere end på de fastforrentede lån – til gengæld risikerer du, at renten stiger. Vælger du et lån med variabel rente, kan du f.eks. vælge at binde renten i tre eller fem år.
Vil du vide, hvad det koster at låne til sommerhus?
Prøv beregneren og få en vejledende beregning - så er du godt på vej. Husk at sætte kryds i "Fritidsbolig".
Seneste nyheder

De globale fødevarepriser stiger desværre igen
De globale fødevarepriser er steget med 1,7 % de sidste tre måneder.

Stigende renter, serieskifte og flere renteforhøjelser fra ECB
Den lange realkreditrente steg yderligere i august, da 4 %-lånet med afdrag faldt med ca. 1 kurspoint.

Uændret ledighed i juli
Fra juni til juli var antallet af ledige stort set uændret på 94.000 personer. Udviklingen bryder med den lidt kraftigere stigning, som vi har set siden efteråret 2025.

Reallønnen sætter ny rekord
De gennemsnitlige lønninger i dansk økonomi steg med 3,2 % i 2. kvartal 2026 i forhold til samme kvartal året før. Købekraften er således nu på et nyt all-time-high niveau.
Kontakt os
Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.
